Jeg vil være en del af samfundet igen

Under coronakrisen – hvor reglerne om jobsøgning var suspenderet – skrev Tina Ørtz Stampe ansøgninger alligevel. For som hun siger:

”Naturligvis gjorde jeg det, for jeg vil jo helst have et arbejde. Og det vil jeg af flere grunde. Jeg vil gerne have en indtægt, jeg kan leve af. Men jeg vil også arbejde for at være en del af samfundet - for at bidrage til samfundet og for at mærke pulsen. Og sådan tror jeg altså, at langt de fleste ledige har det. Når man står uden job efter at have arbejdet i mange år, så er det altså ikke fordi, man pludselig mister lysten til at arbejde. Så er det fordi, det er svært at få et job igen. For når der er 150 ansøgere til en stilling, så er der jo 149, der ikke får den,” siger Tina Ørtz Stampe, der er 46 år, og har været i medicinalbranchen i mere end 20 år.

Halvdelen af tidensom laborant og den anden halvdel som administrativ medarbejder.

Jeg havde jo aldrig drømt om, at jeg skulle være ledig så længe, og at det var så svært at finde et nyt job. Det med at skifte branche er underordnet nu – for nu vil jeg bare gerne have et arbejde

Og da hendes stilling blev nedlagt og hun den 1. december 2019 blev fritstillet fra sin daværende arbejdsplads, så var det efter gensidig aftale.

”Og det var virkelig gensidigt, og ikke bare noget jeg siger, for at skjule at jeg er blevet fyret. Det var helt aftalt, fordi jeg på det tidspunkt alligevel havde lyst til at skifte branche. Jeg havde arbejdet i mange år med pharma og ville gerne prøve noget nyt. Men havde jeg vidst, at corona ramte samfundet et par måneder senere, så havde jeg ikke lavet aftalen. Jeg havde jo aldrig drømt om, at jeg skulle være ledig så længe, og at det var så svært at finde et nyt job. Det med at skifte branche er underordnet nu – for nu vil jeg bare gerne have et arbejde”.

Fra januar til marts 2021 var Tina tilbage på arbejdsmarkedet i en midlertidig stilling som procurement assistent. Men siden ansættelsen stoppede har hun været ledig

10.000 kr. mindre om måneden

Selv om Tina Ørtz Stampe har mange grunde til at ville arbejde, så er det den økonomiske årsag, der vejer tungest. Hun kommer fra en branche med gode lønninger, så derfor har hun meget svært ved at få dagpengene til at række. På dagpenge får hun cirka 10.000 kroner mindre udbetalt om måneden, end da hun arbejdede.

”Jeg har jo selvfølgelig sat mit forbrug og mine faste udgifter, efter den løn jeg normalt har haft. Det gør alle vel. Men det betyder så også, at jeg ikke engang kan betale mine faste udgifter med de dagpenge jeg får. Jeg er heldig, at min 17-årige søn har været på efterskole i meget af den tid, hvor jeg har været ledig, og at jeg havde fået betalt hans ophold, dengang jeg havde arbejde. Nu er min søn kommet hjem, og med sine 1,90 i højden, så spiser han for tre voksne mænd, så det bliver da en udfordring at få mad nok på bordet,” siger Tina Ørtz Stampe og forklarer, at hun er heldig at have en opsparing, hun kan tære på og en kæreste, der hjælper hende økonomisk.

”Vi bor ikke sammen og har ikke kendt hinanden så længe, så jeg er da meget taknemmelig over, at han alligevel træder til og siger, at det skal vi nok klare sammen. Derudover har jeg sat så mange udgifter som muligt på stand-by under min ledighed – det vil sige ingen pensionsopsparing, ingen afbetaling på andelslejligheden, ingen penge til fun and joy. Alt det er skåret væk.”

Mistænkeliggørelsen er den værste

Tina vil ikke fremstå som et offer. Hun klør på med ansøgningerne, og regner også med at de giver gevinst til sidst. Hun sender typisk flere ansøgninger afsted om ugen, end hun behøver, og hun trækker aktivt på sit netværk, hvis hun kan.

I 2020 sendte hun 120 ansøgninger afsted og fik 120 afvisninger. Men hun har også været til flere samtaler og bruger meget energi på at forberede sig på dem. Hun sidder faktisk under interviewet og skæver til sin telefon, fordi hun venter svar på en samtale, som hun havde været til dagen før. Desværre var beskeden til hende, at en anden havde fået jobbet.

 

Jeg har været til kaffemøde med beskæftigelsesministeren, og der fortalte jeg ham netop, at det er den der mistænkeliggørelse, man møder, som ledig, der er den værste

Men netop fordi hun oplever, at jobsøgningen og utrygheden omkring at være ledig næsten kan tage overhånd og fylde 100 procent af hendes tid, så er hun træt af at blive mistænkeliggjort som ledig. 

”Jeg har været til kaffemøde med beskæftigelsesministeren, og der fortalte jeg ham netop, at det er den der mistænkeliggørelse, man møder, som ledig, der er den værste. Altså for mit vedkommende skal dagpengene virkelig sættes meget op, før der er tale om, at jeg kan leve et ordentligt liv på dagpenge – og så skal jeg alligevel høre, at politikerne regner med, at de ledige er dovne og hellere vil være på dagpenge end at have et job. Det synes jeg er skræmmende og trist,” siger Tina Ørtz Stampe.