To tredjedele af arbejdsgiverne oplever mangel på kompetencer som en forhindring for at ansætte nye medarbejdere. En tredjedel siger, at medarbejderomkostninger samt tiden til at finde den rette kandidat er en forhindring for at ansætte. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet og Copenhagen Business School
Lasse Thomsen, der er grundlægger og direktør i robot-virksomheden LT Automation, indrømmer gerne, at han indtil for nylig havde mange fordomme om dagpengeledige og a-kasser. Men et vellykket Talent Attraction-forløb med Akademikernes A-kasse fik bugt med fordommene og skaffede Lasse Thomsen de medarbejdere, som han stod og manglede
Vores arbejde handler i høj grad om vores identitet, og derfor er det også ekstra hårdt, når vi bliver ledige. Det siger privatpraktiserende psykolog Lone Nørgaard, der igennem årene har haft mange ledige og sygemeldte klienter igennem sin praksis. Hun opfordrer til, at hele beskæftigelsessystemet bygges op om en meget mere lyttende, anerkendende og støttende indsats. I stedet for den tilgang systemet har i dag, hvor alle skal passe ind i de samme kasser og statistikker
I den politiske debat bliver ledige jævnligt hængt ud, som dovne og kræsne mennesker, der gør alt for ikke at arbejde. Det vil Danske A-kasser ændre på. Derfor har vi ved Folketingets åbning sendt vores dagpengeundersøgelse samt et brev til samtlige politikere på Christiansborg. I brevet opfodrer vi til at ændre tonen og basere debatten om ledige og dagpenge på fakta i stedet for myter
Line Frederiksen er dybt forundret over, at Finansministeriet regner med en ’dovenheds-effekt’, når de skal beregne prisen på et dagpengeløft. For hun har aldrig mødt en doven ledig og hun ved selv, hvor skrabet man lever på dagpenge. Som hun siger: ’Der er da perioder, hvor man er glad for at have gode venner, som man kan spise hos sidst på måneden’
Det er den der mistænkeliggørelse man møder som ledig, der er den værste, siger Tina Ørtz Stampe. Hun får udbetalt cirka 10.000 kroner mindre om måneden, når hun er på dagpenge, end når hun er i job. Og udover de økonomiske fordele, kan hun pege på mange andre årsager til, at hun hellere vil arbejde end være på dagpenge
’Skandale’ og ’ude af hendes hænder’. Det var dramatiske ytringer, der kom fra beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard, da hun i Berlingske d. 7/9 ihærdigt skød på a-kasserne. Jeg vil foreslå at skrue lidt ned for dramaet og op for fakta, når vi tager denne her debat. Det skriver Danske A-kassers formand Eva Obdrup i et indlæg, der den 15. september blev bragt i Berlingske i afkortet version. Læs den fulde version her
Mark Wiinberg Olesen havde 15 års anciennitet som brandsikringsmontør i det samme firma, da coronakrisen kostede ham jobbet. Han syntes, det var frygteligt at være arbejdsløs. Nu er han heldigvis i voksenlære som godstransportchauffør – og kalder sig selv en lykkelig mand
Måske kan man få en enkelt dovendidrik ud af fjerene ved at gøre alle ledige fattigere. Men hvis prisen er, at det store flertal, der brænder efter et arbejde, skal fattiggøres, må der vælges en anden vej, skriver Danske A-kassers direktør Verner Sand Kirk i et indlæg i Politiken. Her bringer vi indlægget i fuld længde
Coronakrisen har ændret synet på ledighed, så det i mindre grad er den enkeltes skyld og ansvar, hvis man er arbejdsløs. Krisen har givet politikere og offentlighed et øget fokus på, at det er strukturelle faktorer, der spiller ind, når mennesker bliver arbejdsløse, og det ændrede fokus kan de ledige selv mærke. Det viser et nyt forskningsprojekt. Socialpsykolog Sabina Pultz er en af forskerne bag, og hun håber, at det ændrede syn varer ved, når vi er helt på den anden side af coronakrisen
