Vi skylder både de ledige, arbejdsgiverne, jobcentrene, a-kasserne og resten af samfundet, at de vigtige beslutninger om indsatsen for de arbejdsløse træffes ud fra fakta og fornuft og ikke ud fra hurtige overskrifter i en avis og politikere, der hovedløst har behov for at vise handlekraft. Det skriver Danske A-kassers formand Eva Obdrup i dette debatindlæg
Berlingske Tidende har i en række artikler sat fokus på a-kassernes brug af rådighedssanktioner over for medlemmerne samt på den statistik, der findes vedrørende brugen af sanktioner. Der er desværre en del fejlagtige oplysninger og misforståelser i artiklerne. Derfor gennemgår Danske A-kasser (DAK) i det følgende, hvad der er op og ned i sagen
Måske kan man få en enkelt dovendidrik ud af fjerene ved at gøre alle ledige fattigere. Men hvis prisen er, at det store flertal, der brænder efter et arbejde, skal fattiggøres, må der vælges en anden vej, skriver Danske A-kassers direktør Verner Sand Kirk i et indlæg i Politiken. Her bringer vi indlægget i fuld længde
Over de seneste år har der været en svag stigning i antallet af medlemmer i a-kasserne. Bl.a. som følge af corona-krisen. 1. juni 2021 var der lidt over 2,3 mio. medlemmer i de danske a-kasser. Heraf knap 60.000 som efterlønsmodtagere og ca. 150.000 som kontingentfritagede
Når man følger debatten om, hvem der skal stå for kontaktforløbet med ledige i de første måneder af et ledighedsforløb, får man let det indtryk, at den fjerde puniske krig er brudt ud. Men sådan ser jeg det ikke, og sådan er det slet ikke, skriver DAK-formand Eva Obdrup i et indlæg i NB Beskæftigelse, som du også kan læse her
Megen logik er vendt på hovedet i ny delaftale, der åbner for at personer, der har været ledige i over seks måneder, kan vælge digitale samtaler. Muligheden bør primært være der i de første seks måneder af et ledighedsforløb. Det skriver DAK's formand Eva Obdrup og næstformand Villy Dyhr i et indlæg i Altinget
Hvis vi via digitale samtaleformer smidigt kunne hjælpe dem, der ikke har andre problemer, end at de skal vejledes i jobsøgningen, så kunne vi frigive ressourcer til at give mere hjælp til dem, der er i risiko for eller allerede er langtidsledige. Altså grundigere fysiske samtaler til dem, der har behov, skriver DAK's formandskab i dette indlæg, der i forkortet udgave er bragt i Altinget.
Halvdelen af ledige på dagpenge må få økonomisk eller materiel hjælp fra familie eller venner, og en tredjedel må ligefrem spare på børnenes personlige pleje og helbred for at få pengene til at række. Det viser en ny stor undersøgelse udarbejdet af Danske A-kasser og 12 a-kasser. ’Smertegrænsen er for længst nået. Nu må dagpengene op’, siger Eva Obdrup, der er formand for Danske A-kasser
Højere dagpenge, bedre rammer for beskæftigelsesindsatsen og konstruktive indspark til evalueringen af dagpengereformen. Det er nogle af punkterne på den nye DAK-formands ’to do-liste’. Eva Obdrup vil være synlig som formand, og lægger samtidig vægt på, at hun har et formandskab med Villy Dyhr fra AKA. For som hun siger, er det netop bredden i DAK, der giver brancheorganisationen en stærk stemme
A-kasserne er under mindre pres i dag, end de var for ti år siden, siger lektor Stine Rasmussen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) på Aalborg Universitet. Men hun ser fortsat en branche, der er udfordret af et stigende antal myndighedsopgaver samt et pres for at levere på beskæftigelsesindsatsen. Det fortæller hun om på en temadag hos Danske A-kasser fredag
