En branche der skal levere på beskæftigelsesindsatsen

For ti år siden var Stine Rasmussen ph.d-studerende ved CARMA og dybt begravet i feltarbejde ved frontlinjen i flere af landets a-kasser.

Hun indsamlede materiale til sin ph.d-afhandling, der lå færdig i 2013 med titlen ’Arbejdsløshedskasserne under udvikling eller afvikling – et studie af forandringsprocesser i den danske arbejdsmarkedsmodel’. 

I dag, hvor hun er lektor ved selvsamme institut, følger Stine Rasmussen fortsat a-kasseområdet og er netop i disse måneder i gang med feltarbejde i a-kasserne igen – dog i mindre målestok.

På fredag den 25. september skal hun tale på en temadag hos Danske A-kasser, og i denne artikel løfter hun sløret for, hvad hun blandt andet vil komme ind på i sit oplæg. 

I mindre krydsild

Hun vil blandt andet tale om forskellene på den kontekst a-kasserne står i i dag i forhold til for ti år siden. Dengang så hun en branche, der var presset på mange fronter og havde været det i en årrække.

”I hvert fald var nogle a-kasser blevet pressede af frihedspakken og konkurrencen. Og så var der af flere omgange blevet skruet op for antallet af samtaler – der med finanskrisens mange flere ledige resulterede i virkelig mange samtaler. Der var også en meget stram styring oppefra, hvor a-kasserne talte om en nidkær tilsynsmyndighed. Der var en beskæftigelsesminister (Claus Hjort Frederiksen fra Venstre, red), der ikke talte så pænt om a-kasserne og udfordrede deres legitimitet, og der var en frygt for, at ens opgaver kunne blive overtaget af Udbetaling Danmark. Så selv om konteksten måske ikke ligefrem var en brændende platform, så havde vi at gøre med et a-kassefelt, der var under pres på mange forskellige områder,” forklarer Stine Rasmussen, der vurderer, at branchen trods alt er mindre i krydsild i dag.

”Jeg oplever fx, at a-kasserne i løbet af de her år har fundet nogle veje og strategier til at fungere i en kontekst, hvor de er både myndighed, medlemsorganisation og markedsaktør. De har fået nogle års erfaring med det, og udefra ser det ud som om, der er kommet mere ro på den del. Jeg oplever også, at det politiske niveau generelt er mere åbent i forhold til a-kasserne og den rolle, de kan spille – ikke mindst med den nuværende beskæftigelsesminister. Samtidig vurderer jeg, at tilsynet er blevet mindre nidkært,”  siger Stine Rasmussen.

Skal slå sig op på jobformidling

Men hun understreger samtidig, at der fortsat er udfordringer for branchen og store forventninger, som a-kasserne skal leve op til.

”Som jeg hører det, er der stadig et pres på a-kassen for at vise, at man kan formidle job, og i takt med at udbetalingsopgaven bliver mere og mere automatiseret, så vil det i stigende grad blive jobformidlingen, som a-kasserne skal slå sig op på. Og hvor denne her beskæftigelsesindsats var meget ny for ti år siden, så er det blevet mere hverdag for a-kasserne. Men de eksperimenterer stadig meget med, hvordan det gøres bedst – og det er jo godt, for det kan være meget forskelligt fra a-kasse til a-kasse. Nogle bruger den håndholdte indsats med et direkte match, og nogle har medlemmer, der mere har behov for karriererådgivning”.

CARMA-forskerens generelle indtryk er, at a-kasserne er blevet gode til at balancere mellem at være myndighed og at være medlemsorganisation. Og det viser sig blandt andet i deres indsats med at hjælpe medlemmerne i job.

”Jeg observerer fx, at a-kasserne bruger en strategi med at udføre deres myndighedsopgaver lidt diskret. Medarbejderne siger eksempelvis til medlemmerne: ’Jeg er ikke i tvivl om, at du har søgt det, du skal, men jeg skal lige spørge dig om det her, og bagefter skal vi bruge al tiden på at få skaffet dig et job’. Det er jo en god måde at vise, at man er på medlemmets side og ikke nærer mistillid, selv om man faktisk fører tilsyn med dem som myndighedernes forlængede arm,” siger Stine Rasmussen, der dog også støder på andre historier:

”Desværre møder jeg også de historier, hvor medlemmer er blevet skuffede over mødet med a-kassen. Hvor de troede, at de skulle motiveres og have hjælp til at se på deres egne kompetencer på en ny måde og i forhold til nye brancher. Og så har de i stedet en oplevelse af primært at blive mødt med krav og regler og er faktisk gået demotiverede derfra. Så der er nok nogle steder, hvor man måske bør overveje, om der sidder nogle medlemmer, som ikke i tilstrækkelig grad får den hjælp, som de egentlig har brug for. Og er det tilfældet, så kan det koste medlemmer, hvis de ikke føler, de får den rette hjælp".

Behov for at frigive ressourcer

En af de største udfordringer, i forhold til at kunne give den rette hjælp til jobformidling ude i a-kasserne, er ifølge CARMA-forskeren at kunne frigive ressourcer til opgaven. Her vil hun særligt følge nogle af de små a-kasser, som kan være tynget af de store omkostninger til it og administration. 

”Da jeg lavede min afhandling, så jeg mange omorganiseringer, hvor der blev lukket lokalkontorer, og nogle af de små a-kasser blev opslugt af de store. Og der blev brugt megen energi på at omstille sig fra at være administratorer til at være beskæftigelsesaktører. Så branchen er nået langt her, men jeg tror nogle af de mindre a-kasser måske kan have svært ved at få nedbragt it-omkostningerne og blive strømlinede nok til at frigive ressourcer til beskæftigelsesindsatsen. Så der er måske nogle a-kasser, der føler, at de er under samme pres her som for 10 år siden,” siger Stine Rasmussen, der understreger, at hun ikke ser et mønster i, at de små a-kasser laver mindre eller dårligere jobformidling end de store.

”Jeg siger bare, at de små har nogle ekstra udfordringer med at skaffe ressourcer til det”. 

Udhuling og lønsikringer

Andre udfordringer bliver delt af hele branchen, og det er fx udhulingen af dagpengene. En udhuling som Stine Rasmussen mener, at det er godt, der bliver sat fokus på fra a-kassernes side.

”Man hører nogle gange holdningen om, at vi taler systemet ned og skræmmer medlemmerne væk, når der sættes fokus på udhulingen. Det tror jeg ikke vil ske. Og jeg deler analysen af udhulingen, og spørgsmålet er om der ikke lige netop i disse år kunne være et politisk vindue til at gøre noget ved det. Jeg har da en opfattelse af, at den minister, der sidder der nu, trods alt anerkender situationen. Ikke at jeg tror, man vil ryste posen fuldstændig og lave et markant bedre system med længere dagpengeperiode og kortere optjening, men jeg tror, der kan være et vindue for små forbedringer af fx dagpengedækningen,” siger Stine Rasmussen, der i sammenhæng med udhulingen følger udviklingen i ekstra lønsikringer tæt.

”Og det er jo virkelig mange, der har sådan en ekstra lønsikring nu – primært skaffet kollektivt via de faglige organisationer. Men det betyder så også, at folk ikke forlader dagpengesystemet, men at de i stedet får en ekstra forsikring, der lægger flere penge oveni ved ledighed. Og selv ved et stop af udhulingen tror jeg ikke, at disse ekstra forsikringer vil forsvinde. De er kommet for at blive, og er jo heller ikke så stor en trussel, når de bygger ovenpå det eksisterende. Udfordringen med dem er dog, at adgangen til dem og vilkårene for at have dem er ulige fordelt blandt forskellige faggrupper, og det betyder, at ikke alle har mulighed for at få en supplerende lønsikring. Derfor er der fortsat et behov for at skabe mere tryghed i det eksisterende system,” siger Stine Rasmussen og fortsætter:

”Og så er der da en trussel fra de ordninger, hvor man går helt uden om dagpengesystemet - og dem stiller jeg mig også mere kritisk overfor, da de jo er konstrueret sådan, at de appellerer til grupper, der ikke rigtig har nogen ledighedsrisiko. Til gengæld gør det så også, at jeg ikke forudser, vi vil se en stor afvandring fra dagpengesystemet over i noget helt privat - så jeg tror faktisk, at de rene private systemer vil have svært ved at fungere. Men det er noget, jeg gerne vil forske mere i,” siger Stine Rasmussen, der tror, at der er en større risiko for, at folk helt dropper at lade sig forsikre:

”De personer, der har meget lav risiko for at blive ledig og en pæn løn – altså de personer som de private forsikringer vil have fat i – tror jeg snarere vil vælge al forsikring ved ledighed fra. De vil i stedet sige ’jeg har min opsparing i banken, hvis det virkelig skulle gå galt’. Men det er naturligvis også en gruppe, vi har brug for i dagpengesystemet, så de skal gerne blive, så systemet ikke bliver endnu mere udhulet.”

På spørgsmålet om der ikke er risiko for et A- og et B-hold, når nu de ekstra kollektive forsikringer er kommet for at blive – men kun i de brancher, som har mulighed for det, svarer Stine Rasmussen:

”Det kan man sige, og det er også derfor, det er vigtigt at få brugt det politiske vindue til at sikre lidt mere tryghed og få dækningsgraden op i det fælles system. Og så skal man jo også huske, at der er forskel på hvor stor en dækning, de forskellige grupper får ud af det. Men i den ideelle verden ville det da være godt med et system, der kunne understøtte alle grupper på den bedste måde, og det har der jo også være spekuleret i igennem tiden – fx med konjunkturafhængige systemer. Jeg er bare ikke sikker på, at det er realistisk. Sådanne systemer bliver hurtigt meget komplekse”.

Gode råd til branchen

Hvis Stine Rasmussen skal komme med gode råd til branchen anno 2020, så er det blandt andet at blive bedre til at fortælle de gode historier – ikke mindst om den jobformidling, der sker. Det er også noget af det, som hun mener A-kasseforsøget kan bruges til.

”Det er jo en udfordring ved forsøget, at der ikke ligger i det, at a-kasserne reelt kan vise, om de gør det bedre end jobcentrene i den første ledighedsperiode. Altså at man ikke kan lave en 1:1-sammenligning. Sådan er forsøget ikke bygget op, som jeg ser det. Men forsøget skal nok kaste nogle solstrålehistorier af sig, og dem skal man som a-kasse være parat til at formidle. Så mulighederne i sådan et forsøg – som jeg umiddelbart ser det – er nogle fortællinger om, at a-kasserne har kastet sig ind i kampen og har gjort rigtig meget – og at de er lykkes med det og det. A-kasserne kan bruge forsøget til at vise, at de har gjort en meningsfuld indsats,” siger Stine Rasmussen, der også mener, at der kan formidles masser af gode fortællinger, som ikke har med forsøget at gøre.

”Det kan jeg jo høre, når jeg taler med jobkonsulenterne i a-kasserne om, hvad de reelt gør. Jeg talte fx med en, der sagde: ’jeg ved ikke, om vi gør det bedre end jobcenteret, men jeg ved, at jeg har skaffet fem medlemmer i arbejde i dag’, og så kom hun med nogle eksempler på, hvad hun konkret gør i matchet mellem medlem og arbejdsplads. Det er da en virkelig succeshistorie, så den skal da bare formidles ud til alle. Så i stedet for at a-kasserne bare siger, at ’vi er de bedste’, så er der en detaljeringsgrad i deres historier, som de kan være bedre til at få frem”.

Derudover har Stine Rasmussen et godt råd, som måske kan opfattes kontroversielt for nogen. Og det er, at a-kasserne skal blive bedre til at samarbejde.

”Hvis vi forestiller os et arbejdsmarked i fremtiden, hvor folk hopper mere rundt mellem fag og brancher, så tænker jeg, at man i a-kasserne kan have brug for nogle systemer, der understøtter dette bedre, og også nogle aftaler a-kasserne imellem om, hvordan man agerer i sådan en verden. Jeg kan se, at der i forbindelse med forsøget er et jobformidlingsnetværk, der går på tværs af a-kasser – på samme måde kunne man godt generelt være bedre til at sikre samhørighed mellem a-kasserne på tværs. Altså til medlemmernes bedste. Og derigennem også til a-kassernes bedste. På nogle punkter tror jeg, at a-kasserne kunne blive styrket ved at opføre sig mere som samarbejdspartnere end konkurrenter”.