Opholdskravet - fra start til afskaffelse

Værn om velfærdsydelserne

Den tidligere regering (V, LA og K) og Dansk Folkeparti blev den 6. februar 2018 enige om en ny skatteaftale. Aftalen blev blandt andet finansieret ved en række nye såkaldte ”optjeningsprincipper” for flere velfærdsydelser  - blandt andet arbejdsløshedsdagpenge. Dette optjeningsprincip for arbejdsløshedsdagpenge blev også kaldt opholdskravet.

Optjeningsprincipperne skulle i praksis fungere som et værn om velfærdsydelser i Danmark og dermed begrænse udenlandske statsborgeres adgang til disse. Det var borgere fra såkaldte tredjelande, hvis ret til ydelser, man ønskede at begrænse. Det vil sige borgere fra lande uden for EU eller EØS.

Danskere blev også ramt

Med optjeningsprincipperne – som kom til udtryk via et såkaldt ”opholdskrav” – var det imidlertid ikke kun udenlandske statsborgere, man ramte. Også danske statsborgere blev ramt, da loven trådte i kraft den 1. januar 2019.

Danske statsborgere, som havde opholdt sig uden for riget (Danmark, Grønland og Færøerne), Schweiz,  EU eller EØS-området i sammenlagt mere end fem år ud af de seneste 12 år, blev i op til syv år direkte afskåret fra ret til dagpenge.

Oprindeligt foreslog den tidligere regering og Dansk Folkeparti, at opholdskravet skulle være syv ud af de seneste otte år (det vil sige, at medlemmer allerede mistede dagpengeretten efter lidt mere end et år i udlandet). Partierne endte dog med at gøre optjeningsprincipperne lidt lempeligere.

Konsekvenserne af opholdskravet stoppede ikke ved, at de ramte mistede dagpengeretten. Også retten til for eksempel feriedagpenge samt barsels- og sygedagpenge kunne medlemmerne være afskåret fra.

EØS-området er EU-landene + Norge, Island og Lichtenstein.

Loven blev vedtaget, men holdt kun kort

Lovforslaget om opholdskrav for ret til dagpenge (L13) blev fremsat den 3. oktober og blev vedtaget den 20. december 2018. Flere partier stemte imod, herunder Socialdemokratiet, der samtidig lovede at trække opholdskravet tilbage, hvis partiet kom til magten. 

I august 2019 meldte den nye beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ud, at opholdskravet ville blive afskaffet, når der kunne findes finansiering til det.

I forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2020 blev regeringen og dens støttepartier enige om at afskaffe opholdskravet fra den 1. februar 2020. Den 23. januar blev afskaffelsen vedtaget i Folketinget.

Copyright

Michel Klos

Nyhed

10. december 2018

DAK sender appel om opholdskravet til alle Folketingsmedlemmer

I dag modtager samtlige folketingsmedlemmer en mail fra Danske A-kassers formand Torben Poulsen. Mailen indeholder bla. en oversigt over kritiske pressehistorier om opholdskravet og en lang stribe artikler om a-kassemedlemmer, der bliver ramt af opholdskravet

Danske A-kasser kæmpede imod opholdskravet

Danske A-kasser var imod opholdskravet fra første dag. Læs nogle af DAK's argumenter mod kravet her:

• Opholdskravet ramte danske statsborgere. Det ramte dem, der havde opholdt sig i udlandet, dem der var i udlandet og dem, der gerne ville rejse ud.
  
  Mange af de ramte havde i årevis betalt til en forsikring, som de pludselig ikke længere kunne gøre brug af. Konsekvenserne var mange: nogle borgere mistede det økonomiske sikkerhedsnet, som de ellers havde betalt til; nogle borgere ville lade være med at rejse ud; nogle ville lade være med at komme hjem og nogle vil fravælge a-kassemedlemskabet.
   

• Det var i øvrigt ikke kun det enkelte medlem, der kunne blive ramt af opholdskravet – men også medlemmets samlever, ægtefælle eller børn.
   

• Opholdskravet ramte også borgere fra tredjelande, der arbejdede i Danmark, var medlem af en a-kasse og i øvrigt bidrog på lige fod med danske statsborgere. Og derigennem ramte det også deres arbejdsgivere - for med opholdskravet blev det sværere for arbejdsgiverne at rekruttere til arbejde i brancher, hvor Danmark mangler arbejdskraft.
   

• Derudover ramte opholdskravet medlemmer, som havde opholdt sig i et andet EU-land, EØS-land eller Schweiz. Årsagen til dette var, at deres ophold i udlandet skulle dokumenteres af a-kassen ved henvendelse til myndigheder i de relevante lande. Denne dokumentationsproces viste sig som forventet at være både bureaukratisk og at udfordre EU-landene, som viste meget lidt forståelse for at skulle medvirke til administration af en dansk særordning. 
   

• Danske A-kasser mente, at der slet ikke var behov for sådan et krav. Dagpengesystemet har allerede i dag en række indbyggede værn, som afskærer borgere fra tredjelande i at få dagpenge i Danmark uden at have bidraget på lige fod med danske statsborgere. Værn som sikrer, at disse borgere kun kan trække på systemet, hvis de har en lang og tæt tilknytning til det danske arbejdsmarked. 

  Notater, analyser mv om opholdskravet

  Opholdskravet kan ikke begrundes i misbrug af dagpengesystemet (28. august 2019)

  A-kassemedlemmer bliver ramt af bureaukrati omkring opholdskravet (23. august 2019)

  A-kassepanel: Bureaukrati vil ramme vores medlemmer (14. november 2018)

  A-kassepanel: Opholdskrav fører til færre a-kasseforsikrede (29. oktober 2018)

  Danske lønmodtagere: Vi tør ikke rejse ud (5. oktober 2018)