Linn var ’dansk’ nok til at blive dansk statsborger, men ikke til at opfylde sprogkravet

29- årige Linn har en dansk mor og en svensk far, og var fra barnsben både dansk og svensk statsborger. Hun taler flydende dansk og har boet i Danmark de sidste fire år. Hun blev færdiguddannet som psykolog i vinter og har nu fået job inden for sit fag. 

Men da hun efter endt uddannelse søgte om dimittenddagpenge, fik hun afslag, fordi hun ikke opfyldte sprogkravet.

”Det var meget frustrerende og meget overraskende. Især fordi jeg i 2020 havde været igennem en større proces for at generhverve mit danske statsborgerskab. Så jeg stod i en situation, hvor jeg for nylig havde fået mit statsborgerskabsbevis, hvor et af kravene er, at man skal kunne dansk, men hvor jeg alligevel fik at vide, at jeg ikke opfyldte sprogkravet,” forklarer Linn.

Mere end en formalitet

Linn er født og opvokset i Helsingborg i Sverige, men har på grund af sin danske mor også været dansk statsborger hele sit liv. Troede hun. For da Linn i 2020 flytter til Danmark og gerne vil et halvt år på højskole, finder hun ud af, at hun ikke længere er dansk statsborger på grund af en regel om, at man skal søge om at beholde sit danske statsborgerskab, hvis man ikke har boet i Danmark, inden man er fyldt 22 år. 

Derfor var Linn nødt til at ansøge om at få sit danske statsborgerskab tilbage. En ansøgningsproces, der var mere end en formalitet, forklarer hun.

”For det første skulle jeg betale et gebyr for at søge, så skulle jeg finde tre vidner, der kunne sige god for, at jeg taler dansk og derudover skulle jeg dokumentere, at jeg havde haft nok tilknytning til Danmark til at få mit statsborgerskab tilbage. Jeg har heldigvis en meget struktureret far, der har skrevet i sin kalender hver eneste gang, vi har været på ferie og på besøg i Danmark. Det hjalp mig til at dokumentere min tilknytning,” forklarer Linn, der altså var ’dansk’ nok til at få sit danske statsborgerskab tilbage, men ikke dansk nok til at opfylde det sprogkrav, som dimittender siden maj 2023 har skullet opfylde for at få dagpenge.

Sprogkravet betyder kort fortalt, at nyuddannede a-kassemedlemmer skal have bestået Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau for at have ret til dimittenddagpenge. Kravet kan også opfyldes ved at have gennemført 6. klassetrin i folkeskolen. 

Med andre ord var Linn ’dansk’ nok i Udlændinge- og Integrationsministeriets optik, men ikke i Beskæftigelsesministeriets optik.

Sprogkravet bør afskaffes

Danske A-kasser er imod sprogkravet og arbejder for at få det afskaffet, fordi det er uretfærdigt for mange dimittender, kontraproduktivt for samfundet og bureaukratisk. 

Læs mere om Danske A-kassers indsats mod sprogkravet her 

Eva Obdrup, formand for Danske A-kasser, siger, at Linns historie netop viser, hvor uretfærdigt sprogkravet er og hvor skævt det rammer.

”Vi står med en sag her, hvor en dansk statsborger, der taler flydende dansk, ikke kan få dagpenge, fordi hun ikke opfylder et bureaukratisk krav om at have været til en særlig prøve. Hun står ovenikøbet med en uddannelse, som vi har brug for i Danmark, og hun havde tydeligvis kun brug for dagpengene i ganske kort tid, indtil hun fik landet sit første job. Linns historie viser på flere måder, hvorfor sprogkravet bør afskaffes,” siger Eva Obdrup og peger på, at arbejdsgiverne i stor stil i disse år efterspørger arbejdskraft – og gerne udenlandsk arbejdskraft. 

”Efterspørgslen er jo så stor, at man fra politisk hold har lavet flere aftaler for netop at fastholde udenlandske dimittender. Så virker det altså dybt mærkværdigt og kontraproduktivt, at man sideløbende laver et sprogkrav, der gør det svært at få dagpenge – bare i en kort periode – mens man som nyuddannet forsøger at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet, så man kan blive en del af og bidrage til det danske samfund”.

De politiske aftaler, som Eva Obdrup henviser til, er for eksempel ’aftalen om styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft’ fra 2022 og ’aftalen om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark’ fra 2023. 

Vil bo og arbejde i Danmark

Linn opfylder ikke det formelle sprogkrav, da hun har gået i svensk grundskole og har taget sin psykologuddannelse fra Lunds Universitet. Tre år inde i studiet fik hun lyst til at holde en pause og prøve noget nyt. Hun flyttede derfor i 2020 fra Lund til København for at gå på højskole og for at arbejde. Hun havde tre forskellige job i Danmark i den periode. 

Da hun i 2022 ville genoptage studierne ved Lunds Universitet, var hun blevet så glad for Danmark, at hun blev boende.

”Jeg havde simpelthen lyst til at blive i København, og valgte derfor at pendle til Lund for at færdiggøre mine sidste to år på universitetet. Det gjorde jeg jo også, fordi jeg som færdiguddannet gerne ville blive og arbejde i Danmark,” forklarer Linn, der regnede med ret hurtigt at få job som færdiguddannet.

”Jeg vidste, at der er mangel på arbejdskraft inden for sundhedsområdet, så derfor regnede jeg med hurtigt at komme i job. Og derfor regnede jeg heller ikke med at skulle have dimittenddagpenge særlig længe – kun lige i den første tid, mens jeg søgte en masse job som psykolog.  Men jeg fandt så ud af, at jeg slet ikke kunne få noget, fordi der er det sprogkrav, som jeg ikke opfylder”.

Måtte leve for lånte penge

Linn måtte låne penge for at komme igennem de måneder, hvor hun ingen indtægt havde og hvor hun søgte job.

”Som forventet fik jeg ret hurtigt et job og ovenikøbet et, som jeg er rigtig glad for, og hvor jeg allerede kunne starte midt i april, så det var ikke så længe, jeg var ledig. Men alligevel havde jeg et par måneder helt uden indtægt og hvor jeg måtte trække på mit netværk og låne penge til at klare udgifterne. Det var ikke lige det, jeg regnede med, da jeg meldte mig ind i en a-kasse”.