Persondatapolitik

Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?

Danske A-kasser er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.

Danske A-kasser
Staunings Plads 3, 2.
1790 København V

Tlf. 3586 6600
Mail: dak@danskeakasser.dk

Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger

Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:

Når vi behandler eller opbevarer personoplysninger, sker det som udgangspunkt alene som led i udsendelse af vores nyhedsbreve, administrationen af de kurser, vi afholder, eller hvis du søger job hos os.

Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af artikel 6, stk. 1, litra a, i databeskyttelsesforordningen. Det følger heraf, at vi må behandle dine personoplysninger, hvis du har givet samtykke til behandling til et specifikt formål. Det er derfor, vi beder dig om samtykke til behandling af dine personoplysninger, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev eller tilmelder dig et kursus via vores hjemmeside. Når du søger en stilling hos os og i den forbindelse sender personoplysninger til os, anses du for at have givet samtykke til os til at opbevare disse oplysninger under ansættelsesprocessen.

Kategorier af personoplysninger

Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:

  • Vi behandler ikke-følsomme personoplysninger, såsom navn og e-mailadresse.
Modtagere

Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger til følgende modtagere:

  • Tilmelder du dig nyhedsbrevet hos Danske A-kasser, registreres din e-mail hos vores databehandler Ubivox.dk, der står for udsendelse af nyhedsbrevene. Hvis du afmelder dig nyhedsbrevet, slettes din mailadresse hos vores databehandler.
  • Øvrige personoplysninger videregiver vi ikke til andre modtagere. Se dog under punktet ”Særligt om Tilmelding til kursus på hjemmesiden”.
Opbevaring af dine personoplysninger

Nedenfor beskrives, hvor længe vi opbevarer dine personoplysninger:

  • Nyhedsbreve: Vi opbevarer dine personoplysninger så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Når du afmelder dig nyhedsbrevet, sletter vi oplysningerne om dig.
  • Tilmelding til kurser: Vi opbevarer dine personoplysninger i vores hosting-system i to måneder efter et afholdt kursus. Derefter bliver oplysningerne slettet. Oplysninger om din kursusdeltagelse gemmes herudover i vores sagsstyringssystem og slettes som udgangspunkt ikke, medmindre du ønsker det. Personoplysningerne opbevares videre i vores regnskabssystem i fem år. Herefter slettes de.
  • Ansøgning om job hos os: Dine personoplysninger slettes umiddelbart efter ansættelsesprocessen er afsluttet.
Retten til at trække samtykke tilbage

Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor i punkt 1.

Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen.

Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.

  • Ret til at se oplysninger (indsigtsret): Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
  • Ret til berigtigelse (rettelse): Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
  • Ret til sletning: I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
  • Ret til begrænsning af behandling: Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
  • Ret til indsigelse: Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.
  • Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet): Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.


Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

Særligt om Nyhedsbreve

I forbindelse med, at du tilmelder dig et nyhedsbrev hos Danske A-kasser, har du givet samtykke til, at Danske A-kasser opbevarer din e-mail til nyhedsbrevet, indsamler simpel statistik om din brug af nyhedsbrevet, og at vi sender vores nyhedsbrev til din mailadresse. Din e-mail registreres hos vores databehandler Ubivox.dk, der står for udsendelse af nyhedsbrevene. Din mailadresse bliver ikke brugt til andre formål og bliver ikke videregivet til andre.

Systemet opgør simpel statistik på anvendelsen af Danske A-kassers nyhedsbreve. Det vil sige en statistik, der omfatter åbningsrater og klikrater, men som ikke omfatter personhenførbare data. Den simple statistik bruger vi til løbende at holde os orienterede om den overordnede brug af nyhedsbrevene.

Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevene. Opsigelse kan ske direkte fra ethvert fremsendt nyhedsbrev ved hjælp af ’afmeld-linket’ eller ved at sende en e-mail til dak@danskeakasser.dk. I forbindelse med afmelding slettes din mailadresse hos vores databehandler.

Danske A-kasser har to typer nyhedsbreve: ’Generelt nyt’ og ’Ledige job i a-kasserne’. Du kan tilmelde (og afmelde) dig nyhedsbrevene individuelt.

Særligt om Tilmelding til kursus på hjemmesiden

I forbindelse med, at du tilmelder dig et kursus via vores formularer på hjemmesiden, har du givet samtykke til, at vi registrerer de personoplysninger, du har udfyldt i formularen. Oplysningerne anvendes til at sende dig bekræftelse og anden information i forbindelse med kurset. Du har også givet samtykke til, at vi må videresende dine oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at varetage vores kursusadministration. Her er der typisk tale om, at vi sender oplysninger til konferencesteder, hvor der skal ske overnatning.

Alle personoplysninger, du har oplyst ved tilmeldingen til et kursus, gemmes i vores hosting-system i to måneder efter et afholdt kursus. Derefter bliver oplysningerne slettet. Kun de personer, der administrerer kurser og hjemmeside, har adgang til oplysningerne.

Oplysninger om din kursusdeltagelse gemmes herudover i vores sagsstyringssystem – og slettes som udgangspunkt ikke. Dette for at du som kursist altid har adgang til at generhverve et eventuelt bortkommet kursusbevis eller dokumentere de kurser, du har deltaget i. Kun de personer i Danske A-kasser, der administrerer kurser, har adgang til oplysningerne.

Endelig gemmer vi oplysningerne i vores regnskabssystem i fem år. Det er vi forpligtet til i henhold til reglerne om revision og regnskab. Kun de personer i Danske A-kasser, der varetager opgaver ift. regnskab og revision, har adgang til oplysningerne. Efter fem år bliver oplysningerne slettet.

Hvis du annullerer din kursustilmelding, slettes dine oplysninger med det samme.

Særligt om jobansøgning til Danske A-kasser

Søger du job hos Danske A-kasser, opbevarer vi dine oplysninger sikkert og behandler dem med fortrolighed. Kun de personer i Danske A-kasser, der er en del af ansættelsesprocessen, har adgang til dine oplysninger. Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre. Du vil få besked, når ansættelsesprocessen er afsluttet – og umiddelbart herefter vil alle dine oplysninger blive slettet.

Ønsker vi fortsat at opbevare dine oplysninger, vil du blive bedt om at give samtykke hertil.

Ønsker du at ændre de oplysninger, du har sendt til os, eller ønsker du at tilbagekalde din ansøgning, inden ansættelsesprocessen er afsluttet, vil vi bede dig om at rette henvendelse til Sofie Emborg: se@danskeakasser.dk.

Særligt om statistik om dit besøg på hjemmesiden

Vi benytter trafikanalyseværktøjet fra Matomo til at følge de besøgendes brug af siderne. Vi har fravalgt at kunne genkende tilbagevendende besøgende, hvorfor der ikke anvendes cookies (og heller ikke IP-oplysninger).

Læs mere om vores Cookie-politik.

Hjemmesiden ejes og udgives af:
Danske A-kasser
Staunings Plads 3, 2.
1790 København V

Tlf. 3586 6600
Mail: dak@danskeakasser.dk