Endnu engang er der sat en stopper for EU-forslag om lettere adgang til dagpenge for udlændinge
Danmark har sammen med en række andre EU-lande endnu engang fået bremset et forslag om lettere adgang til dagpenge for andre EU-borgere. Eva Obdrup, formand for Danske A-kasser, er meget tilfreds. ’En lettere adgang til dagpenge og muligheden for at tage dem med ud af landet i længere tid kunne have sat vores unikke system under pres’, siger hun
![EU flag](/files/styles/landscape_thin_01/public/media/image/Besk%C3%A5ret%20EU%20flag%20pexels-du%C5%A1an-cvetanovi%C4%87-12541596.jpg?h=34d89ae1&itok=9Hu0bnlr)
’Forordning 883’ er en gammel kending blandt alle, der interesserer sig for dagpengeområdet og hvilken adgang EU-borgere skal have til dagpenge på tværs af landegrænser. Forordningen dækker over en koordinering af velfærdsydelser inden for EU, og revideringen af den har været debatteret og forhandlet igennem flere år nu på tværs af både EU-Rådet, Kommissionen og Parlamentet.
Så jeg kunne da godt se et scenarie for mig, hvor det ville blive en god forretning hurtigt at optjene ret til dagpenge i Danmark og så tage dem med hjem til et andet EU-land i et halvt år.
Fra a-kasseside har det særligt interessante været, hvad parterne kunne blive enige om i forhold til længden på optjeningsperioden for EU-borgere til fx danske dagpenge samt eksportperioden – altså, hvor længe man kan tage dagpenge med til udlandet med henblik på arbejdssøgning i et andet EU/EØS-land.
I dag kræver det godt to måneders fuldtidsarbejde i Danmark inden for tre måneder, hvis en borger fra et andet EU-land skal opnå ret til danske dagpenge. Samtidig må borgeren tage dagpengene med til arbejdssøgning i udlandet i tre måneder.
Tæt på at blive virkelighed
Igennem de seneste cirka fem år er forhandlingerne om revisionen gang på gang blevet skudt til hjørne. Men lige før jul så det ud som om, der endelig kom et gennembrud i forhandlingerne. Pludselig tegnede der sig et billede af, at EU-parlamentet, EU-kommissionen og det slovenske EU-formandskab havde fundet et kompromis, der kunne blive til virkelighed. I kompromiset ligger, at optjeningsperioden vil blive sat ned til en måneds arbejde, og at perioden med ret til arbejdssøgning i et andet land vil blive sat op til seks måneder.
”De ændringer ser vi på med en vis nervøsitet. Danske dagpenge er jo meget værd i en række andre EU-lande – du kommer fx rigtig langt i Bulgarien for danske dagpenge i forhold til, hvad du kan få af bulgarske ydelser. Så jeg kunne da godt se et scenarie for mig, hvor det ville blive en god forretning hurtigt at optjene ret til dagpenge i Danmark og så tage dem med hjem til et andet EU-land i et halvt år,” siger Eva Obdrup, der er formand for Danske A-kasser.
Men der kommer alligevel ingen ændringer på området. I hvert fald ikke i denne omgang. På et såkaldt Coreper-møde den 22. december blev kompromisforslaget stemt ned.
Jeg må indrømme, at jeg et øjeblik troede, at slaget var tabt. Til gengæld har jeg nu på fornemmelsen, at det er ’dead law walking’.
For at forslaget kunne vedtages, skulle 15 lande, der udgjorde 65 pct. af EU’s befolkning have stemt for. Imidlertid stemte blot Sverige og 12 andre medlemslande for forslaget. Imens Danmark, Finland, Østrig, Holland, Finland, Tjekkiet, Irland, Grækenland og Malta stemte imod. Og Letland, Tyskland, Belgien, Portugal og Slovakiet undlod at stemme.
”Det var meget glædeligt for hele det danske dagpengesystem. Den lettere adgang til dagpenge og muligheden for at tage dem med ud af landet i længere tid kunne nemlig på sigt have sat vores unikke system under pres. Det pres er afværget for nu,” siger Eva Obdrup.
Tror på ’dead law walking’
Heidi Rønne, der er international konsulent i Fagbevægelsens Hovedorganisation, og som har fulgt forhandlingerne om 883 længe og tæt, er også meget tilfreds med udviklingen.
”Det var meget positivt, at kompromisforslaget ikke fik den nødvendige opbakning, selvom de, der stemte imod, gjorde det af vidt forskellige grunde. Det var også meget overraskende. Jeg må indrømme, at jeg et øjeblik troede, at slaget var tabt. Til gengæld har jeg nu på fornemmelsen, at det er ’dead law walking’. Jeg har svært ved at se, hvordan man vil nå til enighed, og jeg tvivler på, at de næste formandskabslande har interesse i at forsøge. Men den seneste udvikling viser, at man aldrig kan vide sig helt sikker. Men lige nu ser det ud til, at vi kan beholde vores nuværende regler,” siger Heidi Rønne og fortsætter:
”Meldingen er, at Rådsformandskabet og Kommissionen reflekterer over de næste skridt. Jeg håber, at refleksionen fører til, at man lader forslaget blive i skuffen”.
Læs tidligere artikler om forhandlingerne om Forordning 883:
![Foto af Eva Obdrup - s/h](/files/styles/landscape_thin_01/public/media/image/Foto%20af%20Eva%20Obdrup_sh_0J1A8172.jpg?h=83ba7499&itok=QbaemHw_)