Myte at ledige akademikere er dovne og kræsne
Ledige akademikere er lidt længere tid om at komme i arbejde end andre ledige. Men allerede efter et halvt års ledighed har de som samlet gruppe stort set indhentet andre faggrupper, og lidt senere går det dem endnu bedre. Der er i øvrigt oplagte årsager til forskellene i faggruppernes ledighedsmønstre. Det viser en ny undersøgelse fra Danske A-kasser
Halvdelen af alle nyuddannede akademiske dimittender går direkte i arbejde og får derfor slet ikke dagpenge, og resten af dem indhenter hurtigt de andre faggrupper, forklarer Eva Obdrup ud fra Danske A-kassers nye undersøgelse.
I debatten om ledighed blandt forskellige faggrupper på arbejdsmarkedet tegnes der ofte et billede af, at akademikere – og især de unge og nyuddannede – over en kam er for jobkræsne og af den grund går rundt på dagpenge alt for længe.
Danske A-kassers formand Eva Obdrup har hele vejen igennem denne debat understreget, at dette billede byggede på myter og fordomme. Ny undersøgelse fra Danske A-kasser understøtter DAK-formandens pointe.
Jeg håber inderligt, at politikerne vil bruge vores tal her til at aflive nogle af de dovenheds- og kræsenhedsmyter, som de turnerer med.
For undersøgelsen viser, at godt nok er de ledige akademikere lidt længere tid om at komme i arbejde end andre ledige, men allerede efter et halvt års ledighed har de som samlet gruppe stort set indhentet de andre faggrupper. Og den største a-kasse, Akademikernes A-kasse, er allerede efter tre måneder kommet på niveau med fx FTFa og HK-A. Efter et år er akademikerne kendetegnet ved at være en smule bedre end gennemsnittet i forhold til helt at forlade ledighedskøen.
Tal kan nuancere debatten
Eva Obdrup håber, at disse nye tal kan være med til at nuancere ledigheds-debatten:
"Debatten om de ledige bliver ofte lidt giftig, fordi nogle politikere får det til at lyde som om arbejdsløse – og i særlig grad arbejdsløse akademikere – aktivt tilvælger et 'fedt liv' på dagpenge fremfor at finde sig et job. I Danske A-kasser har vi nu trukket tallene for, hvor hurtigt de kommer i gang efter ledighed, og her viser det sig så, at akademikere meget hurtigt indhenter andre faggrupper i forhold til at forlade ledighedskøen. Og vi kan også se, at der er oplagte årsager til, hvorfor der er forskelle i faggruppernes ledighedsmønstre. Jeg håber inderligt, at politikerne vil bruge vores tal her til at aflive nogle af de dovenheds- og kræsenhedsmyter, som de turnerer med," siger Eva Obdrup.
Se notatet ’Ledige akademikere indhenter hurtigt andre faggrupper i forhold til at komme i job’
Ældre ledige har sværere ved at få job
DAK-formanden mener også, at de nye tal er et vigtigt input til de aktuelle diskussioner om, hvorvidt der skal skæres i dimittend-dagpengene for at forhøje det generelle dagpenge-niveau i de første tre måneder af ledighedsperioden for visse grupper.
"Når der argumenteres for, at der skal skæres i dimittendsatsen, så siger politikerne jo også, at de nyuddannede går længe rundt på dagpenge, fordi satsen er for høj. Men nu viser vores tal altså, at de ikke går specielt længe rundt på dagpenge. For det første går halvdelen af alle nyuddannede akademiske dimittender direkte i arbejde og får derfor slet ikke dagpenge, og resten af dem indhenter altså hurtigt de andre faggrupper," siger Eva Obdrup og understreger, at notatet også viser, at det er de ældre ledige, der hænger længst fast i langtidsledighed:
"Og det er ikke fordi, de ældre ledige er dovne og kræsne. Det er fordi, at når personer har nået en vis alder – fx er mellem 50 og 59 år – og først mister jobbet, så er det relativt sværere for dem at få fodfæste på arbejdsmarkedet igen. De ældre er simpelthen karakteriseret ved, at de har lavere risiko for at blive ledige, men hvis de først bliver ledige, så går de oftere længere tid ledige end de yngre. Men det betyder jo også modsat, at selv om der er relativt mange flere unge ledige i fx de akademiske a-kasser, så ’hænger’ de ikke længere tid i langtidsledighed end de ældre".
