Godt regeringsudspil – men bekymrende forslag om at skære i dimittendsatsen

Regeringen er netop kommet med det omfattende udspil ’Danmark kan mere I’, som rummer flere gode elementer for de ledige. Her tæller både nogle af indsatserne for at få flere i arbejde og naturligvis også hævelsen af dagpengesatsen de første tre måneder.

’Det vil Danske A-kasser gerne kvittere for,’ siger DAK-formand Eva Obdrup. 
 
Af positive elementer i udspillet nævner hun særligt hævelsen af dagpengene med op til 5.000 kr. de første tre måneder af ledighedsperioden. Eva Obdrup vurderer, at regeringen med forslaget endelig har erkendt, at dagpengenes lave dækningsgrad, som Danske A-kasser har peget på i årevis, er uholdbar.
 
’Vi har år efter år peget på, at politikerne har beskåret dagpengesatsen på helt urimelig vis. Faktisk så voldsomt, at det en ledig før fik i dagpenge på 10 måneder nu skal strække til 12. Så jeg er rigtig glad for, at regeringen endelig har erkendt, at det er uanstændigt og uforsvarligt – og at de har taget konsekvensen og nu foreslår at forbedre dagpengene med op til 5.000 kroner om måneden i de første måneder, så de ledige i hvert fald opnår en større tryghed i den periode’ siger Eva Obdrup.
 
DAK-formanden roser også forslaget om at permanentgøre ordningen om et uddannelsesløft målrettet områder med mangel på arbejdskraft. Løftet af ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse er i sig selv godt, mener hun. Og at de kan modtage 110 procent af deres hidtidige dagpengesats imens er ekstra godt.
 
’Vi så, at det tiltag virkede under coronakrisen, så det er rigtig godt, at det bliver til et permanent værktøj i beskæftigelsesindsatsen’.

Meget bekymrende at gå efter dimittendsatsen

Til gengæld mener Danske A-kasser, at det er meget bekymrende, at regeringen vil lade de nyuddannede ledige betale en del af gildet ved, at der skæres kraftigt i dimittendsatsen. 
 
’Der er flere årsager til, at det meget uventede forslag om at skære i dimittendsatsen og forkorte dimittendernes dagpengeperiode gør os virkelig bekymrede. For det første er vi simpelthen bange for, at mange nyuddannede vil have svært ved at klare sig økonomisk, hvis de ikke finder job med det samme. For argumentet med, at en nyuddannet får en kæmpe indtægtsfremgang med den nuværende dimittendsats, holder ikke. Man skal jo huske på, at det er de færreste, der ’kun’ har SU, når de læser. Langt de fleste har både lån og løn ved siden af – og dermed er det noget sludder, når politikerne får det til at lyde som om, de nyuddannede bliver forgyldt af at komme på dimittendsatsen,’ siger Eva Obdrup og fortsætter: 
 
’For det andet vil vi med en meget kort dagpengeperiode for dimittender, som ofte har svært ved at lande det første faste job, kunne se ind i, at mange efter et års tid falder ud af dagpengesystemet uden at have fået et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet.’

Går ud over fødekæden 

Eva Obdrup peger derfor også på, at Danske A-kasser er nervøse for at fødekæden til a-kasserne bliver alvorligt skadet.
 
’Med Regeringens udspil kan vi desværre se ind i, at fødekæden til a-kasserne og dagpengesystemet bliver betydeligt svækket. I dag er der omkring to millioner danskere, der bakker op om systemet, og rigtig mange af dem melder sig ind, imens de er under uddannelse – og holder faktisk ved, selv om de aldrig igen trækker på systemet. Jeg er simpelthen bange for, at en så kraftig forringelse af ydelsen vil føre til, at langt færre vil forsikre sig mod ledighed og at vi over tid vil se en kraftigt faldende tilslutning til vores system. Vi er optaget af en høj tilslutning til a-kasserne – men forslaget om at skære så voldsomt i dimittendsatsen vil kunne trække den anden vej – måske ikke fra den ene dag til den anden, men gradvist,’ siger Eva Obdrup og tilføjer, at DAK ikke tror på præmissen for indgrebet. 
 
Altså præmissen med, at de nyuddannede kommer hurtigere i arbejde ved at skære i deres ydelser. I den forbindelse peger hun på, at DAK har udarbejdet en analyse, der viser, at der ikke skete en positiv udvikling i ledighedstallet, da man skar ned på dimittendsatsen sidst. Det var i forbindelse med dagpengereformen fra 2017, at man satte dimittendsatsen ned med ca. 13 procent.

’Det kunne ses som et fuldskalaforsøg på at øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen via lavere ydelser. Men når man ser på den efterfølgende udvikling i dimittendledigheden, er der absolut intet, der tyder på, at forringelsen af dagpengene fik nogen hurtigere i arbejde. Forringelserne gør ’kun’ folk mere fattige’.  

Helt overordnet er Eva Obdrup bekymret for at udspillet er skruet sammen, så det kun passer til en tid med højkonjunktur. 

’Jeg kan godt være bekymret for, at udspillet lancerer indgreb i dagpengesystemet, som skal løse nogle problemer i en højkonjunktur, men som ikke kan stå prøven, når vi igen havner i en lavkonjunktur. I DAK er vi optaget af at have et system, der er så robust og fleksibelt, at det kan holde lige meget om samfundshjulene drejer hurtigt eller langsomt. Og igen vil jeg pege på forringelsen af dimittendsatsen – her kan konsekvenserne blive kraftigt forværret, når dampen igen går lidt af økonomien og samfundet’.