Vi skal tro på, at der er en faglighed i beskæftigelsesindsatsen

Hun har arbejdet med og forsket i beskæftigelsesområdet hele sit voksne liv. Med særligt fokus på udsatte grupper. For eksempel handlede hendes ph.d. i økonomi om marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet. 

Så Iben Bolvig, seniorforsker ved VIVE, er ikke i tvivl om, at hun blandt andet er blevet bedt om at være med i Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, fordi hun har ekspertviden om netop de udsatte og marginaliserede grupper.

Men hun understreger, at arbejdet i gruppen ikke er opdelt efter særviden eller særinteresser, men at alle i gruppen når igennem alle områder og emner i arbejdet, og at de gør det sammen.

”I VIVE har jeg udelukkende arbejdet med marginaliserede og socialt udsatte grupper – for eksempel i forhold til uddannelse og beskæftigelse som endemål. Så min primære forsknings- og interessevinkel er de mere udsatte grupper og ikke så meget dagpengemodtagerne. Men én ting er, at jeg bringer noget ekspertviden ind i arbejdet. Noget andet er, at jeg lige som de andre nok skal komme rundt om alle grupper og emner,” siger Iben Bolvig og tilføjer, at hun ikke mindst på a-kasseområdet har fået meget ny viden undervejs i arbejdet:

”Der har været flere gange, hvor jeg har tænkt: Nåh er det faktisk a-kasserne, der har ansvaret omkring det og det. For eksempel nogle sygemeldinger. Og der er nogle tværgående ting, der har været nye for mig. Jeg har også lært meget af de input, vi har fået fra a-kasserne – for eksempel om hvor de selv ser deres styrker, og hvad de kan bidrage med. Og omvendt er der også noget, der kan være svagheder i forhold til at være lokalt forankret. Så der er nogle dilemmaer på det område, som vi skal tage stilling til. Og det er også et af de områder, hvor vi ikke er helt afklarede, så det kommer jeg ikke til at sige en masse om her,” siger Iben Bolvig, der til gengæld – også i praksis - kender til arbejdet i en kommune, fordi hun i en årrække var ude af forskningsfeltet og arbejdede i Århus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning med statistik og analyse.

Mindre detailstyring

Når Iben Bolvig skal svare på, om hun har et særligt fokus i arbejdet, så nævner hun naturligt nok de udsatte grupper, som, hun vil sikre, bliver draget ind i arbejdet. Og dem vender vi tilbage til. 

Men hun nævner også sin anden kæphest som er at sikre mere bestemmelse ude i kommunerne og hos den enkelte sagsbehandler.
 
”Men det er jo også en del af kommissoriet for vores arbejde, og i virkeligheden er arbejdet så bredt og der er så mange beslutninger, der skal tages, så lige præcis den del er ikke noget, vi har diskuteret særlig meget endnu. Alligevel kan jeg vist godt sige, at vi helt sikkert kommer med anbefalinger om mindre detailstyring oppefra. Men hvordan snittet kommer til at ligge, kan jeg ikke sige, men det var et af de første områder, hvor jeg tænkte: Det er vigtigt for mig! Og jeg tror, at det også er vigtigt for mange af de andre i gruppen”.  

Borgeren skal hjælpes mere end systemet

Årsagen, til at det er vigtigt at få mere frihed ud til den enkelte sagsbehandler, er ifølge Iben Bolvig, at det vil gøre det lettere at lave individuelle løsninger til borgerne:

”Det her, med at putte folk i kasser og give dem den samme indsats, er jo lavet af en god grund oprindeligt. Det er fordi, vi ved, at det her virker godt, og det her virker ikke. Jeg har jo selv lavet den type analyser, som ser på effekterne af forskellige indsatser. Og når vi lovgiver om noget, vi har fundet ud af virker, så er det jo for at gøre indsatsen bedre og også nemmere for de fagfolk, der sidder og arbejder med området. Men problemet er, at hvis man gør sådan noget til lov, så viser det sig ofte bagefter, at det faktisk kun virkede for en bestemt gruppe. Og pludselig har man nogle borgere, der får for meget, for lidt eller en helt forkert indsats,” siger Iben Bolvig og fortsætter:

”I min optik er det bedre at gøre det mere simpelt, så det ikke er systemet, man hjælper, men mere borgeren man hjælper. Så der ikke bare er en helt masse regler, sagsbehandleren skal følge. For med alle de regler, så kommer der det oveni, at det er selve samtalen eller virksomhedspraktikken, man jagter, i stedet for det man egentlig skulle jagte, som er jobbet eller uddannelsen. Så bliver det midlet, man jagter, i stedet for målet.”

Ifølge Iben Bolvig taler de i ekspertgruppen om at give frihed på forskellige niveauer – ikke mindst set i lyset af, at lovgivningen handler om både ret til og pligt. 

Så når der tales om frihed er det både mere frihed til borgeren, til kommunen og til den enkelte sagsbehandler. 

”Det er hele det her samspil, vi skal se på. Og der er det måske nemmest for os at give frihed ud til kommunerne, for vi kan jo ikke bare give frihed helt ud til sidste led. For en kommunalbestyrelse kan altid beslutte at iværksætte noget eller bede deres borgere om at gøre et eller andet, og så bliver det jo den nye måde at gøre det på i kommunen. Og jeg tænker, at det næsten må være sådan, men det er bare noget, vi skal have i baghovedet, når vi kommer med vores anbefalinger”. 

Best practice og videndeling

VIVE-forskeren understreger, at den øgede frihed på flere niveauer ikke betyder, at man fra centralt hold skal være ligeglad med, hvad der virker i forhold til at få ledige i job.

”Men i stedet for at lave en masse love om det, så synes jeg, det skal være noget med at få viden ud og lære af hinanden. Så er det også mere fleksibelt, hvis der skulle vise sig noget nyt, der virker, eller arbejdsmarkedet ændrer sig. For der er jo meget, der kan flytte sig. For eksempel kan der komme ny forskning, eller der kan være nogen, der finder på at lave en indsats med et andet fokus og finder ud af, at det er virkelig smart. Eller at det bare umiddelbart virker godt – i hvert fald for en enkelt gruppe”.

Hvis beskæftigelsesindsatsen i højere grad skal bygge på best practice og vidensdeling om, hvad der virker, så er vi – ifølge Iben Bolvig - godt hjulpet i Danmark. Og som hun siger er særligt beskæftigelsesområdet et af de områder, hvor der er virkelig god statistik.

”Og STAR er en styrelse, der er god til at bringe og bruge oplysningerne på internettet via Jobindsats, som giver virkelig gode informationer til kommunerne. Derudover laver mange kommuner deres egen statistik. Så på den måde har kommunerne gode muligheder for at sammenligne sig med de andre – og de gør det også allerede nu. Jeg tror så, at det er vejen frem at gøre det endnu mere.”

Iben Bolvig understreger, at når hun siger kommunerne skal sammenligne sig, så er det helt klart for at fremme den gode historie og fordi kommunerne skal lære af hinanden. 

Men hun ved også godt, at der kan være en risiko ved disse sammenligninger:

”Jeg ved udmærket godt, at når først resultaterne er ude, så bliver de også brugt af nogen til at slå på dem, der ligger i bunden. Sådan er det med alle benchmarks. Så jeg kan ikke komme med den perfekte løsning på, hvordan man får en ordentlig kultur omkring det, for selvfølgelig kan man banke sin forvaltning i hovedet, hvis man sidder som lokalpolitiker og kan se, at man ligger i bunden,” siger Iben Bolvig og fortsætter:

”Og det er jo også vigtigt at sige, at der er noget statistisk usikkerhed, hver gang man måler sådan noget. Så man skal jo have en vinkel med om, hvad man egentlig kan forvente af en given kommune, som har lige præcis denne her sammensætning af borgere. Så der vil jeg nok agitere for, at man måler på, om en kommune klarer sig inden for et spænd af, hvad man kan forvente. Altså der er jo altid nogen, der ligger i bunden, men det kan godt være, at de rent faktisk ikke klarer sig dårligere, end hvad man kunne forvente. Der er jo heller ikke nogen, der siger, man skal se hele listen fra A til Å, men det kan være nogle dele af den. Eller inden for nogle helt særlige grupper. Altså ungegruppen i disse kommuner klarer sig særligt godt, og det er den vi gerne vil have fokus på, og nu ved vi, hvilke kommuner, vi skal hive fat i, som ligger i toppen”. 

Vi skal dyrke fag-fagligheden

Iben Bolvig mener også, at det i fremtiden er vigtigt at dyrke det, hun kalder fag-fagligheden. 

”Altså dyrke beskæftigelsesfagligheden og stole på, at medarbejderne kan vælge den rette indgang til, hvordan man kan hjælpe en person, der mangler beskæftigelse. Så den faglighed også er noget i sig selv, og det ikke bare handler om at kunne læse en hel masse love. Det skal også handle om at have en idé om, hvad der findes af forskellige typer indsatser, og hvordan vi gør bedst brug af dem,” siger Iben Bolvig og uddyber:

”Det er jo noget, vi kan lægge op til, men i praksis skal det leve derude, hvor tingene foregår. Så fra vores side er det mere noget med at sætte nogle skibe i søen. Altså sige hvad vores tanker med det her er, hvis vi giver det fri. For eksempel at vi tror på en faglighed. Ligesom vi tror på, at der i folkeskolen er en faglighed blandt lærerne til at vide, hvordan og hvorledes undervisningen skal være inden for nogle bestemte rammer. Men hvordan det så kan styres, skal vi også tænke over.”

Som en hjælp til kommunerne kan Iben Bolvig forestille sig, at der på beskæftigelsesområdet fremover kunne tænkes i nogle investeringsmodeller, som også findes på det sociale område.

” Nogle modeller så kommunerne nemmere kan lave beregninger på, hvornår pengene kan være tjent hjem, hvis man sætter en ny indsats i gang. Så kommunen kan se, om noget kan svare sig. Det kan være en hjælp ude i forvaltningerne i forhold til at vælge forskellige indsatser og stadig have styr på budgetterne”.

Risici ved mere frihed

Iben Bolvig er klar over, at der er forskellige risici ved at give mere frihed i det offentlige system. I hvert fald når det handler om velfærd. 

For eksempel risikoen for at der bliver forskel mellem kommunerne og for stor forskel på, hvem man har som sagsbehandler. 

”Men den forskel er der nu nok i forvejen, og lige meget hvor mange regler man putter nedover, så vil man møde nogen i velfærdssystemet, der er bedre end andre. Der har vi så nogle andre muligheder, fordi ingen kommuner har fordel af at lade folk gå på offentlig forsørgelse. Der er faktisk penge i at få folk i beskæftigelse, så der er jo en anderledes motivation end på andre velfærdsområder. Så på den måde tror jeg ikke, der ville være mange lokalpolitikere, der i lang tid vil kigge på, at her går det dårligt. Så der er i hvert fald incitamenter for kommunerne til at lære af hinanden,” siger Iben Bolvig og nævner en anden risiko ved øget frihed:

”Jeg kan godt være bange for, at man på den korte bane glemmer beskæftigelsesindsatsen, fordi der er nogle andre velfærdsområder, som man diskuterer mere. For eksempel både skoler, ældrepleje og det sociale område, som alle er nogle store, tunge områder. Hvor beskæftigelsesområdet er en lidt mere ukendt faktor - også fordi det ikke er et område, som alle har stiftet bekendtskab med. Beskæftigelsesindsatsen kan hurtigt blive presset, hvis kommunerne ikke ser et investeringspotentiale i at sikre at få folk ud af ledighed, for så er der andre tunge områder, der løber med opmærksomheden,” siger Iben Bolvig, der derfor mener, det kan blive nødvendigt at sætte nogle hegnspæle op for at sikre, at der er et minimum på indsatsen.

’Systemet’ er også en vej ind for de udsatte

Seniorforskeren kan se store fordele og potentialer i at få ryddet op og ud i beskæftigelsessystemet, men systemet som sådan er der meget brug for – også som en mulighed for at få fat på de grupper, som er hendes speciale. 

Altså de udsatte grupper, der har andre udfordringer udover ledighed.

”Det er ikke et system, man bare kan smide ud. Vi kan ikke undvære at have den vej ind - også i forhold til de udsatte borgere, for der er mange af dem, der ikke selv spørger om hjælp og ikke selv får kontakt med for eksempel sundhedssektoren eller socialsektoren. Men de har jo kontakten henne i jobcenteret, fordi det er der, de får pengene, så det kan virkelig være en god og nødvendig indgang for at få kontakt med nogle borgere, som måske ellers har svært ved at hænge på systemet. Og så handler det om at gøre den kontakt til noget mere positivt i stedet for noget negativt. Og det er jo også en balance, der skal findes, fordi det på den ene side er nogle krav, der har gjort det muligt for os at få kontakten, og det på den anden side er vigtigt, at vi ikke dunker nogen oven i hovedet bare for at dunke dem oven i hovedet”.

Iben Bolvig understreger, at skillelinjen, for hvornår man er udsat, ikke er helt klar, for som hun siger, kan det også sagtens være kontanthjælpsmodtagere, der bare har været på kontanthjælp i mange år. 

”Faktisk er der rigtig mange kontanthjælpsmodtagere, der går hen og bliver udsatte. Og ledige, der ikke længere har ret til dagpenge, risikerer at blive udsatte, fordi de allerede har været uden job længe. Jeg er generelt meget opmærksom på, hvor du kommer fra, når du bliver en del af systemet. Om du kommer fra beskæftigelse eller en færdig uddannelse, eller om du kommer fra dagpenge, eller om du kommer fra et langt sygedagpengeforløb. Og om der er sociale eller sundhedsmæssige forhold, der spiller ind. Til gengæld er der jo også kontanthjælpsmodtagere, der er jobparate, og for dem skal der for eksempel trykkes på nogle helt andre knapper end for de andre grupper. Så også i det nye system vil jeg tale for, at man kan gøre noget forskelligt for de forskellige borgere, men stadig uden at der er alt for mange definerede målgrupper. Det er en balance, som, jeg synes, er vigtig at finde,” siger Iben Bolvig, og tilføjer, at hun også har et særligt fokus på integrationsgruppen. 

”Indsatsen for dem har jo et ben over i integrationsloven, og den ligger også lidt på kanten, men det er stadig jobcentrene, der har opgaven med denne her gruppe, så derfor synes jeg også, det er vigtigt at få løst udfordringerne med hensyn til integrationsgruppen i vores anbefalinger”. 

Helhedsorienteret indsats

Iben Bolvig nævner også, at hun har fokus på, hvordan man løser den helhedsorienterede indsats, som var på programmet, da den nye HOI-lov (Lov om Helhedsorienteret indsats) skulle have været iværksat. En aftale, der skal gøre det nemmere at integrere det sociale område og beskæftigelsesområdet.

”Men iværksættelsen er sat lidt på hold, og det, tror jeg også, har noget at gøre med vores arbejde, for måske vil vores forslag til omlægninger have betydning for hvordan HOI-loven skal implementeres. Så det er også et fokusområde for mig at få det, vi laver, tænkt i forhold til en helhedsorienteret indsats”.