Nyuddannede a-kassemedlemmer skal træffe vigtig beslutning ud fra gætterier

En stramning vedrørende den såkaldte sammenlægningsregel i dagpengesystemet betyder, at alle nyuddannede a-kassemedlemmer senest 14 dage efter endt uddannelse skal beslutte, hvordan de vil opnå ret til dagpenge, hvis de bliver ledige engang i fremtiden.
 
Det betyder, at over 50.000 dimittender, der slet ikke er ledige, hvert år skal vejledes af deres a-kasse og tage en svær beslutning om, hvordan deres dagpenge eventuelt skal beregnes på et tidspunkt, hvor de hverken ved, om de får brug for dagpenge, eller hvad deres arbejdsindkomst- eller omfang har været den dag, de eventuelt bliver ledige. Forhold som spiller ind på hvilken såkaldt indplaceringsmetode, som det vil være mest hensigtsmæssigt at modtage dagpenge ud fra. 

Der er forskellige indplaceringsmetoder, man som dimittend kan komme ind i dagpengesystemet på. Man kan enten opnå ret til ordinære dagpenge på baggrund af et indkomst- eller beskæftigelseskrav, herunder sammenlægningsreglen, eller opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår på baggrund af en uddannelse. Og det er altså de metoder, som alle dimittender nu skal vælge imellem inden for 14 dage efter endt uddannelse.

Ny rekord i absurd bureaukrati

Verner Sand Kirk, der er direktør i Danske A-kasser, er meget kritisk over for, at man som dimittend ikke kan vente med at beslutte sig, til man eventuelt bliver ledig. For det er reelt kun den gruppe dimittender, der er eller bliver ledige inden for 14 dage efter endt uddannelse, der kan tage et oplyst valg med de nye regler.

”De mange, der slet ikke er eller bliver ledige 14 dage efter afsluttet uddannelse, har ikke et reelt grundlag at beslutte indplaceringsmetode ud fra på det tidspunkt. De skal beslutte sig ud fra rene gætterier om hvor meget arbejde, de vil have, og a-kasserne kan ikke vejlede dem ordentligt, da det jo som bekendt er svært at spå – især om fremtiden. Jeg vil sige, at ministeriet – og de politikere der har godkendt dette - med denne her regel har sat en ny rekord i absurd og unyttigt bureaukrati,” siger Verner Sand Kirk. 

For at klarlægge hvor mange dimittender, der skal til at spå om fremtiden og træffe en vigtig beslutning ud fra denne spådom, har Danske A-kasser fået AE til at trække tal for nyuddannedes brug af dagpenge. 

Over 50.000 dimittender får slet ikke dagpenge   

AE’s analyse viser, at over 50.000 dimittender årligt slet ikke melder sig ledige efter endt uddannelse.

Samtidig begynder en del af de nyuddannede, der modtager dagpenge inden for det første år, først en ledighedsperiode, efter de har haft arbejde et stykke tid og er således slet ikke ledige de første 14 dage efter afslutning af deres uddannelse. 

Verner Sand Kirk forklarer, at de alligevel alle sammen skal tage en svær beslutning om en hypotetisk fremtidig indplacering i dagpengesystemet som ledig. Og beslutningen skal vel at mærke tages senest 14 dage efter afsluttet uddannelse, og uden at de er ledige.

”De skal træffe en beslutning, der er baseret på rent gætværk. Det giver ingen mening. Derfor mener vi i Danske A-kasser, at det eneste rigtige er, at dimittenderne beslutter indplaceringsmetode, når og hvis de bliver ledige. Det var sådan set også det som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) fastsatte nogle præciserede regler om sidste år. Men nu har de altså trukket i land og lavet reglerne om igen”.

Stramning indført med én dages varsel

Stramningen af reglen er trådt i kraft den 7. juni, selv om Danske A-kasser igennem lang tid har arbejdet på at få den taget af bordet. 

Læs: Ministeriets stramninger af sammenlægningsregel bør tages af bordet

Brancheorganisationen har både via et brev til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og møder med ministeriets departement og STAR peget på det dybt uhensigtsmæssige ved stramningen.

Danske A-kasser har også peget på, at hvis ministeriet holdt fast i reglen, så skulle a-kasserne have ordentlig tid til at implementere den. Her er en periode på tre måneder kutyme, særligt når der ændres i regler, som er bygget ind i it-systemer og arbejdsgange. Men det er hældt ned af brættet i og med, at a-kasserne kun fik én dag til implementeringen.

”Jeg er faktisk rystet over, at både minister, departement og styrelse har været så ligeglade med vores indvendinger. Både i forhold til hvor urimelig reglen er og i forhold til at give a-kasserne ordentlig tid til at få deres systemer og vejledning til medlemmerne tilpasset den nye regel,” siger Verner Sand Kirk. 

DAK-direktøren undrer sig også over, at politikerne, i en tid, hvor de vil regelforenkle og afbureaukratisere, gør det stik modsatte.

”Ministeriets begrundelse for at stramme reglerne og alt det bureaukrati, der følger med, giver ingen mening,” siger Verner Sand Kirk.

Nye toner fra ministeriet

For at forstå ministeriets begrundelse for at stramme reglerne skal man først forstå, hvad sammenlægningsreglen går ud på. Reglen har eksisteret i en årrække og betyder, at en dimittend, der får arbejde efter endt uddannelse, kan sammenlægge måneder med uddannelse med efterfølgende lønarbejde, når vedkommende bliver ledig, og på den måde opnå ret til dagpenge på ordinære vilkår i stedet for dimittendvilkår. 

I forbindelse med de seneste stramninger af dagpengereglerne for dimittender (lavere sats samt kortere dagpengeperiode) bad Danske A-kasser STAR om en præcisering af sammenlægningsreglen, så det stod helt klart, hvornår sammenlægningsreglen kan bruges og ikke bruges i samspil med de nye regler.
 
Ministeriet kom med en præcisering, der flugtede med Danske A-kassers og a-kassernes forståelse af reglen og som gav god mening i forhold til dimittenderne. Præciseringen handlede netop om, at det først er på det tidspunkt, hvor en dimittend er ledig og skal have udbetalt dagpenge, at vedkommende skal beslutte, hvilke regler han/hun vil opnå dagpengeret efter, hvis der kan opnås dagpengeret efter flere regler samtidig, herunder sammenlægningsreglen. 

A-kasserne brugte syv til otte millioner kroner på at tilrette deres it-systemer efter præciseringen. Og de begyndte fra 1. maj 2023, da de nye regler trådte i kraft, at vejlede dimittenderne ud fra det. 

Men pludselig kom der nye toner fra ministeriet, der talte om en ’utilsigtet fortolkning’ af sammenlægningsreglen, hvorefter de ikke bare ønskede at rulle præciseringen tilbage, men også ønskede at stramme yderligere ved at ændre reglerne, så dimittenderne nu skal beslutte sig senest inden for 14 dage efter afsluttet uddannelse, uanset om de er ledige eller ej.

To absurde og ressourcekrævende konsekvenser

Stramningerne af reglerne har altså resulteret i to absurde konsekvenser. For det første skal alle dimittender, uanset om de nogensinde vil have brug for at søge om dagpenge, tage bindende stilling til hvilken indplaceringsmetode de på et eventuelt senere tidspunkt vil opnå ret til dagpenge efter.

For det andet skal a-kasserne indføre et omfattende tidskrævende bureaukrati med hvert år at vejlede og forklare over 50.000 medlemmer, der aldrig bliver ledige, om tekniske regler vedrørende indplaceringsmetoder. 

”Det er tid, som a-kasserne kunne bruge på meningsfulde opgaver så som at få ledige i arbejde. Men samtidig med at alle politikere i Folketinget taler om afbureaukratisering, så indføres der med dette endnu mere overflødigt bureaukrati. Det burde de fleste kunne se absurditeten i,” siger Verner Sand Kirk.