Behandling af dine oplysninger ifm. et plankursus, temadag eller webinar

Tilmelder du dig et kursus via vores formularer på hjemmesiden, giver du samtykke til, at vi registrerer dit navn, din mailadresse, den organisation du er ansat i og en faktureringsadresse.

Du giver samtidig samtykke til, at vi må videresende dine oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at varetage vores kursusadministration. Her er der typisk tale om, at vi sender oplysninger til konferencesteder, hvor der skal ske overnatning, og til andre kursister (deltagerliste). 

Alle oplysninger omkring et kursus gemmes i vores hosting-system i to måneder efter et afholdt kursus. Derefter bliver oplysningerne slettet. Kun de personer, der administrerer kurser og hjemmeside, har adgang til oplysningerne.

Oplysninger om din kursusdeltagelse gemmes herudover i vores sagsstyringssystem – og slettes som udgangspunkt ikke. Dette for at du som kursist altid har adgang til at generhverve et eventuelt bortkommet kursusbevis eller dokumentere de kurser, du har deltaget i. Kun de personer i Danske A-kasser, der administrerer kurser, har adgang til oplysningerne.

Endelig gemmer vi oplysningerne i vores regnskabssystem i fem år. Det er vi forpligtet til i henhold til reglerne om revision og regnskab. Kun de personer i Danske A-kasser, der varetager opgaver ift. regnskab og revision, har adgang til oplysningerne. Efter fem år bliver oplysningerne slettet.

Hvis du annullerer din kursustilmelding, slettes dine oplysninger med det samme.