Det er den der mistænkeliggørelse man møder som ledig, der er den værste, siger Tina Ørtz Stampe. Hun får udbetalt cirka 10.000 kroner mindre om måneden, når hun er på dagpenge, end når hun er i job. Og udover de økonomiske fordele, kan hun pege på mange andre årsager til, at hun hellere vil arbejde end være på dagpenge
’Skandale’ og ’ude af hendes hænder’. Det var dramatiske ytringer, der kom fra beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard, da hun i Berlingske d. 7/9 ihærdigt skød på a-kasserne. Jeg vil foreslå at skrue lidt ned for dramaet og op for fakta, når vi tager denne her debat. Det skriver Danske A-kassers formand Eva Obdrup i et indlæg, der den 15. september blev bragt i Berlingske i afkortet version. Læs den fulde version her
Mark Wiinberg Olesen havde 15 års anciennitet som brandsikringsmontør i det samme firma, da coronakrisen kostede ham jobbet. Han syntes, det var frygteligt at være arbejdsløs. Nu er han heldigvis i voksenlære som godstransportchauffør – og kalder sig selv en lykkelig mand
Berlingske Tidende har i en række artikler sat fokus på a-kassernes brug af rådighedssanktioner over for medlemmerne samt på den statistik, der findes vedrørende brugen af sanktioner. Der er desværre en del fejlagtige oplysninger og misforståelser i artiklerne. Derfor gennemgår Danske A-kasser (DAK) i det følgende, hvad der er op og ned i sagen
Måske kan man få en enkelt dovendidrik ud af fjerene ved at gøre alle ledige fattigere. Men hvis prisen er, at det store flertal, der brænder efter et arbejde, skal fattiggøres, må der vælges en anden vej, skriver Danske A-kassers direktør Verner Sand Kirk i et indlæg i Politiken. Her bringer vi indlægget i fuld længde
Danske A-kasser kvitterer for regeringens forslag om at forbedre dagpengesatsen de første tre måneder og give bedre muligheder for uddannelse til ledige. Men at de nyuddannede ledige skal være med til at betale forbedringerne bekymrer meget. En nedsættelse af dimittendsatsen risikerer at få flere alvorlige konsekvenser for tilslutningen til dagpengesystemet, siger formanden for DAK, Eva Obdrup
Coronakrisen har ændret synet på ledighed, så det i mindre grad er den enkeltes skyld og ansvar, hvis man er arbejdsløs. Krisen har givet politikere og offentlighed et øget fokus på, at det er strukturelle faktorer, der spiller ind, når mennesker bliver arbejdsløse, og det ændrede fokus kan de ledige selv mærke. Det viser et nyt forskningsprojekt. Socialpsykolog Sabina Pultz er en af forskerne bag, og hun håber, at det ændrede syn varer ved, når vi er helt på den anden side af coronakrisen
Over de seneste år har der været en svag stigning i antallet af medlemmer i a-kasserne. Bl.a. som følge af corona-krisen. 1. juni 2021 var der lidt over 2,3 mio. medlemmer i de danske a-kasser. Heraf knap 60.000 som efterlønsmodtagere og ca. 150.000 som kontingentfritagede
Venstres forslag om at redde klimaet ved at forringe dagpengene for nyuddannede bygger på myter og falske præmisser. For nej, forringelse af dagpenge får stadig ikke ledige hurtigere i arbejde, skriver Eva Obdrup, Danske A-kassers formand, i dette indlæg, som også er bragt i Altinget
Venstre har foreslået at finansiere nye klimatiltag ved at nedsætte dagpengesatsen betydeligt for nyuddannede. Et af argumenterne for at forringe dimittendsatsen er, at det ifølge Venstre vil få flere nyuddannede hurtigere i arbejde. Det skal både øge arbejdsudbuddet og derigennem give flere penge i statskassen – udover de penge, der bliver sparet ved lavere satser. Danske A-kasser gennemgår i dette notat, hvorfor argumentet og dermed Venstres beregninger ikke holder
