Vi er ikke i mål med dagpengereformen

Forligspartierne bag dagpengereformen i 2017 havde tre overordnede mål med reformen. Den skulle skabe større tryghed for den enkelte ledige; den skulle øge fleksibiliteten ved at understøtte de ledige i at tage alt arbejde; og den skulle gøre systemet mere enkelt og gennemskueligt – for både medlemmer og a-kasser. 

Da der var tale om en stor reform med mange målsætninger, besluttede forligspartierne, at reformen skulle evalueres i 2020. Det er den endnu ikke blevet. Den evaluering, som Beskæftigelsesministeriet står bag, er nemlig blevet udskudt til 2021 på grund af corona.

I Danske A-kasser har vi ikke bare siddet med hænderne i skødet og ventet. Vi har – sammen med a-kasserne – udarbejdet vores egen evaluering af reformen

I Danske A-kasser har vi ikke bare siddet med hænderne i skødet og ventet. Vi har – sammen med a-kasserne – udarbejdet vores egen evaluering af reformen. En evaluering, der skal ses som et supplement til den kommende ministerielle evaluering. 

Evaluering er et konstruktivt indspil

I evalueringen har vi blandt andet forholdt os til, om reglerne fungerer efter hensigten, og om de overordnede mål med reformen er nået. Der, hvor målene ikke er nået, kommer vi med helt konkrete forbedringsforslag, som i vores øjne vil kunne bringe de forskellige elementer i reformen tættere på det, der var intentionen med dem. 

Vi kommer hverken med en klagesang eller med forslag, som vil omkalfatre hele systemet. 

Evalueringen skal ses som et konstruktivt indspil, der kan få rettet op dér, hvor vi med reformen ikke er nået i mål, dér hvor reglerne ikke fungerer som tilsigtet eller ligefrem fungerer modsat af intentionerne.

I mål med meget, men ikke alt

Og hvad siger vores evaluering så? 

Kort opsummeret konkluderer den, at der var mange gode intentioner med reformen, og man er nået i mål med de fleste – men ikke med dem alle.  

Fx konkluderes, at målet om at skabe større tryghed for den enkelte forsikrede ledige er nået langt hen ad vejen, men at der også er regler, der rammer skævt. 

Det skaber f.eks. utryghed, at der er ledige, der får beregnet en meget lav sats, selv om de har levet op til intentionen om at tage alt arbejde, også arbejde af kortere varighed og til en lav løn i løbet af dagpengeperioden. 

Det skaber også utryghed, hvis man som ledig ikke kan gennemskue, hvad man vil få udbetalt i dagpenge i en måned og bliver ramt på sin dagpengeudbetaling af belægningsregler og mindsteudbetalingsregler, f.eks. fordi man har taget weekendarbejde. 

Ledige rammes stadig hårdt

Utrygheden rammer også de ledige ift. de supplerende dagpenge – da de ledige, der tager alt arbejde i en måned, herunder også arbejde på få timer og til en lav løn, forbruger mere af deres ret til supplerende dagpenge, end de ledige der tager fast arbejde på fuld tid til den 1. i måneden. 

Det er sådanne ’skævheder’ i systemet, som både rammer visse ledige hårdt og også er i direkte modstrid med reformens intentioner, som DAK kommer med helt konkrete løsningsforslag til i vores evaluering. Forslag som en bred a-kassebranche står bag.

Evalueringen er nu overrakt til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard – og sendt til alle partier, også de partier der i sin tid stod bag dagpengereformen. 

Efter sommerferien vil vi invitere os selv til møder hos selvsamme – på møderne vil vi uddybe og drøfte vores konklusioner og løsningsforslag. Det vil vi glæde os til.

Der er ingen tvivl om, at dagpengesystemet bliver mere trygt, enkelt og fleksibelt, hvis ministeren og de øvrige politikere vil lytte til Danske A-kasser og a-kasserne i det videre arbejde med at styrke dagpengesystemet.