Danske A-kasser fylder 75 år
Den 9. december er det 75 år siden, at Danmarks statsanerkendte Arbejdsløshedskassers Samvirke så dagens lys.
Kom med en tur igennem historien her
Formænd i DAK
- Henrik Jensen (1947-49)
- Knud Jensen (1949-55)
- O.A. Lundin (1955-61)
- Ernst Jensen (1961-69)
- F.B. Simonsen (1969-78)
- Eivind Larsen (1978-81)
- Bruno Larsen (1981-84)
- Erik Hemmingsen (1984-86)
- Bent Lui Nielsen (1986-97)
- Morten Kaspersen (1997-2014)
- Torben Poulsen (2014-2020)
- Eva Obdrup (2020- )
Grundlæggelsen af DAK
I 1947 blev ’Danmarks statsanerkendte Arbejdsløshedskassers Samvirke’ grundlagt. I de første vedtægter kunne man blandt andet læse, at brancheorganisationen kom til verden for at arbejde for det samme, som den gør i dag.
Dengang – som i dag – arbejdede organisationen blandt andet politisk for at opnå de bedste betingelser for a-kasserne og deres medlemmer. Læs mere om oprettelsen af 'Samvirke' her
Siden ændrede brancheorganisationen først navn til Arbejdsløshedskassernes Samvirke, så til AK-Samvirke og fra 1. januar 2017 blev navnet ændret til Danske A-kasser (DAK). Læs DAK's mission og vision her
Sådan arbejder vi
Indflydelse på love og regler
Nu som før arbejder brancheorganisationen på at få indflydelse på love og regler på a-kasseområdet. Ligesom organisationen byder ind med ekspertise, når love og bekendtgørelser skal udmøntes. Arbejdet foregår blandt andet via høringer, møder og anden kontakt med både politikere, styrelser og diverse samarbejdspartnere.
Allerede en måned efter stiftelsen i 1947 var brancheorganisationen repræsenteret i forhandlinger med arbejdsministeren og fremlagde forslag og krav til lovgivningen om blandt andet fald i antallet af karensdage fra 12 til seks. Læs mere om de første 25 år med 'Samvirke'
Igennem alle årene er en del af organisationens arbejde foregået skriftligt. Brevet her fra 1957 er en høflig henvendelse fra Arbejdsdirektoratet til Hr. afdelingskasserer O.A. Lundin, så ’samvirket’ snarest belejligt kan komme med bemærkninger til overenskomsten mellem Danmark og det forenede kongerige Storbritannien og Nordirland. Det drejer sig om artikel 15 i konventionen om social tryghed.
Foretræde på Borgen
Brancheorganisationen har jævnligt fået foretræde for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg - senere Beskæftigelsesudvalget (BEU).
Øverst til venstre er formand Bent Lui Nielsen samt forretningsfører Carl Stisen og viceforretningsfører Allan Hansen på vej ind til foretræde i 1988. På næste billede, fra 1990, ses Carl Stisen, Allan Hansen og Jens K. Kristensen.
Nederst til venstre har formand Torben Poulsen samt direktør Verner Sand Kirk været til foretræde om opholdskravet i 2018. På det sidste billede, der er fra i år, har formand Eva Obdrup samt vicedirektør Karen Louise Riis og Verner Sand Kirk netop fremlagt DAK’s evaluering af dagpengereformen for BEU.
Møder med ministeren
Indflydelse opnås også igennem direkte møder med beskæftigelsesministeren. Billedet til venstre er fra en happening, som DAK holdt på Christiansborg, hvor brancheorganisationen gjorde opmærksom på udhulingen af dagpengene. Se mere om happeningen her
På det andet billede har ministeren netop fået overleveret DAK's evaluering af dagpengereformen fra 2017. Se mere her
Og en enkelt demonstration
Hvis det virkelig er påkrævet, så kalder Danske A-kasser også gerne til demonstration.
Det var påkrævet i 2018, hvor vi ville af med opholdskravet for ret til dagpenge. Vi kom af med det!
Vejledning af kasserne
Ved grundlæggelsen i 1947 vejledte brancheorganisationen medlems-kasserne via de såkaldte 'haandbøger', som organisationen udgav. Denne indsats var også fremhævet i fjerde afsnit i paragraf 2 i organisationens vedtægter, som ses til højre.
Siden er der kommet en bredere vifte af metoder til, når vi skal klæde medlemmerne bedst muligt på.
Her ses et udklip fra jubilæumsskriftet i anledning af brancheorganisationens 40 års jubilæum, der beskriver udviklingen i kursusvirksomheden.
Her et billede fra 2020 fra en temadag om feriedagpenge, der blev afholdt i DGI-byen i København. Brian Kjøller (billedet) og Heidi Lindholm var undervisere. I alt holdt DAK otte temadage om emnet, hvor cirka 100 kursister deltog fra medlems-kasserne.
Udover temadage, som også kan handle om fx EØS, 'Selvstændige' og 'Jobformidling', så udbyder Danske A-kasser også rekvireret, skræddersyet undervisning til kompetenceudvikling af medarbejderne i a-kasserne.
Organisationen
Antallet af a-kasser
Over årene har antallet af a-kasser og medlemmer i a-kasserne varieret meget.
Nogle nedslag i den udvikling er, at der i 1909 - to år efter loven om statsanerkendte a-kasser blev vedtaget - var 44 etablerede a-kasser i Danmark med i alt 84.000 medlemmer. Læs mere om a-kassernes historie her
Derefter steg antallet af både kasser og medlemmer, så der - som det ses på billedet - i 1967-68 fx var 65 a-kasser, der var medlemmer af brancheorganisationen.
De seneste mange år har været præget af sammenlægninger af a-kasser. I 1983 var 51 a-kasser medlemmer af brancheorganisationen. I 1996 var antallet nede på 35.
I dag er der 21 medlemmer af Danske A-kasser - det er alle a-kasser undtaget en enkelt. 2,3 millioner danskere betaler til en a-kasse.
Kontingentet
Da ’Danmarks statsanerkendte Arbejdsløshedskassers Samvirke’ blev grundlagt for 75 år siden var kontingentet 2 øre pr. medlem i a-kassen. Dengang var der ingen ansatte i organisationen.
I 1975 - hvor sekretariatet var blevet oprettet og havde tre ansatte - var kontingentet steget til 50 øre pr. medlem.
I dag betaler a-kasserne 6,5 kroner pr. medlem i kontingent. Fra 2023 stiger beløbet til 6,63 kroner.
Logoer gennem tiden
Brancheorganisationen har skiftet navn og logo nogle gange gennem tiden.
Det øverste logo er fra 1. januar 1973. Samme dato som brancheorganisationens sekretariat blev oprettet fra.
Andet logo - og navn - er fra 1. januar 2001. Og det tredje logo er fra 1. januar 2017 - den dag hvor brancheorganisationen fik vores nuværende navn.
Kommunikation mellem kasser og brancheorganisationen
I dag afholder DAK et repræsentantskabsmøde årligt med alle medlems-kasserne. Se hele Danske A-kassers repræsentantskab her. Vi holder også årskonferencer, orienteringsmøder og temadage for alle a-kasser - med chefer eller medarbejdere på forskellige niveauer. Derudover holder bestyrelsen møde hvert kvartal. Og dertil kommer mange telefonopkald, mails, arbejdsgruppemøder og andre møder, der løbende udgør den tætte kommunikation mellem a-kasserne og Danske A-kasser.
I 1959 kunne kommunikationen være mere udfordret. Til venstre ses et brev fra 'Faglært Køkkenpersonales Arbejdsløshedskasse' til formanden for Arbejdsløshedskassernes Samvirke Hr. O.A. Lundin.
Her beklages at der ikke indkaldes en repræsentant fra samtlige a-kasser, når der er store og specielle ting at tage stilling til - fx må det udledes af brevet, at alle medlemmer ikke blev indkaldt til brancheorganisationens repræsentantskabsmøder dengang.
Og i brevets 'PS' ses også, at mailen trods alt har gjort den skriftlige kommunikation lettere siden 1959...
Sekretariatets oprettelse
Brancheorganisationens sekretariat blev oprettet den 1. januar 1973, hvor Carl Stisen blev ansat, som den første lønnede forretningsfører. Oprettelsen af sekretariatet skete, fordi Samvirkes ledelse besluttede, at arbejdsopgaverne for brancheorganisationen var blevet så omfattende, at det var nødvendigt med et sekretariat. Carl Stisen var leder af sekretariatet indtil 1995, hvor Allan Hansen tog over. Siden var Torben Dam Jensen leder indtil 2009, hvor Verner Sand Kirk overtog ledelsen.
Af meddelelsen til højre ses, at arbejdspresset i brancheorganisationen i 1986 førte til, at sekretariatet også ansatte en viceforretningsfører. Første person på den post var Allan Hansen, som altså i 1995 overtog stillingen som forretningsfører. I 1995 blev Helmer Baadsgaard ny viceforretningsfører i Samvirke. I dag er Karen Louise Riis vicedirektør i Danske A-kasser.
Ansatte i sekretariatet
Da 'Samvirkes' sekretariat blev etableret i 1973 var der to ansatte - forretningsfører Carl Stisen og en assistent.
I 1977 blev sekretariatet udvidet med ekspertise på EDB-området med konsulent Tom Nielsen. Et par år efter var efterspørgslen efter uddannelse af a-kassemedarbejdere så stor, at brancheorganisationen ansatte en konsulent på området - Leif Rasmussen, der kom fra AF Viborg. I årene der gik blev særligt uddannelsesområdet i sekretariatet tilført ekstra medarbejdere.
I 1987 var der 11 ansatte i 'Samvirke' og i årene derefter har størrelsen på medarbejderstaben svinget en smule op og ned.
I dag er der også 11 ansatte i Danske A-kassers sekretariat. Se alle ansatte i DAK i dag
Brancheorganisationen - nu med næstformand
I 1993 valgte Samvirke for første gang en næstformand, der kunne repræsentere brancheorganisationen i formandens fravær.
Den første blev Jens K. Kristensen fra SID's A-kasse. Han var næstformand indtil 1995, hvor Jytte Kofoed fra Kvindelige Arbejderes A-kasse tog over.
I dag er Villy Dyhr fra Akademikernes A-kasse næstformand i Danske A-kasser. Se hele DAK's bestyrelse her
De fysiske rammer
Adresser gennem tiden
Gennem årene er brancheorganisationens sekretariat flyttet en del. Da sekretariatet blev oprettet i 1973 havde det til huse i Snedker-Tømrernes ejendom på Åboulevarden 10. Men lokalerne blev hurtigt for trange, og sekretariatet flyttede videre til Lundsgade 9 på Østerbro, hvor det daværende Slagteriarbejder Forbund havde hovedkontor.
Men da NNF blev dannet i 1980 måtte Lundsgade fraflyttes, da NNF havde brug for hele ejendommen. Derfor flyttede Samvirke til Støvnæs Allé 1 i Nordvest, der blev købt af Bager Forbundet.
I 1985 flyttede 'Samvirke' til en ejendom på Rathsacksvej 8, som blev købt af Sadelmagerne og Tapetsererne efter deres sammenslutning med Snedker-Tømrerne. Udklippet er fra det jubilæumsskrift, der blev udgivet, da 'Samvirke' fyldte 40 år i 1987.
Flere flytninger...
Efter fem år på Rathsacksvej 8 flyttede 'Samvirke' i 1990 til den anden side af gaden, nemlig Rathsacksvej 7. I 1996 var der flyttedag igen - denne gang til Mimersgade 47 på Nørrebro (billedet til venstre).
Siden har brancheorganisationen også haft adresse på Nørre Farimagsgade, inden den i 2017 flyttede til de nuværende lokaler på Staunings Plads, hvor Danske A-kasser lejer sig ind hos FOA (billedet til højre).
Teknologiske landvindinger
I 1987 tog 'Samvirke' et tigerspring inden for teknologi og kommunikationsformer, for det år erhvervede brancheorganisationen sig en telefaxmaskine, som det blev oplyst i Meddelelse nr. 12.
Inden blev der naturligvis udarbejdet en undersøgelse af a-kassernes brug af telefax.
Det arbejder vi for
Mærkesager gennem tiden
I collagen ses tre eksempler på sager fra 'Samvirkes' historie, som stadig er mærkesager hos DAK. Udklippet til venstre er fra den skriftlige beretning 1988/89, hvor det beklages at dagpengesatserne reguleres for lidt - og ikke følger prisudviklingen.
De to udklip til højre er fra 'Samvirkes' skriftlige beretning 1991/92, hvor vedtagelsen af et lovforlag L 18 blandt andet var et emne, fordi det havde medført en del ændringer i reglerne om udbetaling af dagpenge til medlemmer, der arbejder på nedsat tid, ligesom det havde medført nye administrative byrder for a-kasserne. Lovforslaget havde medført præcis det, som Carl Stisen og Allan Hansen havde frygtet.
I samme beretning berøres emnet med mange langtidsledige, der står til at miste dagpengeretten og i den forbindelse får 'en uanstændig behandling' af Folketinget, der ikke kan blive enige om en økonomisk sikring til dem. Formand Bent Lui Nielsen er i beretningen endnu engang ude og betone, at dagpengesystemet ikke er skyld i ledigheden.
I 2011-12 var AK-Samvirke blandt andet optaget af arbejdsdelingen mellem a-kasser og kommuner. En diskussion, der stadig er aktuel. Læs formand Morten Kaspersens indlæg fra 2011 om, at: Samarbejde mellem jobcentre og a-kasser er vejen frem
Samtidig havde den såkaldte ferie/efterlønssag udviklet sig sådan, at brancheorganisationen lige frem stævnede Beskæftigelsesministeriet. AK-Samvirke vandt sagen i Højesteret i 2014. Læs mere om hele sagen her
Forsøget 'Den Gode Samtale' optog også a-kasserne og brancheorganisationen i de år. Som der står i artiklen 'Den gode samtale skal gøres permanent', så talte en evaluering af forsøget for sig selv. For på tværs af de a-kasser, som deltog i forsøget, steg medlemstilfredsheden med samtalerne fra 64 procent før forsøget til 87 procent under forsøget.
I 2010 trådte afkortningen af dagpengeperioden fra fire til to år i kraft, og den 1. juli 2012 begyndte de første ledige at falde ud af dagpengesystemet som følge af reglerne.
I flere år diskuterede AK-Samvirke og Finansministeriet, hvor mange ledige, der ville ende med at miste dagpengene og falde ud af systemet. Ministeriet mente, det var betydeligt færre end AK-Samvirke havde regnet sig frem til.
Undervejs blev Verner Sand Kirk kaldt ’Mørkemand’, men som tiden gik, viste det sig, at AK-Samvirke var betydelig bedre til at regne end ministeriet – AK Samvirkes prognose over hvor mange, der ville falde ud, endte med at være meget præcis. Desværre!
Igennem alle årene har udhulingen af dagpengene også været en sag for brancheorganisationen.
At gøre ny lovgivning administrerbar for a-kasserne - til gavn for de ledige - er også en gennemgående 'mærkesag' for brancheorganisationen. Et eksempel på dette er 'kogebogs-projektet'.
Indsatsen i 2018 og 2019 for at få afskaffet det uretfærdige opholdskrav er et eksempel på, at a-kasserne og brancheorganisationen spillede på alle tangenter. Der blev både skrevet notater og breve til Beskæftigelsesministeriet, mødt op til foretræde i Folketinget, lavet undersøgelser af konsekvenserne, sendt mails til alle folketingspolitikerne, skrevet debatindlæg, fundet 'historier og cases' til medierne og kaldt til ugelange demonstrationer uden for Christiansborg. Resultatet var, at opholdskravet blev afskaffet.
Det såkaldte 'A-kasse-forsøg' banede vejen for den politiske aftale, der blev indgået tidligere på året om at a-kasserne skal have ansvaret for egne medlemmer i de første tre måneders ledighed.
'Akademiker-bashing' og forringelser for ledige dimittender er desværre også en 'evergreen' i den offentlige debat. Danske A-kasser er altid klar med analyser og argumenter, der skal dæmme op for forringelserne.
Danske A-kasser forsøger ikke bare at nuancere debatten om dimittenderne og de unge akademikere, men også debatten om seniorerne, der kan komme i klemme i systemet.
Igennem de seneste år kom en hel uventet opgave til at fylde meget hos a-kasserne og Danske A-kasser. Det var corona-pandemien, der medførte helt nye udfordringer og opgaver for a-kasserne. Den måde, som a-kasserne og deres brancheorganisation fik hjulpet de mange 'corona-ledige' på bedste vis, er i sig selv et bevis på, at både a-kassebranchen og dens brancheorganisation står stærkt.
En meget stor del af corona-opgaven for Danske A-kasser var intern og handlede om at klæde a-kasserne bedst muligt på i forhold til at hjælpe de mange nye ledige - fx var der mange nye regler, som skulle implementeres. Derudover arbejdede brancheorganisationen også politisk for at forbedre vilkårene for både de nye corona-ledige og de medlemmer, som havde været ledige i længere tid.
