Debatindlæg

Logikken er vendt på hovedet i ny delaftale om beskæftigelsesindsatsen

Megen logik er vendt på hovedet i ny delaftale, der åbner for at personer, der har været ledige i over seks måneder, kan vælge digitale samtaler. Muligheden bør primært være der i de første seks måneder af et ledighedsforløb. Det skriver DAK's formand Eva Obdrup og næstformand Villy Dyhr i et indlæg i Altinget

Mand og kvinde kigger sammen på computer

I Danske A-kasser undrer vi os noget over den delaftale, som regeringen har indgået med DF, SF og EL om besparelser i jobcentrene til finansiering af aftalen om Tidlig Pension, den såkaldte Arne-reform.

En del af besparelsen skal opnås ved, at personer, der har været ledige i over seks måneder, kan vælge en digital samtale eller en telefonsamtale i stedet for at møde fysisk frem til møder i jobcenter eller a-kasser.

Det havde været meget mere logisk og en bedre idé, hvis man havde åbnet fleksibelt op for digitale samtaler i de første seks måneder af et ledighedsforløb i stedet for. Det er her, hvor rigtig mange hurtigt kommer i arbejde og ofte kun har brug for støtte og vejledning om f.eks. jobsøgning – noget de lige så godt kan få i en digital dialog som i en fysisk samtale. 

It må ikke blive showstopper

Det ser ud til, at muligheden for at vælge digitale samtaler træder i kraft ved årsskiftet – selv om it-implementeringen først er på plads i midten af 2022. Men hvorfor vente? Udviklingen af ny it må ikke blive en showstopper. For sagen er jo, at vi under coronaen faktisk har holdt tusindvis af samtaler med ledige digitalt. Og alt tyder på, at både de ledige og medarbejderne i jobcentre og a-kasser synes, det har fungeret rigtig godt. Faktisk så godt, at der er al mulig grund til hurtigst muligt at indføre en fleksibel model.

I nogle situationer bør der fortsat holdes fysiske samtaler, hvor man sidder over for hinanden, mens det i andre situationer er lige så godt eller bedre, at man kan tage dialogen digitalt.

Det er imidlertid ikke et ’enten-eller’:  altså enten fysiske eller digitale samtaler. Det bør være et ’både-og’. For i nogle situationer bør der fortsat holdes fysiske samtaler, hvor man sidder over for hinanden, mens det i andre situationer er lige så godt eller bedre, at man kan tage dialogen digitalt. F.eks. hvor den ledige har brug for at få afklaret konkrete spørgsmål eller få vejledning og gode råd i forbindelse med jobsøgning.

DAK's model

I Danske A-kasser har vi for nylig foreslået en fleksibel model, hvor vi bruger de bedste erfaringer fra henholdsvis fysiske og digitale mødeformer. Modellen ser sådan her ud, hvis udgangspunktet er de nuværende lovkrævede samtaler i A-kasser og Jobcentre.

  • Den ledige har altid ret til at bede om et fysisk eller et digitalt møde. Både med a-kassen og i jobcentret.
  • Hvis den ledige, a-kassen eller jobcentret vurderer, at der er behov for en fysisk fællessamtale for f.eks. at få igangsat uddannelse eller aktiveringsforløb, så afholdes en sådan.
  • CV-samtalen efter senest 14 dage i a-kassen skal altid være ved fysisk fremmøde, fordi det er vigtigt hurtigt at få en fornemmelse og et helhedsindtryk af, om den enkelte er i risiko for at gå længe ledig, eller om det bare handler om at søge relevante job.
  • Herefter kan man frit vælge mellem fysiske og digitale samtaler.
  • Men hvis ledigheden har varet i seks måneder, skal der holdes en grundig fysisk samtale. Evt. som fælles samtale.
  • Efter 12 måneder bør det nuværende sporadiske kontaktforløb for langtidsledige strammes op. Gerne med hyppige samtaler, der følger op på det, der er iværksat for den enkelte ledige.

Opfordring til politikerne

Vi vil stærkt opfordre Regeringen og forligspartierne til at tage tråden op igen efter sommerferien, så vi kan få en fleksibel og fornuftig løsning.

I samme forbindelse vil vi også opfordre til, at der med udgangspunkt i det aktuelle a-kasseforsøg åbnes for, at alle a-kasser kan stå for medlemskontakt og vejledning i de første seks måneder af ledighedsforløbet. I al ubeskedenhed mener vi, at a-kasserne med deres kendskab til deres medlemmer og deres muligheder på arbejdsmarkedet kan gøre det mindst lige så godt eller bedre end jobcentrene.  Og samtidig vil det muliggøre, at der frigives betydelige ressourcer i jobcentrene til at koncentrere indsatsen mere om de langtidsledige, hvor der er sket en fordobling af antallet over det seneste år.