Forskelle på faggruppers ledighedsmønstre skyldes forskelle på deres arbejdsmarkeder

Alle nyuddannede har forhøjet ledighed. Hvad enten de dimitterer fra en erhvervsskole, et erhvervsakademi, en professionshøjskole eller et universitet. Og akademikere har lidt højere ledighed end de øvrige grupper umiddelbart efter dimission.

Til gengæld har de generelt en lavere ledighed end andre i dagpengesystemet, når der ses på en længere årrække. Fra cirka halvandet år efter endt uddannelse og frem har akademikere lavere ledighed end andre, og målt over en længere periode har de betydelig lavere ledighed end andre.

Mennesker over en bred kam vil gerne arbejde, når der er job at få.

Det viser en ny analyse fra Akademikerne, der er paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der har medlemmer med lange videregående uddannelser. Se Akademikernes analyse her.

Verner Sand Kirk, der er direktør i Danske A-kasser, siger, at analysens resultater flugter med tal, som Danske A-kasser tidligere har offentliggjort. Fx i dette notat fra oktober 2021: 

Ledige akademikere indhenter hurtigt andre faggrupper i forhold til at komme i job 
 

Forskel på arbejdsmarkeder

Danske A-kassers analyse viste kort fortalt, at ledige akademikere er lidt længere tid om at komme i arbejde end andre ledige, men at de allerede efter et halvt års ledighed som samlet gruppe stort set havde indhentet andre faggrupper, og at akademikerne efter et år var en smule bedre end gennemsnittet til helt at forlade ledighedskøen.

”Vi har brugt lidt forskellige grupperinger, årstal og regnemetoder i vores analyser, men til syvende og sidst viser de jo det samme: at det er noget pjat, når visse politikere siger, at dimittender skulle være særligt kræsne eller at akademikere skulle være særligt dovne. Mennesker over en bred kam vil gerne arbejde, når der er job at få. Når der er forskel på forskellige gruppers ledighedsmønstre, så skyldes det, at der er forskel på deres arbejdsmarkeder,” siger Verner Sand Kirk, der derfor mener, det er kritisabelt, når politikerne forsvarer forringelser af dagpengene for dimittender med, at det fx vil få flere af ’de dovne og kræsne’ nyuddannede, akademikere hurtigere i arbejde. 

Forringelser får ikke flere i arbejde

”Det er som om, politikerne glemmer, hvordan både uddannelsesverdenen og arbejdsmarkedet er skruet sammen. Det er nu engang sådan, at rigtig mange dimitterer i juni lige før en lang sommerperiode, hvor der er mange arbejdspladser, som ikke ansætter på grund af ferietiden. Det giver unægtelig et boom i nyuddannede ledige, som så skal absorberes løbende på arbejdsmarkedet. Og så er der jo forskel på ansættelsesprocedurerne inden for forskellige fag. En håndværker kan ofte ansættes næsten fra dag til dag, mens en akademiker skal igennem en længere procedure, hvor der er lange ansøgningsfrister og måske flere samtalerunder,” forklarer Verner Sand Kirk, der også henviser til, at Danske A-kasser tidligere har undersøgt om forringelser af dagpengene for dimittender faktisk førte til det, som politikerne sagde, der ville ske – nemlig at dimittendledigheden faldt. 

Læs: Forringelser af dimittendsats i 2017 sænkede ikke dimittendledigheden

”Man forringede også vilkårene for dimittender i dagpengesystemet i 2017, men det ændrede altså ikke ved ledigheden for de nyuddannede. Jeg synes, det er frustrerende, at politikerne ikke vil tage ved lære af historiske fakta,” siger Verner Sand Kirk, der understreger, at Danske A-kasser vil følge nøje med i om de kommende forringelser for dimittender i dagpengesystemet ændrer ved ledighedstallene.

”Og vi vil gøre vores til, at tal og fakta forstås korrekt og i rette kontekst. For da daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard lancerede de kommende forringelser af dimittendreglerne, så baserede han det godt nok på data, men det var historiske data. Fakta og nyere data viser, at ledigheden for dimittender er raslet ned, fordi efterspørgslen efter deres arbejdskraft er steget. Og det burde da give anledning til selvransagelse hos politikerne, at man i en situation, hvor dimittendledigheden er raslet ned, stadig vil gennemføre forringelser, der begrundes i, at de nyuddannede er kræsne og dovne, selv om tallene viser det stik modsatte,” siger Verner Sand Kirk.

Dagpengesystem skal rumme alle

Fra 1. maj i år træder ændringerne for dimittenderne i kraft. De betyder fx, at en nyuddannet under 30 år uden børn efter tre måneders ledighed får nedsat sin sats til 9.699 kroner (fra 14.106 kroner), og at deres dagpengeperiode sættes ned fra to til et år.

Derfor er ingen hverken mere eller mindre dovne end andre – vi har forskellige vilkår, og det skal vores dagpengesystem tage højde for.

DAK-direktøren peger også på, at analysen fra Akademikerne understreger hvor vigtigt det er, at man passer på dagpengesystemet som et system, der kan rumme alle faggrupper og alle ’arbejdsmarkeder’.

”Analysen illustrerer jo netop, at nogle faggrupper – som akademikere - har lidt sværere ved at få en fod indenfor i starten af deres arbejdsliv, og at de derfor har mest brug for et trygt dagpengesystem på det tidspunkt. Men at de til gengæld – når de først er kommet i job – trækker meget lidt på dagpengesystemet. Mens andre grupper – som håndværkere – kommer ret hurtigt i gang, men til gengæld skal regne med, at de bevæger sig lidt mere ud og ind af arbejdsmarkedet. Derfor er ingen hverken mere eller mindre dovne end andre – vi har forskellige vilkår, og det skal vores dagpengesystem tage højde for,” siger Verner Sand Kirk.