Tre tidligere formænd ser tilbage

Tilsammen har de stået i spidsen for a-kassernes brancheorganisation i 34 år: Bent Lui Nielsen, der var forretningsfører i HK’s A-kasse, var formand fra 1986 til 1997. Morten Kaspersen, der var forretningsfører i 3F’s A-kasse, var formand de næste 17 år frem til 2014. Og Torben Poulsen, hovedkasserer i Metal og leder af Metals A-kasse, havde formandskasketten fra 2014 til 2020. 

De tre er enige om, at organisationens rolle langt hen ad vejen har handlet om brandslukning og en evig kamp for at politikerne ikke lykkedes med at forringe dagpengesystemet så meget, at de lediges tryghed forsvandt. 

Jo flere man er om at stille krav, jo større chance er der for at få det gennemført

Men selv om de også kan blive enige om, at det havde været positivt, hvis der havde været mere tid og bedre muligheder for at lave nye store landvindinger og udvikling på dagpengeområdet i stedet for brandslukning, så mener de også, at rollen som dagpengesystemets beskytter har været vigtig. Og de tør slet ikke tænke på, hvordan systemet havde set ud i dag, hvis der ikke havde været den fælles brancheorganisation. For som Morten Kaspersen udtrykker det, så er det vigtigt med et fælles talerør:

”Jo flere man er om at stille krav, jo større chance er der for at få det gennemført. Det handler om at få så høj grad af enighed som muligt på trods af de politiske forskelle, der er blandt a-kasserne. Hvis brancheorganisationen ikke havde været der, så var der jo blevet bokset i mange forskellige retninger. Derfor var det også meget højt prioriteret i min tid at forsøge at få alle kasser med, så vi kunne tage kampene sammen.”

Bent Lui Nielsen peger på, at a-kasserne og dagpengesystemet er så vigtig en del af den danske model, så det er nødvendigt, at området har sin helt egen organisation.

”Jeg ved godt, at både FH og de faglige organisationer i dag er interesserede i dagpengeområdet, men de har bare så meget andet at kæmpe for også. Derfor er det vigtigt, at a-kasserne har deres egen organisation, der udelukkende koncentrerer sig om dagpenge- og beskæftigelsesområdet, og det er vigtigt, at så mange som muligt er med.”

Et stærkt sekretariat

Det er Torben Poulsen helt enig i og han roser den evne, som alle a-kasser og a-kasseledere har til at kunne arbejde sammen på tværs af ideologier, størrelser og strukturer:

”Jeg synes, det er rigtigt flot af de forskellige a-kasser, at alle trækker på samme hammel og kan finde fælles fodslag i de vigtige sager på trods af de store forskelle, der trods alt er på os,” siger Torben Poulsen, der mener, at sekretariatet også har sin del af æren for det:

”Branchefællesskabet har fået opbygget et rigtig godt sekretariat, der understøtter branchen fantastisk godt. Det er et sekretariat med stærke kompetencer og ikke mindst en utrolig evne til at bygge bro – både internt i organisationen og eksternt med forskellige samarbejdspartnere. Og det er ikke bare noget, jeg siger – alle steder jeg kommer, hører jeg, at der står en stor respekt om Danske A-kassers faglighed og kunnen,” siger Torben Poulsen.

Vigtigt at være tæt på det politiske niveau

I dag er der 11 ansatte i sekretariatet, og det var der også i 1986 da Bent Lui Nielsen blev formand. Fra sekretariatets oprettelse i 1973 var bemandingen vokset støt fra kun to ansatte med titlerne ’forretningsfører’ og ’assistent’. Forretningsføreren var Carl Stisen, som Bent Lui Nielsen husker som helt eminent:

”Han var en virkelig god fyr, og så havde han særligt to egenskaber, som var rigtig meget værd, når vi kæmpede a-kassernes sag: Han havde en fantastisk hukommelse og var meget politisk bevidst. Det var vigtigt, for jeg har altid ment, at vi, som fælles organisation for alle a-kasser, skulle prioritere at være tæt på det politiske niveau. Derfor var det jo heller ikke helt usædvanligt, at a-kassernes formand havde en eller anden kontakt til den siddende minister,” forklarer Bent Lui Nielsen, der har set en del arbejdsministre passere forbi i de 11 år, han var formand.  

Han husker, at det var meget forskelligt, hvor tæt kontakt, der var mellem ’Samvirke’ og ministrene. Og det var ikke nødvendigvis ’farven’ på ministeren, der afgjorde det. Bent Lui Nielsen mindes for eksempel, at der var stor forskel på kontakten til nogle af de konservative arbejdsministre under Poul Schlüter-regeringen. Den første arbejdsminister i Bent Luis formandstid, Grethe Fenger Møller, mødtes han fx aldrig med, imens det blev til en del møder med hendes afløser Henning Dyremose:

”Han var dygtig, og ham var jeg sammen med flere gange og vi fik talt en del. At vi så ikke var enige, og at Samvirke sjældent fik noget direkte ud af det, er så en anden sag. Det er alligevel vigtigt, at man har en eller anden kontakt,” siger Bent Lui Nielsen, der også husker, at Henning Dyremose var meget direkte:

”Vi var engang til en konference sammen, hvor han under frokosten hiver fat i mig og beder mig om at forklare, hvad Samvirke gerne vil have lavet om ved systemet. Han tilføjer dog, at jeg nok ikke vil få noget ud af det. Men alligevel var det vigtigt at have dialogen, og også tale løbende om løst og fast. Jeg kunne også være meget direkte over for ham, selv om vi slet ikke var enige politisk”. 

Bent Lui Nielsen husker også flere møder med Jytte Andersen, da hun i nogle år var arbejdsminister under den socialdemokratiske regering, der kom til i 1993. Og han husker særligt et møde, hvor han og Carl Stisen var på besøg i ministeriet.
 

Han var virkelig irriterende, men det må ikke lyde som om, jeg ikke kan lide ham, og jeg ved jo godt, at det var hans job ​​

”Jeg kan ikke huske, hvad mødet specifikt handlede om, men jeg kan huske, at ministeren havde en irriterende rådgiver med, der bakkede hende op i alt. Og jeg tænkte: 'Kan han nu ikke bare holde sin kæft den mand der'. Han var virkelig irriterende, men det må ikke lyde som om, jeg ikke kan lide ham, og jeg ved jo godt, at det var hans job. Men når det nu er Verner Sand Kirk, der inviterer til jubilæum i Danske A-kasser, og det var ham, der var rådgiveren, så synes jeg, at anekdoten skal med,” griner Bent Lui Nielsen.

Sejre og særlige sager

De tre formænd husker, at mange sager igennem tiden har handlet om at tage de samme kampe. Fx er dagpengenes niveau, afkortning af dagpengeperioden og forringelser for dimittender nogle af de overskrifter, der er dukket op igen og igen – og hvor brancheorganisationen med skiftende held har haft succes med at beskytte systemet og slukke brande. 

Men sagerne har ikke været lutter gengangere. Nogle skiller sig også ud. Morten Kaspersen fremhæver særligt ferie/efterlønssagen, som strakte sig over 10 år, men som endte med en klokkeklar sejr til AK Samvirke i 2014. 

”Det var en sag om, at lovsjusk i ministeriet endte med at ramme både a-kasserne og en del af deres medlemmer, som var gået på efterløn. Sagen rullede frem og tilbage i flere år og endte til sidst i Højesteret, og der vandt vi så sagen. Det var en meget stor sejr at få medhold i en sag, som vi havde kæmpet for i mange år, og som drejede sig om mange millioner kroner,” siger Morten Kaspersen.

Læs mere om ferie/efterløns-sagen her

Torben Poulsen fremhæver særligt tre sager fra hans formandstid, som skiller sig ud. 
Den første er Danske A-kassers indsats imod opholdskravet for ret til dagpenge, som det lykkedes at få politikerne til at afskaffe i december 2019. Læs om opholdskravet fra start til afskaffelse her 

Den anden er, at det i 2015 lykkedes at få indført i ’aftalen om et tryggere dagpengesystem’, at dagpengeperioden kan forlænges med op til et år, ved at beskæftigelse i timer indsættes på en ’konto’, der kan veksles til dagpengeret i forholdet 1:2.

Jeg synes, alle tre sager er eksempler på store sejre i et svært politisk landskab

Og den tredje er a-kasseforsøget, som blev en rambuk for, at det senere blev aftalt, at a-kasserne skal have ansvaret for egne medlemmer i de første tre måneder af ledighedsperioden.

”De første to sager – altså afskaffelsen af opholdskravet og forlængelsen af dagpengeretten - handler jo om, at vi fik rettet op på noget, som var ganske urimeligt og uhensigtsmæssigt, og den tredje sag drejer sig om, at vi lavede de indledende manøvre til, at a-kasserne fik mere ansvar. Jeg synes, alle tre sager er eksempler på store sejre i et svært politisk landskab – som det kun lykkedes at vinde, fordi vi netop er så mange, der står sammen i en fælles organisation,” siger Torben Poulsen, der også får lov til at afslutte artiklen med en positiv analyse af dagpengesystemet af i dag:

”For mig at se er dagpengesystemet de seneste otte-10 år på flere områder blevet bedre, end det var tidligere. Ikke i forhold til dagpengeperiodens længde, men på flere andre områder synes jeg, det er gået fra at blive betragtet som en støvet forsikringsordning til at a-kasserne er mere synlige og indgår direkte i beskæftigelsesindsatsen. Hvor a-kasserne før brugte 95 procent af tiden på at administrere folk ind i ledighed, så bruger de nu 95 procent af tiden på at få folk i arbejde. Det er jo en kæmpe kovending, man har lavet – og understøttes jo også i den nye arbejdsdeling, hvor a-kasserne får mere ansvar.”