2025-PLAN: 2,1 MIO. A-KASSEMEDLEMMER SKAL TIL LOMMERNE

- En af Danmarks absolutte forcer i den internationale konkurrence er den danske arbejdsmarkedsmodel. Den skal vi værne om og derfor trækker 2025-planen i den forkerte retning her. Vi får ikke et stærkere Danmark ved at svække a-kasserne og den enkelte danskers tilskyndelse til at forsikre sig mod ledighed, siger Torben Poulsen, der er formand for a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke i en kommentar til 2025-planen.

FORHØJET A-KASSEKONTINGET

En af 2025-planens nyskabelser er en forhøjelse af a-kassekontingentet i form af en ekstraordinær stigning i statsbidraget på i alt 250 millioner kr. Det betyder reelt, at a-kasserne skal reducere deres udgifter med over 8 % over de næste 4 år, samtidig med at årtiers mest omfattende ændringer af dagpengesystemet skal implementeres som følge af Dagpengereformen fra 2015. Oveni betyder Beskæftigelsesreformen fra 2014, at a-kasserne nu skal deltage i over 100.000 nye samtaler i Jobcentrene.

- Som a-kassemand måtte jeg knibe mig selv i armen, da jeg læste, at Staten nu vil hente penge direkte op af lommerne på de 2,1 millioner mennesker, der har forsikret sig i en a-kasse i form af et såkaldt effektiviseringsbidrag. Konkurrencen mellem a-kasserne sikrer allerede, at a-kasserne er knivskarpe og effektive. Bidraget kommer oveni en beskæftigelsesreform og en dagpengereform, der tilsammen vil koste a-kassemedlemmerne mange hundrede millioner uden en eneste krones kompensation fra staten, siger Torben Poulsen.

MINDRE SATS

2025-planen betyder også, at overførselsindkomsterne fortsat vil blive reguleret med mindre end pris- og lønudviklingen – en de facto nedsættelse af dagpengesatsen. Med skattereformen fra 2012 udhules værdien af dagpengene allerede i dag med 10 % i forhold til lønudviklingen frem til 2023. Med 2025-planen lægges en yderligere udhuling på 1,5 % oveni i 2024 og 2025. Alt sammen oveni de seneste års øvrige forringelser af vilkårene for at modtage og opnå retten til dagpenge.

- Det er tankevækkende, at man fortsat ønsker at forringe dagpengesystemet. I sidste ende kan konsekvensen blive, at folk fravælger at forsikre sig mod ledighed. Det så vi i Sverige for få år tilbage, hvor man fastfrøs satserne og hævede kontingentet. Det har man nu erkendt, var en fejl. Derfor har man netop måtte hæve dagpengesatsen betragteligt og man nedsatte kontingentet igen for et par år siden. Et velfungerende a-kassesystem er ikke en hindring for et stærkere Danmark – det er en forudsætning, siger Torben Poulsen.

KARENS TIL ALLE NYUDDANNEDE

2025-planen fjerner også nyuddannedes nuværende mulighed for at få dagpenge fra dag 1 efter endt uddannelse. Dermed forringes de nyuddannedes vilkår igen, som det også var tilfældet med dagpengereformen, hvor satsen for nyuddannede (den såkaldte dimittendsats) blev sænket fra 82 % af højeste dagpenge til 71,5 % for ikke-forsørgere. Oveni får det den uheldige konsekvens, at det ikke længere kan svare sig, at melde sig ind i en a-kasse, mens man er under uddannelse. Det er omkring 120.000 studerende i dag.

- Med et snuptag fjerner man alle nyuddannedes mulighed for dagpenge fra første dag uden job. Samtidig sætter man en effektiv stopper for den succes, det tidligere har været at kunne tilbyde gratis medlemskab til studerende. Dagpengekommissionen anbefalede ellers modellen og med Dagpengeforliget valgte man bevist at fortsætte ordningen, siger Torben Poulsen, formand for AK-Samvirke.

SENIORJOBORDNINGEN FORRINGES

Med 2025-planen forringes vilkårene for seniorjob betragteligt. I dag har a-kassemedlemmer, der er tilmeldt efterlønsordningen, mulighed for at få et seniorjob i deres kommune til overenskomstmæssig løn, tidligst 5 år før de kan gå på efterløn. Med 2025-planen forringes vilkårene, så seniorjob nu alene aflønnes med højeste dagpengesats. Dermed vil man spare over 100 millioner kr. på seniorjobberne.

- Seniorjobordningen er i dens nuværende form en del af efterlønsaftalen fra 2011. Den havde stor betydning for manges valg i 2012, da man skulle vælge, om man ville udtræde af efterlønsordningen eller blive. Vi er reelt ovre i den mere alvorlige afdeling for løftebrud, hvis man nu gennemfører voldsomme forringelser, siger Torben Poulsen.

SENERE EFTERLØNS- OG PENSIONSALDER

Endelig lægger 2025-planen op til at fremrykke efterløns- og pensionsalderen med et halvt år fra 2021. Det betyder at alle, der er født efter år 1957 skal vente yderligere et halvt år, før de kan gå på efterløn. Forringelsen kommer oveni de forhøjelser, der blev vedtaget i 2011.

- Den senere efterlønsalder er endnu en forringelse af efterlønsordningen. Den skal lægges oveni en lavere efterlønssats og en forringet seniorjobordning. I 2012 kunne alle vælge om de ville fortsætte i efterlønsordningen eller trække deres penge ud. Hvis man gennemfører de her forringelser, kan man roligt sige, at dem der valgte at blive i efterlønsordningen, har truffet deres valg under falske forudsætninger, siger Torben Poulsen.