Stop med at lade forhastede mediehistorier og hovedløs handlekraft styre indsatsen for de ledige

Af Eva Obdrup, formand for Danske A-kasser

”Borgmester i hård kritik af eget system: Beklager ’totalt utilfredsstillende’ sag om jobcenter” og ”Borgmester får kritik for at løbe for ansvaret i jobcenter-sag”.
 
Disse to overskrifter er fra Berlingske Tidende og handler begge om ledige og et jobcenters indsats for at få dem i arbejde. Den konkrete mediesag handler om Jobcenter København og beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard, men den kunne sådan set have taget sit udspring mange forskellige steder. Den kunne have handlet om et andet jobcenter – eller en a-kasse for den sags skyld. Og den kunne være dækket af et andet medie.
 
Mit ærinde med dette indlæg er nemlig ikke at skyde konkret på lige netop denne lokale sag. 
Mit formål er at sætte et kritisk fokus på, hvad der kan ske af ulykker, når det går for stærkt med at få lavet de fængende historier med de hurtige og hårde udsagn. Når parterne i en sag har for travlt med at pege fingre og signalere handlekraft, og når journalisterne har for travlt med at få deres historier ud over rampen.
 
For det, der blandt andet kan ske, er, at der kommer fejlagtige oplysninger med i debatten, at der tages forhastede beslutninger og sættes gang i en politik-udvikling som er helt hen i skoven, fordi den skal løse problemer, der slet ikke findes. Og alt dette er netop sket i denne sag.
 
Så derfor bliver det alligevel Jobcenter København, Cecilia Lonning-Skovgaard og Berlingske, der kommer til at lægge navne til det eksempel, som jeg bruger her til at advare om en mere generel tendens. 

Én sag fører til massiv kritik

Den første overskrift i indledningen er fra den 31. august. Den anden fra den 3. december. Der er altså cirka tre måneder imellem dem. Det vil sige tre måneder imellem, at Københavns beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard – som der står i den første artikel – kritiserer indsatsen fra Jobcenter København i skarpe vendinger til hun selv får kritik for indsatsen i selvsamme jobcenter.

Den historie sætter gang i en massiv kritik fra borgmesterens side. Kritikken er både rettet mod hendes eget jobcenter, mod a-kasserne og mod de ledige

Den omtalte sag begynder med, at Berlingske slår en stor historie op om et rengøringsfirma, der siger, at de kun har fået besat to ud af 450 ledige stillinger, selv om København har 24.000 jobparate ledige. Den historie sætter gang i en massiv kritik fra borgmesterens side. Kritikken er både rettet mod hendes eget jobcenter, mod a-kasserne og mod de ledige. 
 
Berlingske følger op med en historie om, at Københavns jobcentre gennem to år ikke har henvist en eneste ledig til et job. Få timer efter har borgmesteren – via medierne – fjernet direktøren med ansvar for jobcentrene fra sin post. Og det altså selv om vi nu ved, at det var borgmesteren selv, der sad med ansvaret.
 
Og sideløbende kører historierne med, at de ledige er dovne, og at rådighedsreglerne skal strammes op, så ingen ledige slipper igennem uden at blive sanktioneret hårdt. Der kommer trepartsforhandlinger om manglen på arbejdskraft, hvor det sågar også bliver et tema, at rådighedsreglerne skal strammes. For noget er der vel om snakken om de dovne ledige, de slappe regler og de sløve jobcentre og a-kasser. Eller hvad?

Men påstandene holder ikke

Mit svar vil umiddelbart være ’nej’. For en gennemgang af de forskellige argumenter og påstande i denne debat holder simpelthen ikke. For det første ser vi nu, at ledigheden falder drastisk og at også de langtidsledige kommer i job. Det danske arbejdsmarked er et af de mest dynamiske i verden, og de fleste job besættes helt gnidningsløst. Årsagen er, at langt de fleste folk helst vil arbejde, hvis de kan. Præcis som vi i a-kasserne altid har sagt.

Så sagen var på alle måder et klasse-eksempel på, at behovet for hurtige overskrifter og politiske signaler om handlekraft resulterede i forhastede beslutninger

 
For det andet viste det sig også, at artiklerne om, at København ikke benyttede sig af henvist arbejde, var fejlbehæftede. Så sagen var på alle måder et klasse-eksempel på, at behovet for hurtige overskrifter og politiske signaler om handlekraft resulterede i forhastede beslutninger. Her tænker jeg ikke mindst på, at borgmesteren hurtigt fik igennem, at de københavnske jobcentre skulle til systematisk at anvende ’henvist arbejde’. 
 
Og alt det på baggrund af en artikel som - viste det sig – var spækket med fejl. For stik imod hvad Berlingske skrev var København langt fra alene om ikke at bruge henvist arbejde. Faktisk har halvdelen af landets kommuner ikke brugt henvisninger de sidste to år. Og DR’s Detektor har også peget på, at det ikke passede, når Berlingske sammenlignede København med kommunerne Herlev, Roskilde og Lyngby-Taarbæk og skrev at de tre kommuner ofte benyttede sig af henvisningsredskabet. En aktindsigt, som Detektor har fået, viste nemlig, at ingen af kommunerne havde anvendt henvisninger de seneste to år. 

Avisen sammenligner æbler og pærer

Årsagen til hele misæren og Berlingskes fejlbehæftede artikler er åbenbart, at kommunerne bruger ordet ’henvisninger’ i forskellige kontekster. Som netmediet NB Beskæftigelse skriver, så bliver ordet brugt mere bredt i nogle af kommunerne end det specifikke lovtekniske henvisningsredskab, der kan give en økonomisk sanktion. Og derfor ender Berlingske altså med at sammenligne to forskellige definitioner af ’henvisninger’. Med andre ord så sammenligner avisen æbler og pærer – og laver artikler ud fra det. Artikler som borgmesteren læser – og træffer beslutninger ud fra. Blandt andet beslutningen om at København skulle til at bruge ’henvist arbejde’.

Både arbejdsgivere, ledige, a-kasser og jobcentre er af gode grunde langt mere interesserede i, at der laves et reelt jobmatch

Og her er det måske på sin plads at nævne, at ’henvist arbejde’ blot er en ud af flere metoder til at hjælpe arbejdsgiverne med at skaffe arbejdskraft. En metode som går ud på, at jobcentrene finder dem, der skal have arbejdet, og som mange arbejdsgivere derfor ikke er særlig interesserede i, fordi de hellere selv vil vælge blandt kvalificerede og interesserede ledige. Både arbejdsgivere, ledige, a-kasser og jobcentre er af gode grunde langt mere interesserede i, at der laves et reelt jobmatch, hvor arbejdsgiverens behov matches med de lediges kompetencer og ønsker – i stedet for, at ledige bare blindt bliver sendt i armene på en hvilken som helst arbejdsgiver. 

Et mærkværdigt forslag 

Med hensyn til det postyr omkring rådighedsreglerne – som også blev en udløber af sagen - har vi i Danske A-kasser allerede været ude flere gange og forklare, hvorfor reglerne fungerer glimrende, som de er. Ligesom vi har forklaret, at det intet hold har i virkeligheden, når borgmesteren påstår, at a-kasserne ikke sanktionerer ledige, som ikke søger job. STAR fører grundigt tilsyn med a-kassernes sanktionspraksis for at sikre, at der ikke bliver lavet fejl. Og samtidig er a-kasserne underlagt revision. Igennem årene har tilsynsrapporter fra STAR og revisionen igen og igen vist, at der bliver lavet få fejl på området. 
 
Men på trods af at vi forsøger at få fakta og saglighed ind i debatten, så hopper DA hurtigt med på retorikken om, at rådighedsreglerne skal strammes. I løbet af efteråret kommer DA derfor med et forslag om, at ledige, der ikke har registreret deres jobsøgning i Joblog, skal sanktioneres.  
 
Forslaget er på alle måder mærkværdigt – hvad vi i Danske A-kasser også gør opmærksom på i medierne. En registrering i Joblog handler om at sætte et flueben på en hjemmeside, når man har søgt et job – det har sådan set intet at gøre med, om man har søgt et job eller ej. Og alligevel vil DA indføre en hård straf for det, der måske bare er et glemt flueben. 
 
Faktum er, at det kun er cirka to procent af de ledige, der i en måned ikke har registreret jobsøgning, og dem tager a-kassen allerede i dag fat i. Og herefter er det kun 0,3 procent, der den efterfølgende måned ikke har registreret jobsøgning.

Aftryk på trepartsaftalen

På trods af det vanvittige i forslaget er stemningen omkring rådighedsreglerne blevet sat, og således kommer der også en stramning af reglerne med i trepartsaftalen om at skaffe mere arbejdskraft. 
 
Godt nok bliver de ledige ikke direkte sanktioneret, hvis de ikke har registreret jobsøgning i Joblog. Men til gengæld sættes der en lang og bureaukratisk proces i gang, hvis de ikke har registreret deres jobsøgning. Således bliver de kaldt til møde i a-kassen, hvis de ikke har sat det rigtige flueben, så det kan blive grundig undersøgt, om de søger de job, de skal. Vi risikerer så også, at medlemmer, der er gået i job – men blot har glemt at gå ind på hjemmesiden og registrere deres jobsøgning – alligevel skal til møde i a-kassen for at bevise, at de har søgt job. 
 
Jeg vedkender naturligvis, at lønmodtagersiden også sidder med ved trepart, og at det ikke er arbejdsgiverne alene, der har slået søm i den aftale. I sådan en aftale bliver der netop givet og taget – og kompromiser bliver indgået. 

Men alligevel må jeg bare slå fast, at det er et kedeligt fingeraftryk – som der slet ikke er behov for

Jeg vil også gerne understrege, at vi i a-kasserne nok skal få stramningen af rådighedsreglerne til at forløbe så smidigt som muligt. Men alligevel må jeg bare slå fast, at det er et kedeligt fingeraftryk – som der slet ikke er behov for. Og et fingeraftryk der udspringer af forhastede beslutninger lavet på forhastede mediehistorier. Mit ønske er, at det snart må slutte med den slags hovsa-løsninger.
 
For vi skylder de ledige at lade være med at tale om dem og lovgive om dem, som om de er dovne. Vi skylder arbejdsgiverne og de ledige at bruge de metoder og redskaber til jobformidling, som laver de bedste match. Vi skylder jobcentrene og a-kasserne ikke at mistænkeliggøre dem hele tiden. 
 
Og vi skylder os alle sammen, at politik og beslutninger træffes ud fra fakta og fornuft og ikke ud fra hurtige overskrifter i en avis og politikere, der hovedløst har behov for at vise handlekraft.