Drop forringelserne for dimittenderne

Per Clausen, formand for Magistrenes A-kasse, har et stort ønske til politikerne om en generel forbedring af dagpengesatsen. Selv om han egentlig ikke er fan af en model med højere dagpenge i en kort periode, så mener han, at det er bedre end ingenting, at politikerne har indført et beskæftigelsestillæg i tre måneder. Men han mener ikke, at det er nok.

”Jeg håber, at tillægget bliver bibeholdt efter valget, men der er altså også behov for, at der indføres en mere generel forbedring af dagpengedækningen. Og hvis man ikke er indstillet på at lave en opregulering af mere permanent karakter, så bør politikerne i hvert fald indføre et midlertidigt løft til de arbejdsløse i denne tid med voldsom inflation. De mennesker, der er på dagpenge, bliver aldrig nævnt, når politikerne taler om hjælpepakker og inflationshjælp, og det, synes jeg, er underligt, for det er en gruppe, som i forvejen befinder sig i en økonomisk sårbar situation. En situation som bliver endnu værre her under inflationen,” siger Per Clausen. 

Magistrenes A-kasse foreslog selv i august i år at hæve dagpengene med 5.000 kroner om året på grund af den stigende inflation.

Vi går ikke op i et bestemt tal eller en bestemt måde at gøre det på, men vi synes, at politikerne skal begynde at tænke på dagpengemodtagerne, når de taler om, hvem der er særligt hårdt ramt af inflationen

Et par dage efter kom der et samlet udspil fra Danske A-kasser med et forslag om et midlertidigt inflationstillæg til ledige på 3,5 procent i resten af 2022 og 2023. 

”Vi synes, det fælles udspil fra a-kasserne er rigtig fint. Vi går ikke op i et bestemt tal eller en bestemt måde at gøre det på, men vi synes, at politikerne skal begynde at tænke på dagpengemodtagerne, når de taler om, hvem der er særligt hårdt ramt af inflationen. Og så skal de jo huske på, at det er en hastesag.”

Drop forringelser for dimittender

Udover et generelt løft af dagpengene har Per Clausen også et stort ønske om, at politikerne dropper de forringelser, som de har besluttet sig for at gennemføre i forhold til dimittender. Han mener, det er et helt forkert signal at sende til unge mennesker, når de er færdiguddannede, at de får så dårlig behandling i dagpengesystemet. Derudover refererer han igen til inflationen, der gør forringelserne – og timingen af dem – endnu værre. 

”Den økonomiske krise og de stigende priser rammer jo ikke mindst nyuddannede ledige, som i forvejen har en dårlig økonomi, så det er et helt forkert tidspunkt at gennemføre sådanne nogle forringelser på.”

Per Clausen kritiserer også præmissen for at forringe vilkårene for de ledige dimittender:
 
”Vi kan jo konstatere, at det er rene postulater, når man siger, det vil få folk i arbejde, hvis satsen sættes ned. For vi kan se, at vores medlemmer kommer i arbejde, når der er job at få. Vi har set en markant afkortning i vores medlemmers arbejdsløshedsperioder og et stort fald i vores arbejdsløshed sideløbende med, at beskæftigelsen er blevet forbedret. Så det med at en lavere sats får folk i arbejde giver jeg ikke noget for,” siger Per Clausen, der er bekymret for konsekvenserne af de forringede vilkår for dimittender:

”Når man både skærer ned på satsen og afkorter perioden, så er jeg da bekymret for, at flere unge vil sige, at det har de ikke lyst til at betale til, for skulle de endelig få brug for systemet, så er dagpengene så lave og perioden så kort, at det kan være lige meget. Det er jo ikke første gang, vi ser forringelser på det her område, og indtil videre har vi været i stand til at få de unge til at melde sig ind i en a-kasse, men det bliver jo sværere og sværere at argumentere for, at det kan betale sig. Jeg tror dog stadig, vi kan gøre det, men det er blandt andet fordi, der også er dårlige vilkår på kontanthjælp”. 

A-kasseformanden mener, at udgangspunktet for forringelserne er meget urimeligt. Han synes fx, det er urimeligt, at mange færdiguddannede bliver stillet dårligere økonomisk, end mens de var i gang med deres uddannelse, hvor de fik SU og de havde nogle økonomiske fordele, fordi de var studerende. Ligesom mange af de studerende har studiejob.

Hjælp til freelancere og selvstændige 

Magistrenes A-kasse har også et stort ønske om få politikerne til at se på nogle af de regler, der gør det svært at gå fra at være freelancer og selvstændig til at være lønmodtager, og som gør det svært at kombinere indtægter på kryds og tværs.

Fx kan nogle komme i den situation, hvor de tvinges til at sige deltidsjob op, fordi de vil blive dårligere økonomisk stillet, hvis de senere kommer på dagpenge

Her tænker Per Clausen særligt på reglerne om supplerende dagpenge:

”Nogle af reglerne om supplerende dagpenge gør det i hvert fald svært at agere på den måde, som mange af vores medlemmer – også de nyuddannede – gør på arbejdsmarkedet. Her tænker jeg på, at de kombinerer mange forskellige former for beskæftigelse. Fx kan nogle komme i den situation, hvor de tvinges til at sige et deltidsjob op, fordi de vil blive dårligere økonomisk stillet, hvis de senere kommer på dagpenge,” siger Per Clausen og fortsætter: 

”Det er fx medlemmer, der kombinerer forskellige former for ansættelsesforhold med freelance og nogle perioder som egentlig selvstændige. Heldigvis er reglerne blevet bedre i forhold til den gruppe, men det er stadigvæk for kompliceret og besværligt, så det håber jeg, politikerne vil se på”. 

Ønsker endnu mere ansvar

Per Clausen er meget tilfreds med, at a-kasserne nu får ansvaret for egne ledige medlemmer i de første tre måneder. Magistrenes A-kasse er med i A-kasseforsøget og formanden understreger, at a-kassen har rigtig gode erfaringer med at have mere ansvar for medlemmerne. 

”Vi synes nok i virkeligheden, det ville være mere fornuftigt, hvis vi kunne overtage ansvaret for vores medlemmer i hele perioden, men de tre måneder, der ligger i en permanent ordning, er et klart fremskridt,” siger Per Clausen, der også gerne så, at politikerne lempede på kontrol og bureaukrati og i det hele taget fik en mere tillidsbaseret tilgang til beskæftigelsesindsatsen. 

Udgangspunktet burde være, at vi tror på, at de ledige rigtig gerne vil i arbejde

”I stedet for at have nogle regler, der tager udgangspunkt i, at både de ledige og a-kasserne nok vil undslå sig, at der sker jobsøgning, så synes jeg udgangspunktet burde være, at vi tror på, at de ledige rigtig gerne vil i arbejde. For det ved vi jo, at de vil. Altså udover, at de gerne vil selve arbejdet, så er der jo også gode økonomiske incitamenter for at arbejde. Men det virker som om, politikerne helt glemmer det. Og de glemmer også, at a-kasserne ikke har nogle incitamenter til at beholde medlemmerne som arbejdsløse, for de medlemmer, der er i arbejde, de betaler jo bare kontingent og belaster os ikke. Imens de ledige faktisk er en stor udgift for os,” siger Per Clausen, der kalder det mærkværdigt, at nogle politikere tror, at a-kasserne holder hånden over medlemmerne for at holde dem i arbejdsløshed:

 ”Det gør vi overhovedet ikke. For det første vil vi gerne hjælpe vores medlemmer bedst muligt, og det gør vi ved at få dem i arbejde. Men vi må også sige, at præcis ligesom kommunerne har et økonomisk incitament til at få folk i arbejde, så har a-kasserne det også. Enhver a-kasse ved jo, at det at have mange arbejdsløse er en kæmpe belastning i forhold til administration og økonomi – det ved vi da i hvert fald. Så jeg synes sådan set, at vi skal tage udgangspunkt i, at vi alle sammen har de bedste intentioner og at både a-kassen og de ledige gør en indsats for komme hurtigt i arbejde”. 

Et område, hvor Per Clausen gerne så, at a-kasserne fik mere ansvar, er med hensyn til, hvor mange samtaler de ledige skal have og hvornår:

”Jeg mener, indsatsen bør indrettes efter, hvad den arbejdsløse har brug for, og hvad den arbejdsløse og a-kassen i fællesskab vurderer er det rigtige for vedkommende”.

Derudover peger han på, at regelsættet omkring sanktioner burde blødes op:

 ”Sanktionsregimet over for ledige er meget voldsomt i forhold til, hvad følgerne er i resten af samfundet, hvis du overtræder en regel. Ligeledes er effektivitetskravene til a-kasserne meget høje. Det er som om der hersker en særlig mistillid på vores område. Det synes jeg også, politikerne skulle se på. ”

Husk det er et forsikringssystem

En sidste opfordring til politikerne fra Per Clausen er, at de skal huske, hvor vigtigt dagpengesystemet er:

Hvis man først ødelægger tilværelsen for folk, så bliver det jo ikke nemmere for dem at komme tilbage på arbejdsmarkedet

”Det er vigtigt, fordi arbejdsløse er nødt til at have en nogenlunde økonomisk dækning, imens de leder efter job. Sådan at de ikke går direkte i fattigdom med de konsekvenser det har for familien, børnene og folks muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Hvis man først ødelægger tilværelsen for folk, så bliver det jo ikke nemmere for dem at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Og det bliver jo ikke billigere for samfundet,” siger Per Clausen, der mener, at det er en vigtig del af dagpengesystemet, at det er delvist selvfinansieret.

”Det er altså en forsikringsordning med en relativ stor selvfinansiering - det synes jeg måske, mange politikere glemmer. Med den arbejdsløshed vi har nu, så giver dagpengesystemet næsten overskud til staten i forhold til de medlemsbidrag, vi indbetaler. Så holder staten til gengæld hånden under systemet, hvis der kommer nogle perioder med stor arbejdsløshed, men det er også en måde at sikre, at der holdes sammen på samfundet ved at der fx er et nogenlunde normalt forbrug. Så hvis vi ikke passer på dagpengesystemet, bliver konsekvenserne rigtig alvorlige – både for de enkelte mennesker og for samfundet”.