Kurser er gode – OGSÅ for lediges jobsituation

Igennem mange år har diskursen i beskæftigelsespolitikken været, at samtaler til ledige var det bedste redskab til at få dem i job. Og mange samtaler var endnu bedre. Samtidig har man reduceret aktivering af ledige markant. Siden 2011 har man reduceret uddannelse og anden aktivering til forsikrede ledige med to tredjedele. 

Og faktisk har politikerne og andre beslutningstagere, der har haft gang i beskæringen af aktivering, umiddelbart haft forskningen med sig. For indtil nu har den overordnede konklusion i forskningen været, at der ikke er positive effekter af kursusaktivering.

Men nu er der banebrydende nyt på det felt. For forskningsprojektet ’What Works For The Unemployed’ viser, at kursusaktivering øger lediges muligheder for at komme i beskæftigelse markant. 

Kurser ER godt – også for de ledige

Mere konkret viser forskningsprojektet, at personer, der som ledige var i kursusaktivering, efter halvandet år, arbejder 25 procent mere end andre ledige. 

Samtidig viser studiet, at det især er ledige, der er i risiko for offshoring (at få deres arbejdspladser flyttet til udlandet), som via kurser har fået fodfæste på arbejdsmarkedet igen.

Når man ser på forskningen på tværs af OECD-lande, fx opsummeret i meta-studier, er den overordnede konklusion, at kursusaktivering ikke rigtig hjælper ledige i job.

Forskerne bag studiet, der er støttet af Rockwoolfonden og Danmarks Frie Forskningsfond, er adjunkt Anders Humlum fra University of Chicago samt professor Jakob R. Munch og adjunkt Mette Rasmussen fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet. 

Mette Rasmussen siger, at deres resultater går stik imod, hvad der hidtil er blevet konkluderet på området. 

”Når man ser på forskningen på tværs af OECD-lande, fx opsummeret i meta-studier, er den overordnede konklusion, at kursusaktivering ikke rigtig hjælper ledige i job, og at aktiveringen i bedste fald har nul-effekt på beskæftigelsesmulighederne for ledige,” forklarer Mette Rasmussen.

Tager højde for flere faktorer

Årsagen til at de tre forskere nu kommer frem til nogle resultater, der går stik imod, hvad forskningen tidligere har vist, er, ifølge Mette Rasmussen, at man tidligere har brugt nogle sammenligningsmetoder, der ikke tager højde for alle relevante faktorer:  

”I flere af de tidligere studier har man groft sagt sammenlignet ledige, der har fået kursusaktivering med ledige, som ikke har fået kursusaktivering, mens man har kontrolleret for forskelle i observerbare karakteristika mellem grupperne, fx deres uddannelsesbaggrund. Problemet er bare, at der kan være flere faktorer, som har betydning for hvorvidt den ledige får kursusaktivering og hvor godt hun klarer sig på arbejdsmarkedet. Mange af disse faktorer kan forskere ikke observere og derfor heller ikke kontrollere for. Fx hvorvidt en ledig allerede har et job på hånden, når hun træder ind ad døren til jobcenteret,” siger Mette Rasmussen og uddyber:

”Fx vil en ledig, der har et job på hånden, formentlig ikke blive sendt i aktivering, og hun vil samtidig sikkert klare sig godt arbejdsmæssigt. Og på den måde kan man jo komme til at konkludere, at hun kom hurtigt i job uden aktivering, hvilket må betyde, at aktivering ikke er effektivt”.

En anden årsag til forskellene i resultaterne på tidligere studier og det nye kan være, at det potentielt er ledige med relativt ringe beskæftigelsespotentiale, der anvises til kursusaktivering. Og hvis der ikke tages højde for dette, så vil kursusaktivering fejlagtigt komme til at fremstå som et ringere instrument, end det er.

Tilfældig variation

Derfor har forskerne udnyttet et såkaldt ’naturligt eksperiment’, der skaber tilfældighed i hvem der får kursusaktivering, og hvem der ikke gør. Forskerne udnytter, at det ofte er de lediges fødselsdatoer, der afgør hvilken sagsbehandler, de får. Samtidig er det forskelligt fra sagsbehandler til sagsbehandler, hvor tilbøjelige de er er til at give ledige kursusaktivering. Det vil sige, at tilfældigheden i fødselsdage ultimativt skaber tilfældighed i, hvorvidt de ledige får kursusaktivering eller ej.

Denne metode giver forskerne en unik kontrolgruppe, når de skal måle effekten af kursusaktivering, og studiet viser altså, at de ledige, der får tildelt sagsbehandlere, der er mere tilbøjelige til at give kursusaktivering, er mere tilbøjelige til selv at komme i kursusaktivering og at få job.

Mette Rasmussen forklarer, at ideen til den metode, som de tre forskere har anvendt i studiet, opstod dengang hun var ph.d-studerende og tilknyttet Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). For her fandt hun ud af, at mange jobcentre sammenkobler ledige og sagsbehandlere ud fra de lediges fødselsdato, og Mette Rasmussen fik hurtigt en ide til, at dette ’tilfældighedsprincip’ måtte kunne bruges til noget. 

På den måde får vi en kontrolgruppe, som de ikke har haft i de andre undersøgelser, der er lavet.

For eksempel kan et jobcenter have en tildelingsmetode, der som hovedregel medfører, at en bestemt sagsbehandler får tildelt ledige, der er født de første 10 dage i måneden, en anden får tildelt ledige, der er født fra den 11. til den 20. osv. Ifølge forskningsstudiet har 53 ud af landets 94 jobcentre benyttet sådanne fødselsdagstildelinger i årene 2012 til 2018.

”Fødselsdagstildelingerne er helt afgørende for vores studie. Såfremt det er tilfældigt, hvilken dag på måneden du er født, er det nemlig også tilfældigt, hvilken sagsbehandler du tildeles og i sidste ende også, hvorvidt du får aktivering. Så vi kan sammenligne to borgere, der er helt ens, men fordi de er født på forskellige dage i måneden, får den ene aktivering og den anden gør ikke. På den måde får vi en kontrolgruppe, som de ikke har haft i de andre undersøgelser, der er lavet,” siger Mette Rasmussen.

Unikt for Danmark

Hun kalder det helt unikt, at man i Danmark kan lave den slags undersøgelser, hvor man med registerdata kan lave koblinger på personer og snit på grupper, der giver så detaljerede resultater:

”Danmark har noget af det bedste registerdata i verden,” siger Mette Rasmussen og tilføjer, at det også er de tre forskeres plan at dykke yderligere ned i tallene og fx finde ud af, om der er noget kursusaktivering, som har bedre beskæftigelseseffekt end andet.

”Indtil videre har vi undersøgt effekten af kursusaktivering bredt set, men det vil jo fx være interessant at vide, om der er forskel på effekterne af jobsøgningskurser og de mere kompetencegivende kurser. Eller sagt mere konkret: Hjælper det den ledige bedst at blive dygtigere til at skrive en ansøgning eller at få fx et truckcertifikat? Det er nogle af de sammenhænge, vi vil undersøge fremover”.

Vigtigere med god end meget jobsøgning

En sammenhæng, som forskerne allerede har afdækket er, at det har større betydning for de ledige at lave succesfulde jobsøgninger end at lave intensive jobsøgninger.

Vi tolker det sådan, at når de ledige alligevel er mere tilbøjelige til at få et job, så må det være fordi deres ansøgninger er bedre på den ene eller anden måde.

Studiet har således vist, at ledige, der tildeles sagsbehandlere, der er mere tilbøjelige til at give kursusaktivering, ikke skriver flere ansøgninger end andre, men at de alligevel er mere tilbøjelige til at få job.

”Vi bruger joblog-data til at se, hvor mange ansøgninger de ledige logger i deres joblog.  Og vi kan ikke se, at ledige, der tildeles sagsbehandlere, der er mere tilbøjelige til at give kursusaktivering, logger flere job. Vi tolker det sådan, at når de ledige alligevel er mere tilbøjelige til at få et job, så må det være fordi deres ansøgninger er bedre på den ene eller anden måde,” forklarer Mette Rasmussen.

Ifølge forskeren kan det både være jobsøgningskurser samt mere direkte kompetencegivende kurser, der giver bedre beskæftigelsesmuligheder. Mette Rasmussen forklarer, at der allerede er noget i deres studie, der indikerer, at kompetencegivende kursusaktivering hjælper. 

”Vi kan i studiet se, at der på tværs af alle ledige er positive effekter af kursusaktivering, men vi kan også se, at der er forskel på, hvor store effekterne er. Fx har offshoring-udsatte ledige – altså dem, der kommer fra job, der er i høj risiko for at blive flyttet til udlandet – større gavn af kurser end andre. Det kan jo godt pege i retning af, at direkte kompetencegivende kurser virker, da de offshoring-udsatte sandsynligvis står med nogle kompetencer, der ikke længere er så brugbare på det lokale danske arbejdsmarked, og at de derfor har brug for helt nye kompetencer for at få job igen”.

Fra markant negativ til betydelig positiv effekt

Af studiet ‘What Works For The Unemployed’ kan også ses, at hvis man – som I størstedelen af den eksisterende forskning – ikke udnytter den tilfældige variation, så er der markante negative effekter af kursusaktivering på beskæftigelsen i de første kvartaler, efter man er blevet arbejdsløs, og selv efter to år er der stadig negative effekter på beskæftigelsen (se figuren).
 

En beskæftigelseseffekt på 25 procent er meget stor og står virkelig i kontrast til tidligere studiers konklusioner, så jeg var da lidt overrasket.

Hvis man i stedet udnytter den tilfældige variation i om den ledige ender i kursusaktivering, er disse negative effekter helt fraværende i starten af ledighedsforløbet, og efter seks kvartaler er der betydelige positive effekter på beskæftigelsen. Syv kvartaler efter start af ledighedsforløbet er ledige, der er anvist til kursusaktivering, i gennemsnit 25 timer mere i beskæftigelses om måneden end andre ledige, hvilket svarer til en 25 procent højere beskæftigelse. 

Forskellen på resultaterne i de tidligere studier og det nye studie er så store, at Mette Rasmussen selv blev overrasket.

”En beskæftigelseseffekt på 25 procent er meget stor og står virkelig i kontrast til tidligere studiers konklusioner, så jeg var da lidt overrasket. Men på den anden side giver det meget god mening, at kursusaktivering kan hjælpe nogle grupper af ledige i job”.