Frygteligt ikke at kunne bidrage til husholdningen

Mark Wiinberg Olesen var en af de mange danskere, der fik en fyreseddel under coronakrisen. Han havde ellers været 15 år i firmaet som brandsikringsmontør, og havde oplevet og overlevet flere kriser på arbejdspladsen, fx finanskrisen. Så fyresedlen var slet ikke ventet, og den gjorde Mark meget bekymret. 

”Det var virkelig hårdt at stå der som 46-årig og miste sit arbejde - og ikke have udsigt til noget som helst. Jeg fik en fyreseddel ud af det blå, og vidste så, at 14 dage efter var det slut. Og der stod jeg så uden noget som helst uddannelsesbevis eller andet bevis på, hvad jeg kunne. Der hang jeg sgu med klarinetten,” forklarer Mark Wiinberg Olesen, der også straks begyndte at regne på økonomien sammen med sin kæreste:

”Vi var nyslåede husejere, så det var et virkelig skidt tidspunkt at miste jobbet. Vi regnede på det og kunne se, at hvis vi skar helt ind til benet, så kunne vi maksimalt blive i huset i to år, hvis ikke jeg kom i arbejde igen. Det var frygteligt ikke at kunne bidrage til husholdningen – og det gav jo en ekstra bekymring, at det var midt i en krisetid, hvor jobbene ikke hang på træerne.”

Fik ja til uddannelse af a-kasse og jobcenter

Efter nogle ugers ledighed, kom Mark Wiinberg Olesen til at tænke på, at han som ledig måske kunne få adgang til et uddannelsesforløb. Han kendte i forvejen lidt til chaufførbranchen og fik et ’ja’ fra både jobcenter og a-kasse til at tage stort kørekort. Han fik også bevilget et anhænger-kort, hvis han kunne finde en arbejdsgiver, der ville ansætte ham.

Og så gik Mark ellers i gang med at banke på døre. Han var forbi omkring 10 vognmænd, før der var bid, og der var en arbejdsgiver, der ville ansætte ham. Det skete i september. Fire måneder efter han blev ledig. 

”Imens jeg tog kørekort, var det jo en lidt usikker tid. Selv om der kom vognmænd forbi skolen og holdt oplæg og sagde, at de måske kunne bruge os, når vi var færdige, så sad vi jo der cirka 30 mand og kiggede på hinanden og tænkte, ’hvor mange kan de bruge?’ Og vi vidste, at ugen efter startede der 30 mand til. Men det lykkedes mig til sidst at få en ansættelseskontrakt hos et mindre budfirma i Aarhus.”

Faglært før 50 års-fødselsdagen

Allerede et par dage efter han var startet, blev han spurgt om han kunne tænke sig at komme i voksenlære som godstransportchauffør til samme løn. Og da han får merit for den erfaring og de kurser, han allerede har taget, kan han gennemføre uddannelsen på et år og fire måneder. Og dermed blive faglært, før han fylder 50. 

Mark Wiinberg Olesen kalder sig selv en lykkelig mand nu. Han er meget glad for at være kommet på skolebænken, så han kan få papir på sin kunnen, og han kan lide det nye job.

”Men jeg ville faktisk have taget et hvilket som helst job, så jeg kunne komme til at tjene nogle penge og bidrage til husholdningen og beholde mit nye hus. Men størrelsen på lønnen er ellers ikke det vigtigste for mig i forhold til at have et job. Det vigtigste er at have et godt arbejdsmiljø og nogle gode kollegaer. Men da jeg blev ledig havde jeg det bare sådan, at jeg var villig til at tage hvad som helst bare for at få det til at hænge sammen økonomisk. Om jeg så skulle arbejde 12 timer om dagen i en periode.”

Mark Wiinberg Olesen mener, at Finansministeriet er galt afmarcheret, når de regner med en dovenheds-effekt hos de ledige, hvis dagpengene bliver sat bare lidt op:

”Nogle folk, der har et arbejde og aldrig har prøvet at være arbejdsløse, tænker måske på ledige som samfundsnassere, der sidder på deres flade røv. Og det kan da godt være, at der er nogle få, der godt kan arbejde, men som ikke gider. Men det er jo langt fra de fleste. Det er ligesom der findes levebrødspolitikere, der mere er i politik af nød end af lyst og fordi de virkelig vil noget med det. Men det gør jo ikke, at alle politikere er levebrødspolitikere. Jeg synes, vi skal væk fra, at de her debatter bliver så sort-hvide. Det kommer der ikke noget godt ud af.”