Ministeriets stramninger af sammenlægningsregel bør tages af bordet

Beskæftigelsesministeriet er ved at rulle en præcisering af den såkaldte sammenlægningsregel tilbage og er samtidig ved at skærpe reglerne yderligere. Til stor gene for rigtig mange nyuddannede. 

Regelændringerne – i form af ændringer til to bekendtgørelser - har netop været i høring, og Danske A-kasser har sammen med FH og Akademikerne afgivet et otte sider langt høringssvar, der forklarer hvorfor der ikke bør ske en skærpelse af reglerne, og hvorfor den præcisering, som ministeriet tidligere er kommet med, bør stå ved magt. 

Læs høringssvaret her 

Tidligere har Danske A-kasser skrevet til beskæftigelsesministeren og aftalepartierne (bag reformpakken for dansk økonomi, som var den aftale, der rummede de nye dimittendregler) om sagen, og nu hvor høringssvaret er sendt, vil brancheorganisationen følge op med yderligere henvendelser, f.eks. til aftalepartierne.

I høringssvaret beskrives blandt andet de store konsekvenser, som ændringerne vil have for både a-kassemedlemmer og a-kasser. Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-kasser, kalder både stramningerne og hele processen omkring dem for helt kafkask, og blottet for omtanke.

”Jeg kan intet godt sige om hverken tilbagerulningen af den præcisering, vi tidligere har fået; om stramningerne af reglerne eller om processen omkring det hele. Jeg kan kun sige, at ministeriet bør tage regelændringerne af bordet igen med det samme,” siger Verner Sand Kirk.

Rettidig omhu at bede om præcisering

Kort fortalt drejer sagen sig om sammenlægningsreglen i dagpengesystemet. Reglen har eksisteret i en årrække og betyder, at et nyuddannet medlem, der får et arbejde efter endt uddannelse, kan sammenlægge måneder med uddannelse med efterfølgende lønarbejde og på den måde opnå ret til dagpenge på ordinære vilkår i stedet for på dimittendvilkår. 

I forbindelse med de seneste stramninger, der har været af dagpengereglerne for dimittender (lavere sats samt kortere dagpengeperiode), forudså Danske A-kasser, at sammenlægningsreglen kunne komme mere i spil, når a-kasserne skulle vejlede deres medlemmer om, hvilke regler de kunne opnå dagpengeret efter.

Danske A-kasser rettede derfor henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet for at få en præcisering af den såkaldte sammenlægningsregel, for at være sikker på tolkningen af den. For eksempel hvornår reglen kan bruges og ikke kan bruges i samspil med de nye regler.

I den forbindelse pegede Danske A-kasser på vigtigheden af at få en regelpræcisering, da a-kasserne skulle sætte deres systemer op til at håndtere deres dimittend-vejledning og dimittend-administration til den gældende sammenlægningsregel, da reglen kunne vise sig relevant for flere fremover.

”Vi mente jo sådan set, at det var rettidig omhu at bede om denne præcisering, fordi det er en stor og dyr proces, hver gang a-kasserne skal omstille deres systemer til at passe til nye regler. Og samtidig er det vigtigt, at a-kassernes medlemmer får den rigtige vejledning fra første dag. Ellers kan både medlemmerne og a-kasserne komme i klemme,” forklarer Verner Sand Kirk.

Fornuftig præcisering

Ministeriet kom så også med en præcisering, og den flugtede heldigvis med Danske A-kassers og a-kassernes forståelse af reglen og gav god mening i forhold til dimittenderne. Præciseringen handlede om, at det først er på det tidspunkt, hvor en dimittend skal have udbetalt dagpenge, at vedkommende skal beslutte, hvilke regler han/hun vil opnå dagpengeret efter, hvis der vel at mærke kan opnås dagpengeret efter flere regler, herunder sammenlægningsreglen samtidigt. 

Som følge af præciseringen tilpassede a-kasserne så deres administration og it-systemer til de præcise regler – og bandt dem sammen med de helt nye dimittendregler, der skulle træde i kraft 1. maj sidste år. En tilpasning, der var omfattende og kostede a-kasserne syv til otte millioner kroner for sammenlægningsreglen alene.

”Og 1. maj begyndte a-kasserne jo så at vejlede dimittenderne efter de nye regler, og altså også efter præciseringen af sammenlægningsreglen, som betyder, at hvis det kan lykkes en dimittend at få lidt arbejde efter endt uddannelse, så kan vedkommende være heldig at kunne opnå ret til dagpenge på ordinære vilkår, hvis hun eller han skulle blive ledig senere,” siger Verner Sand Kirk og tilføjer, at der så pludselig sker noget, som bedst kan tolkes som, at ministeriet får kolde fødder:

”For pludselig er der nye toner fra ministeriet, der taler om en ’utilsigtet fortolkning’ af sammenlægningsreglen, hvorefter de ikke bare ønsker at rulle præciseringen tilbage, men også at stramme reglen yderligere,” siger Verner Sand Kirk.

Den yderligere stramning går ud på, at alle, der dimitterer fra en uddannelse inden for to uger efter endt uddannelse, skal beslutte, hvordan de vil opnå ret til dagpenge, hvis de senere engang skulle blive ledige. 

Og a-kasserne skal endda vejlede dem om, hvordan de er stillet engang i fremtiden.

”Hvad mere er, at ministeriet vil stramme reglerne hurtigst muligt – og ikke bare ramme fremtidige dimittender, men også dem, der allerede er dimitteret og som jo ikke har besluttet, hvordan de måske i fremtiden vil opnå dagpengeret. Den beslutning har ministeriet nu taget for dem. Igen må jeg sige, at det hele forekommer mig kafkask og uden omtanke”. 

Går ud over både medlemmer og a-kasser

Verner Sand Kirks gæt er, at Beskæftigelsesministeriet har en formodning om, at sammenlægningsreglen er blevet brugt i for stort et omfang siden de nye dimittendregler trådte i kraft, og at det er denne formodning, der er årsag til de kolde fødder og de ønskede ændringer.

”Jeg køber ikke den undskyldning med, at det er en utilsigtet fortolkning af reglerne, der nu gør, at præciseringen rulles tilbage og reglerne strammes. Jeg tror, det handler om, at man fra ministeriets side vil være sikker på at ramme det antal dimittender, som man aftalte at ramme med de nye dimittendregler. Og nu forsøger man at ramme dem ved at ændre sammenlægningsreglen, som altså ikke som sådan var en del af reformpakken for dansk økonomi, som var den aftale, der rummede de nye dimittendregler. Jeg synes, det er en meget usædvanlig og uskøn måde at opfylde et politisk mål på”. 

DAK-direktøren understreger også, at en stikprøve som Danske A-kasser har foretaget blandt nogle a-kasser med mange dimittender, viser, at sammenlægningsreglen faktisk ikke er blevet brugt i særlig stort omfang. 

For eksempel viser tal fra Magistrenes A-kasse, at kun 24 a-kassemedlemmer, der er dimitteret efter 1. maj 2023, har benyttet sammenlægningsreglen. Det skal holdes op imod, at a-kassen fra 1. maj 2023 til og med 31. januar 2024 har haft 3.964 medlemmer, der har afsluttet en uddannelse. Det vil sige, at 3.964 har skiftet status i a-kassen fra at være studerende til at være dimittend. 

”Os bekendt er sammenlægningsreglen kun blevet brugt i et begrænset omfang – både før og efter der kom nye dimittendregler, hvor man skar i dimittendsatsen og afkortede de nyuddannedes dagpengeperiode. Til gengæld vil de ønskede ændringer få en række konsekvenser for medlemmerne og a-kasserne. Dels vil det koste medlemmer rettigheder, også rettigheder, som de allerede er blevet vejledt om, at de har. Dels vil det koste a-kasserne flere millioner at lave it-systemer og arbejdsgange om igen. Penge de kunne have brugt på at få ledige i arbejde i stedet”.

Sagen handler ikke kun om regler

De skærpelser af reglerne som ministeriet nu ønsker at indføre, vil blandt andet betyde, at alle a-kassemedlemmer, der afslutter en uddannelse, med det samme – det vil sige ved endt uddannelse – skal beslutte, hvordan de i fremtiden ønsker at opnå ret til dagpenge, hvis de skulle blive ledige. Det vil sige. De skal beslutte, om de ønsker at få udbetalt dagpenge på baggrund af deres uddannelse, altså som dimittend; på baggrund af arbejde eller ved at sammenlægge arbejde og uddannelse.  

”Det vil sige, at man nu vil bede samtlige a-kassemedlemmer, der afslutter en uddannelse – lige meget om de er ledige eller ej – om at tage stilling til, hvilke regler der skal bruges, hvis de en dag måtte blive ledige. Det, man beder dem om, er dermed at tage en beslutning om noget, der måske sker ude i fremtiden, hvor de ikke har den fjerneste idé om, hvilken situation, de står i, og hvordan de vil stå bedst. Hvis det ikke er kafkask, så ved jeg ikke hvad det er!”

DAK-direktøren siger, at denne her sag ikke kun handler om regler, men at den for Danske A-kasser også handler om tillid og ordentlige processer.

”Den handler om, at man skal kunne have tillid til, at der er foretaget korrekte økonomiske beregninger af de politiske aftaler, hvor der også er taget højde for samspillet med andre regler, og at vi kan regne med, at de regler, der udstedes ikke bare ændres igen. Sagen handler også om, at vi skal kunne have tillid til, at det bliver taget alvorligt, når vi specifikt beder om en regelpræcisering og peger på, hvorfor den er vigtig – både fordi vi skal være sikre i vores sag, når vi vejleder medlemmerne og fordi vi bruger millioner af kroner på at ændre vores it-systemer. A-kassemedlemmernes penge, som i denne sag er spildt, og som i stedet kunne være brugt på at få ledige i arbejde. Så vi kan kun igen opfodre til omtanke – og til at skærpelserne tages af bordet igen, enten af ministeriet eller af politikerne bag reformpakken”.