Kommissionen fra 1903 undersøgte, hvordan andre europæiske lande havde indrettet deres forsikringsordninger vedrørende arbejdsløshed. På billedet ses tyske, arbejdsløse metalarbejdere uden for Arbeitsamt Berlin-Mitte. Foto: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv
Kommission fik inspiration fra udlandet
I 1903 blev Den parlamentariske Invaliditets- og Alderdomsforsikringskommission nedsat. Den fik også til opgave at anvise lovforslag til en forsikring mod arbejdsløshed
Den parlamentariske Invaliditets- og Alderdomsforsikringskommission, som blev nedsat i 1903, havde til opgave at anvise lovforslag til invalide- og alderdomsforsikringer og fik desuden til opgave at udarbejde betænkninger, der vedrørte andre sociale forsikringer, herunder en forsikring mod arbejdsløshed.
Venstres folketingsmand Thomas Larsen blev valgt som formand for det 19 mand store råd, men også arbejdsmarkedets parter var repræsenteret i kommissionen. Således bestod kommissionen af en formand, fire repræsentanter fra regeringen, fire udefrakommende medlemmer fra fagbevægelsen og arbejdsgivere og fem repræsentanter fra både Folketinget og Landstinget ud fra dets parlamentariske sammensætning.
Inspiration fra udlandet
Først og fremmest undersøgte kommissionen, hvordan lignende systemer i det øvrige Europa var indrettet. I løbet af 1890’erne opstod tiltag over hele Europa, der skulle løse arbejdsløshedsproblemet. I Schweiz og Frankrig forsøgte man sig eksempelvis med tvungne forsikringsordninger, men det var ingen succes.
Til gengæld havde man stor succes med en frivillig ordning, der først blev opstartet i Bern i 1893 og efterfølgende i en række andre schweiziske byer. Endnu større succes høstede Belgiens socialpolitiske tiltag. I den belgiske by Gent indførte man i 1901 et system, der gav genklang i de socialpolitiske kredse i Europa. Ideen omfattede frivillige arbejdsløshedsforsikringer, hvor fagligt afgrænsede a-kasser blev administreret af fagforeninger og økonomisk støttet af kommuner.
Begejstring for Gent
Man kunne spore tydelig begejstring for denne ordning i den udarbejdede betænkning af Den parlamentariske Invaliditets- og Alderdomsforsikringskommission fra 1906. Faktisk anbefalede kommissionen en forsikringsordning svarende til netop den, man have indført i Gent, og kommissionen havde endda et færdigt lovforslag til en arbejdsløshedsforsikring klar.
Lovforslaget hvilede på en række principper. For det første var understøttelse af arbejdsløse et offentligt anliggende, for det andet skulle arbejdsløshedskasser organiseres som en frivillig socialforsikring, og for det tredje skulle ordningen administreres af fagligt afgrænsede arbejdsløshedskasser uden formel tilknytning til en fagforening, hverken økonomisk eller juridisk.
Ikke bred enighed, men...
Der var ikke bred enighed i kommissionen. Særligt finansieringen gav anledning til uenighed. Men det mest opsigtsvækkende i kommissionens betænkning var imidlertid ikke uenighederne, men at man faktisk nåede til enighed om statslig støtte til arbejdsløse. I kommissionsbetænkningen anerkendte man, at arbejdsløshed var et problem i industrisamfundet, som ikke alene kunne løses af det kapitalistiske marked.
Kilde: ”Ydmygelsen der forsvandt – da Danmark fik a-kasser”, udgivet af Arbejdermuseet og ABA i samarbejde med Min A-kasse.
