Modelfly

7. En fremtidig vækstpilotordning med fokus på dimittender

Vi skal fastholde en ordning, der sender ledige dimittender i job.

Vækstpilotordningen er en del af virksomhedsprogrammet under Erhvervsministeriet. Ordningen er i 2023-2025 tildelt midler fra EU’s Socialfond Plus og fra Erhvervsfremmebestyrelsen. Der er tildelt 60 mio. kr. over en 3-årig periode til ansættelse af 455 vækstpiloter.

Efter 2025 er det uvist, om der tildeles midler til ordningen. 

Under ordningen kan en virksomhed få tilskud til ansættelse af en ledig som vækstpilot i op til 6 måneder. Tilskuddet dækker halvdelen af lønnen til vækstpiloten, som ansættes til udviklingsopgaver i virksomheden. Ansættelsen anses for ordinær i dagpengesystemet, selv om der gives tilskud til vækstpilotens løn.

Dimittender er den gruppe af ledige, som oftest ansættes som vækstpiloter. Ordningen er en succes, særligt blandt SMV’er og andre virksomheder der oplever vækst og udvikling. Mange vækstpiloter ansættes efterfølgende af virksomheden på ordinære vilkår.

Vi foreslår:

At vækstpilotordningen permanent tildeles midler, enten som en ordning under virksomhedsprogrammet eller som en ny særskilt ordning under Erhvervsministeriet.