Vores arbejde handler i høj grad om vores identitet, og derfor er det også ekstra hårdt, når vi bliver ledige. Det siger privatpraktiserende psykolog Lone Nørgaard, der igennem årene har haft mange ledige og sygemeldte klienter igennem sin praksis. Hun opfordrer til, at hele beskæftigelsessystemet bygges op om en meget mere lyttende, anerkendende og støttende indsats. I stedet for den tilgang systemet har i dag, hvor alle skal passe ind i de samme kasser og statistikker
’Skandale’ og ’ude af hendes hænder’. Det var dramatiske ytringer, der kom fra beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard, da hun i Berlingske d. 7/9 ihærdigt skød på a-kasserne. Jeg vil foreslå at skrue lidt ned for dramaet og op for fakta, når vi tager denne her debat. Det skriver Danske A-kassers formand Eva Obdrup i et indlæg, der den 15. september blev bragt i Berlingske i afkortet version. Læs den fulde version her
Måske kan man få en enkelt dovendidrik ud af fjerene ved at gøre alle ledige fattigere. Men hvis prisen er, at det store flertal, der brænder efter et arbejde, skal fattiggøres, må der vælges en anden vej, skriver Danske A-kassers direktør Verner Sand Kirk i et indlæg i Politiken. Her bringer vi indlægget i fuld længde
Danske A-kasser kvitterer for regeringens forslag om at forbedre dagpengesatsen de første tre måneder og give bedre muligheder for uddannelse til ledige. Men at de nyuddannede ledige skal være med til at betale forbedringerne bekymrer meget. En nedsættelse af dimittendsatsen risikerer at få flere alvorlige konsekvenser for tilslutningen til dagpengesystemet, siger formanden for DAK, Eva Obdrup
Coronakrisen har ændret synet på ledighed, så det i mindre grad er den enkeltes skyld og ansvar, hvis man er arbejdsløs. Krisen har givet politikere og offentlighed et øget fokus på, at det er strukturelle faktorer, der spiller ind, når mennesker bliver arbejdsløse, og det ændrede fokus kan de ledige selv mærke. Det viser et nyt forskningsprojekt. Socialpsykolog Sabina Pultz er en af forskerne bag, og hun håber, at det ændrede syn varer ved, når vi er helt på den anden side af coronakrisen
Når man følger debatten om, hvem der skal stå for kontaktforløbet med ledige i de første måneder af et ledighedsforløb, får man let det indtryk, at den fjerde puniske krig er brudt ud. Men sådan ser jeg det ikke, og sådan er det slet ikke, skriver DAK-formand Eva Obdrup i et indlæg i NB Beskæftigelse, som du også kan læse her
Megen logik er vendt på hovedet i ny delaftale, der åbner for at personer, der har været ledige i over seks måneder, kan vælge digitale samtaler. Muligheden bør primært være der i de første seks måneder af et ledighedsforløb. Det skriver DAK's formand Eva Obdrup og næstformand Villy Dyhr i et indlæg i Altinget
Hvis vi via digitale samtaleformer smidigt kunne hjælpe dem, der ikke har andre problemer, end at de skal vejledes i jobsøgningen, så kunne vi frigive ressourcer til at give mere hjælp til dem, der er i risiko for eller allerede er langtidsledige. Altså grundigere fysiske samtaler til dem, der har behov, skriver DAK's formandskab i dette indlæg, der i forkortet udgave er bragt i Altinget.
Højere dagpenge, bedre rammer for beskæftigelsesindsatsen og konstruktive indspark til evalueringen af dagpengereformen. Det er nogle af punkterne på den nye DAK-formands ’to do-liste’. Eva Obdrup vil være synlig som formand, og lægger samtidig vægt på, at hun har et formandskab med Villy Dyhr fra AKA. For som hun siger, er det netop bredden i DAK, der giver brancheorganisationen en stærk stemme
A-kasserne er under mindre pres i dag, end de var for ti år siden, siger lektor Stine Rasmussen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) på Aalborg Universitet. Men hun ser fortsat en branche, der er udfordret af et stigende antal myndighedsopgaver samt et pres for at levere på beskæftigelsesindsatsen. Det fortæller hun om på en temadag hos Danske A-kasser fredag
