Vi lader os ikke afskrække af hverken kontrol eller bureaukrati
A-kasserne er klar til mere ansvar for egne ledige, og vi lader os som sådan ikke afskrække af omfanget af kontrol på beskæftigelsesområdet, sagde DAK-formand Eva Obdrup ved et CEVEA-event på folkemødet
![Lasse Grøncech og Eva Obdrup med skema på folkemødet](/files/styles/landscape_thin_01/public/media/image/Lasse%20Gr%C3%B8ncech%20og%20Eva%20Obdrup%20med%20skema%20p%C3%A5%20folkem%C3%B8det.jpg?h=0ef26b18&itok=2_nF-gxq)
Billedet her yder ikke skemaet retfærdighed, da skemaet er mere end dobbelt så langt, som der er plads til på fotoet. Lasse Grønbech, formand for Akademikernes A-kasse, flankerer her Eva Obdrup og skemaet med de 228 indberetnings-kombinationer. Fotoet er fra CEVEA-eventet på folkemødet.
Formanden for ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats har igennem den tid, hvor gruppen har arbejdet, rejst rundt med et skema over målgrupper i beskæftigelsessystemet, der illustrerer hvor komplekst området er.
Jeg er nødt til at sige, at det er et beskedent skema i forhold til det, som jeg har med i dag!
Men på Folkemødet på Bornholm havde Eva Obdrup, formand for Danske A-kasser, et skema med, der får Claus Thustrup Kreiners til at blegne.
”Claus Thustrups skema viser de 13 forskellige målgrupper i beskæftigelsessystemet, og hvor mange forskellige regler, der gælder inden for de forskellige målgrupper. Og indrømmet: Det er et omfangsrigt skema, der fint illustrerer, hvorfor man som jobkonsulent i et jobcenter kan miste overblikket. Men jeg er nødt til at sige, at det er et beskedent skema i forhold til det, som jeg har med i dag,” sagde Eva Obdrup i forbindelse med, at hun deltog i en debat om kontroltyranni på beskæftigelsesområdet, som CEVEA afholdt fredag morgen på Folkemødet.
A-kasser skal håndtere 228 kombinationer
Eva Obdrups skema viser de typer af indberetninger, som a-kasserne skal håndtere - og det viser, hvad de kan bruges til, og hvad de ikke kan bruges til. Der er 228 kombinationer på listen (læs mere om skemaet i boksen).
DAK-formandens pointe med skemaet var at slå fast, at a-kasserne ikke lader sig afskrække af hverken kontrol eller bureaukrati som sådan.
Vi er vant til det.
Heller ikke hvis branchen kommer til at overtage endnu mere af ansvaret for egne ledige, når politikerne snart skal til at beslutte, hvordan fremtidens beskæftigelsessystem skal se ud.
”Vi er vant til det,” sagde Eva Obdrup i debatten med Morten Mandøe, cheføkonom og direktør i KL, og Karina Sørensen, som er HK Kommunals talsperson på beskæftigelsesområdet og også er beskæftigelsesfaglig medarbejder i Jobcenter Viborg.
Klar til mere ansvar
Eva Obdrup mindede om, at a-kasserne siden 1. januar har haft kontaktforløbet med egne ledige i de første tre måneder, og at det går godt.
”Derfor er a-kasserne også klar til mere ansvar og lader sig ikke som sådan afskrække af omfanget af kontrol på beskæftigelsesområdet. Det er klart, at der kan skæres noget kontrol væk, men kontrol kan også være godt. Vi kan lære af kontrol – og forbedre os. Ofte også til gavn for borgerne. Kontrol er med til at sikre, der ikke gives køb på retssikkerheden for borgerne. Men kontrollen skal give mening – og understøtte det gode borgerforløb,” sagde hun og fremhævede, at det er vigtigt ikke kun at se på den kontrol og det bureaukrati, der er på beskæftigelsesområdet.
A-kasserne ser et behov for, at der saneres kraftigt i proceskrav, kontrol og opfølgningsprocedurer på dagpengeområdet, hvor der er totalkontrol på snart set alt.
”For det hele hænger sammen. Borgerens oplevelse handler ikke kun om, hvad der sker i beskæftigelsessystemet, men også om, hvad der sker i ydelsessystemet. A-kasserne ser et behov for, at der saneres kraftigt i proceskrav, kontrol og opfølgningsprocedurer på dagpengeområdet, hvor der er totalkontrol på snart set alt, også på en hel masse omkring borgeren. Al den kontrol tager tid og ressourcer fra andre opgaver, og tager fokus fra det, der er vigtigst af alt, nemlig at få borgeren tilbage i job,” sagde Eva Obdrup, der for eksempel mener, at hele 228 kombinationer af indtægts-indberetninger ikke er noget, der gavner, hvis man er fortaler for at skære ned på både bureaukrati og kontrol.