Dagpenge, Opholdskrav

Opdateret notat om tredjelandsborgere i beskæftigelse og på dagpenge i DK

17. december 2018 publicerede Danske A-kasser notatet "Opholdskravet kan ikke begrundes i misbrug af dagpengesystemet". Notatet indeholder tal frem til 2017. Da der nu er tal for 2018 har vi opdateret tallene i notatet.

Søjlediagram

Man kan i notatet blandt andet læse, at antallet af tredjelandsborgere, der er i beskæftigelse i Danmark, er steget med lidt over 60 procent fra 2010 til 2018. I samme periode er der 35 procent færre tredjelandsborgere, der modtager dagpenge.

Derfor var der ikke belæg for argumentationen, da den tidligere VLAK-regering og Dansk Folkeparti begrundede et opholdskrav i dagpengesystemet med, at personer, der kommer fra tredjelande, misbruger dagpengesystemet. Et stigende forbrug af dagpenge synes snarere at forekomme blandt borgere fra EU-/EØS-lande.