Nyhed

DAK sender appel om opholdskravet til alle Folketingsmedlemmer

I dag modtager samtlige folketingsmedlemmer en mail fra Danske A-kassers formand Torben Poulsen. Mailen indeholder bla. en oversigt over kritiske pressehistorier om opholdskravet og en lang stribe artikler om a-kassemedlemmer, der bliver ramt af opholdskravet

Folketingssalen



I dag modtager samtlige folketingsmedlemmer en mail fra Danske A-kassers formand Torben Poulsen. I mailen spørger han, hvor meget kritik af opholdskravet man kan ignorere – og så har han vedhæftet en oversigt med mere en 80 kritiske pressehistorier omkring opholdskravet. 

Herunder er mailen fra Torben Poulsen i fuld længde:

Kære XXXXX

Regeringens og Dansk Folkepartis lovforslag om et opholdskrav for ret til dagpenge tredjebehandles den 20. december.
Alt tyder desværre på, at forslaget bliver vedtaget, og det får Danske A-kasser til at spørge, hvor meget kritik man kan ignorere?
Det er blevet til mere end 80 kritiske pressehistorier, som du kan få et overblik over i vedhæftede (printvenlige) dokument.
Tusindvis af personer har også fulgt sagen på de sociale medier, og mange af vores medlemmer har
stået frem og har fortalt deres historie om, hvordan de vil blive ramt af opholdskravet, selv om de har betalt til a-kassen i årevis.
Du kan læse nogle af historierne her:


• Johanne står uden ret til dagpenge i de næste syv år, fordi hun har arbejdet i Østafrika (AJKS). Læs mere her
• Signe kan kun få dagpenge, hvis hun rejser fra kæreste og job i Australien (MA-kasse). Læs mere her
• Lasse tog til Australien for at arbejde: Nu kan det koste ham dagpengene (3FA). Læs mere her
• Familien Kongstadt Michaelsen er for længst hjemme efter to år i Australien. Alligevel bliver de ramt af opholdskravet (CA). Læs mere her
• Nicolai arbejdede i Canada i et år: Nu kan dagpengene ryge indtil 2022 (3FA). Læs mere her
• Familien Schønwandt skal vælge: Vil de rejse hjem fra Australien før tid eller miste deres dagpengeret i syv år? (CA). Læs mere her
• Anitta skal vente syv år på dagpenge, fordi hun har boet i Australien (DSA). Læs mere her
• Karen Marie arbejdede i Tanzania: Nu kan hun blive afhængig af forældrenes hjælp, hvis hun mister sit job i Danmark (MA-kasse). Læs mere her
• Lise overvejer at blive i USA på grund af opholdskravet (CA). Læs mere her

Vi ønsker dig god læselyst, og håber at du vil tænke dig grundigt om, inden du stemmer den 20. december. Vi mener, at sagen er enkel: #DropOpholdskravet

Med venlig hilsen
Torben Poulsen, formand, Danske A-kasser