Ved en krise i 1908 var det særligt arbejdsløsheden inden for byggefagene i København, der voksede. Men i årene med de første a-kasser steg antallet af arbejdere i byen, og dermed øgedes risikoen for arbejdsløshed også. Her er det arbejdsløse københavnske typografer, der er på udflugt i 1914 inden 1. verdenskrigs brød ud. Foto: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv
De stormomsuste første år med statsanerkendte a-kasser
I 1908 var der blæst om a-kasserne igen. Loven fra 1907 forudsatte en arbejdsløshed på højest syv procent i a-kasserne, men netop som loven trådte i kraft, udbrød der en stor krise i København
Roen omkring a-kasserne varede ikke længe. Allerede i 1908 var der blæst om a-kasserne igen. Loven fra 1907 forudsatte en arbejdsløshed på højest syv procent blandt det samlede medlemstal i a-kasserne. Statens og kommunernes tilskud, samt medlemmernes kontingent, kunne således kun dække understøttelse til op mod syv procent arbejdsløse medlemmer, men netop som loven trådte i kraft, og de første a-kasser blev etableret, udbrød der i København i 1908 en stor krise, der skabte op mod 33 procents arbejdsløshed inden for byggefagene.
En boligboble bristede
Krisens årsag var af klassisk karakter. En boligbobles brist. En byggematador havde lånt store summer for at bygge lejeboliger, men der var problemer med at udleje lejligheder, og bankerne måtte efterhånden acceptere, at de ikke kunne få deres udlån tilbage. Det skabte et stop for nybyggeri og resulterede i en høj arbejdsløshed i byggefagene.
De mange arbejdsløse, krisen havde skabt, kom i problemer, da de nyoprettede a-kasser havde en karensperiode på 12 måneder. Mange havde ganske enkelt ikke været medlem længe nok til at være berettiget til understøttelse. Presset på politikerne voksede, og partierne bag loven besluttede at yde dispensation for, at udvalgte a-kasser med mange arbejdsløse medlemmer kunne nedsætte karensperioden, og kommuner kunne yde et ekstra tilskud til a-kasserne. Derudover igangsatte man en række offentlige anlægsarbejder, herunder en modernisering af Fælledparken og opførslen af Bispebjerg Hospital.
Hurtig politisk indgriben
En så markant krise havde man ikke indtænkt i lovgivningen, men med hurtig, politisk indgriben lykkedes det alligevel at redde de nyetablerede, statsanerkendte a-kasser fra byggekrisen, så der i 1909 var 44 etablerede a-kasser med i alt 84.000 medlemmer.
Det var således fortsat en forholdsvis lille del af den samlede arbejdsstyrke, der var medlem af en statsanerkendt a-kasse, men i årene efter 1907 kom flere og flere til.
Kilde: ”Ydmygelsen der forsvandt – da Danmark fik a-kasser”, udgivet af Arbejdermuseet og ABA i samarbejde med Min A-kasse.
