Organisationer er stærkt kritiske over for sprogkravet

I lidt mere end et år har der eksisteret et sprogkrav for dimittender i dagpengesystemet. Sprogkravet betyder, at nyuddannede a-kassemedlemmer skal have bestået Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau for at have ret til dimittenddagpenge. Kravet kan også opfyldes ved at have gennemført 6. klassetrin i folkeskolen.

Det lyder måske rimelig harmløst, men det har vist sig, at sprogkravet rammer ledige dimittender, der gerne vil bo og arbejde i Danmark, selv danske statsborgere og andre, der taler flydende dansk.

Læs: Linn var ’dansk’ nok til at blive dansk statsborger, men ikke til at opfylde sprogkravet

Danske A-kasser har fra første færd været imod sprogkravet, som ikke bare er uretfærdigt og bureaukratisk, men også er kontraproduktivt for samfundet og i direkte strid med politiske intentioner og aftaler om at fastholde udenlandske dimittender i landet, fordi vi har brug for arbejdskraft.

Læs mere om Danske A-kassers indsats mod sprogkravet her

Organisationer kritiserer sprogkrav

Flere organisationer – som Akademikerne, Danes Worldwide, fagforeningen DM og Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere - er enige i, at sprogkravet bør afskaffes.

Anne Sofie Fogtmann, der er arbejdsmarkedschef hos Akademikerne, som repræsenterer 500.000 medlemmer fra 26 faglige organisationer, siger, at de er meget kritiske over for sprogkravet, fordi de mener, at det er med til at bremse mulighederne for at tiltrække og især fastholde international arbejdskraft.

”Danmark har både helt aktuelt og på længere sigt brug for al den kvalificerede arbejdskraft, vi kan få. Derfor mener vi hos Akademikerne, at det er meget vigtigt, at vi i vores danske systemer understøtter tiltrækning og fastholdelse af international arbejdskraft - og sikkerhedsnettet under arbejdskraften er en del af de her systemer,” siger Anne Sofie Fogtmann og fortsætter:

”Samtidig vil vi rigtig gerne i den akademiske fagbevægelse tage imod internationale medlemmer. Det vil vi både i vores foreninger og i vores a-kasser. Derfor er vi også klar til både at have særlige services og vilkår for denne her type arbejdskraft, men for at sige det direkte gør indførelsen af et sprogkrav jo ikke denne indsats nemmere”.

Modsatrettet og tosset tiltag  

At fastholdelse af international arbejdskraft er en vigtig sag for Akademikerne understreges af, at de i mere end et år har efterlyst, at arbejdsmarkedets parter sammen med regeringen sætter sig sammen for at udarbejde en national strategi for international arbejdskraft.

”Vi mener, at alle parter og relevante aktører burde pege på, hvilke barrierer der bør fjernes og hvilke nye tiltag, der bør indføres i forhold til den internationale arbejdskraft. Det synes vi, man skal arbejde for i regi af en national strategi, og så er det jo virkelig ærgerligt, at der i stedet kommer et modsatrettet og tosset tiltag som sprogkravet. Det virker ikke konstruktivt, at man lægger sådan en barriere ind, når vi er et lille land med et stort behov for at tiltrække knowhow for at fastholde vores globale niche-positioner. Det er virkelig ikke hensigtsmæssigt.”

45 procent forlader landet  

I den akademiske fagforening DM peger de på, at tallene taler deres eget tydelige sprog i forhold til, at der skal gøres meget mere for at fastholde udenlandske dimittender. 

DM mener også, at noget af det, der bør gøres, er at afskaffe sprogkravet:

”I en tid, hvor både erhvervslivet og det offentlige arbejdsmarked skriger på arbejdskraft, og hvor knapt 5 ud af 10 udenlandske studerende forlader Danmark efter endt uddannelse, er det i den grad kontraproduktivt, at vi har et sprogkrav,” siger Mette Fjord Sørensen, chef for politik og presse i DM.

De tal, hun refererer til, er fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. I ministeriets analyse ’Afrapportering om SU-udgifter til vandrende arbejdstagere, 2023’ ses, at 45 procent af de engelsksprogede studerende var udrejst 12 – 23 måneder efter de afsluttede deres kandidatuddannelse i 2019.

Vi skal gøre det attraktivt at tage til Danmark  

Den store udfordring med at mange udenlandske dimittender forlader Danmark igen fik allerede i 2019 Akademikerne til - sammen med blandt andet Dansk Industri, Dansk Erhverv og Danske Universiteter – at nedsætte ’Partnerskab for fastholdelse af internationale dimittender på det danske arbejdsmarked’.

”Vi har i mange år haft et stærkt fokus på det her, og det bliver bare vigtigere og vigtigere, at vi sætter os sammen og rykker på noget her. Vi er nødt til at tænke meget mere holistisk omkring, hvordan det bliver attraktivt at tage til Danmark. Problemet er blandt andet, at vi allerede har nogle imageproblemer ude i verden, for der har man jo bemærket, at vi kan finde på at tage de tilrejsendes smykker og at der er en 24 års-regel. Og der ved man jo godt, at det er svært at komme frem og tilbage til Danmark for borgere fra tredjelande og især for den medfølgende partner. Og i forvejen er det mere attraktivt at tage til et sprogområde, der er større, så vi skal altså oppe os lidt her i Danmark, og det gør vi ikke, når vi laver sådan noget som sprogkravet – så gør vi det modsatte,” siger Anne Sofie Fogtmann.

Danske unge føler sig uvelkomne   

Hos organisationen Danes Worldwide oplever de også, at Danmark har sit ’image’ imod sig ude i verden. Organisationen hjælper udenlandsdanskere – også når de kommer hjem. Og ifølge generalsekretær Michael Bach Petersen oplever mange danske unge i udlandet, at det er svært at få anerkendt deres internationale uddannelse og kompetencer i Danmark. Det kan både være danske unge, der er født og opvokset i udlandet og unge, som har været afsted i nogle år for at studere. 

Derfor er Danes Worldwide også imod sprogkravet, selv om det ikke har ramt organisationens medlemmer i særligt stort omfang. Organisationens modstand er mere principiel, forklarer Michael Bach Petersen, fordi sprogkravet er endnu et tiltag, der gør, at man som ung dansker i udlandet føler sig meget lidt velkommen i Danmark. 

Et eksempel fra Michael Bach Petersen, på hvad mange danskere i udlandet også mødes af, er, at de via en længere og ofte også nedværdigende proces skal søge om at bevare deres danske statsborgerskab, hvis de er født i udlandet og ikke har boet i Danmark, inden de fyldte 22 år.

Præcis den proces som er beskrevet i artiklen Linn var ’dansk’ nok til at blive dansk statsborger, men ikke til at opfylde sprogkravet

Omvendt braindrain  

Han nævner også, at unge danskere, der har boet og læst i udlandet, både har svært ved at få konverteret deres karakterer til det danske system og har svært ved at få job i Danmark. 

Ifølge Michael Bach Petersen møder arbejdsgiverne generelt de unge med skepsis og spørgsmål som f.eks. ’den der uddannelse kender vi ikke i Danmark, så hvad er det, vi får med dig?’ Og der er eksempler på unge, der kommer fra udenlandske top-universiteter, der bliver spurgt, om de så ikke er stærkt individualistiske og om de overhovedet kan samarbejde med andre.

”Selvfølgelig er der nogle, der får job, men det er tit nichejob og ellers er det primært i de store internationale danske virksomheder. Så det er et generelt problem, at der er barrierer og problematikker, hvor man som ung dansker i udlandet helt generelt ikke føler sig velkommen i Danmark. Og det betyder, at der er mange, der ikke vender hjem til Danmark, og det er jo et problem for Danmark. Det er en form for omvendt ’brain-drain’, hvor ’brains’ ikke kommer hjem, selv om de gerne ville,” siger Michael Bach Petersen og forklarer, at sprogkravet nu indgår som endnu et tiltag i rækken af barrierer. 

”Det er derfor, Danes Worldwide er imod sprogkravet. Det betyder, at danske unge, der er opvokset i udlandet, ikke kan få dagpenge som dimittender, og det kan også tvinge de unge til at søge job i udlandet efter endt uddannelse i Danmark, hvorved Danmark jo går glip af det store potentiale, der er i unge med internationalt perspektiv,” siger han.

Imod forskelsbehandling  

Spørger man de unge selv, er de også imod sprogkravet. 

For som Lærke Thrysøe Nielsen, talsperson for LONA, Landsorganisationen for Nyuddannede Akademikere, siger så arbejder LONA for, at alle nyuddannede akademikere har et sikkerhedsnet og ret til at få en god overgang mellem studie og arbejde:

”Og sprogkravet skaber jo problemer i forhold til det. For eksempel rammer det skævt. Det kan ramme danske statsborgere, og det kan ramme EU-borgere og andre udenlandske borgere, der har taget deres uddannelse i Danmark på engelsk og gerne vil blive og arbejde her. De har jo alle taget en videregående uddannelse, som der fra politisk hold også er stor interesse i, at de gør. Men så har politikerne indført sprogkravet, så de ikke umiddelbart har et sikkerhedsnet, når de har færdiggjort uddannelsen. I LONA mener vi ikke, der bør forskelsbehandles på baggrund af sådan noget,” siger Lærke Thrysøe Nielsen.