Beskæftigelsesreform

AK-Samvirke og KL inspirerer til samarbejde om ledige

Forslag til aftaleskabelon og en vejledning skal inspirere a-kasser og jobcentre til at aftale rammerne for et godt samarbejde om de ledige.

Fire hænder der griber fat i hinanden

Sammen med KL har AK-Samvirke udarbejdet en materialepakke, som skal understøtte jobcentre og a-kasser i at indgå aftaler med hinanden om, hvordan de vil samarbejde om de ledige medlemmer og tilrettelægge de fælles jobsamtaler, som skal afholdes fra den 1. juli 2015.

Materialepakken skal ses som et redskab til at få samarbejdet i gang. I materialet peges der blandt andet på, hvad det er vigtigt, at man drøfter og laver aftaler om. Materialet indeholder også forslag til forskellige veje at gå, så samarbejdet mellem a-kasser og jobcentre kan komme til at fungere i praksis.

Materialepakken indeholder

Et forslag til en aftaleskabelon, som guider jobcentre og a-kasser på vej Skabelonen kan også fungere som en huskeliste.

En vejledning, hvor de enkelte elementer i skabelonen uddybes.

En række bilag, herunder en oversigt over samtalevolumen fordelt på alle jobcentre og a-kasser, og et afstandskort som viser afstandene mellem jobcentrene i de enkelte regioner.

Det er frivilligt, om man i a-kasser og jobcentre vil bruge hele materialet, tage afsæt i dele af det eller blot lade sig inspirere af det. Materialet kan dermed tilpasses til det samarbejde, a-kasserne og jobcentrene ønsker.