Bedre dagpenge og mere tillid, tak

Hos Din Faglige A-kasse (FAK) har de medlemsgrupper, hvor ledigheden på lange stræk er meget lav. Blandt elektrikere har den længe været omkring én procent og fx var den før finanskrisen helt nede på 0,4 procent. VVS’erne, som er en anden af a-kassens medlemsgrupper, har generelt også en meget lav ledighed. Alene de tal mener formanden for FAK, Benny Yssing, er argument for, at dagpengesystemet burde basere sig mere på tillid og mindre på mistillid og pisk.

”Vores statistikker er jo det ultimative eksempel på, at hvis jobbene er der, så tager de ledige dem. Altså nogle af vores ledighedstal er jo så lave, at vi nærmest har fået at vide, at det teoretisk set ikke kan lade sig gøre. Men det kan det, og så er der ingen grund til, at dagpengesystemet baserer sig mere på mistillid og pisk end tillid. For med en ringe dagpengedækning og så meget pisk, så kan det jo ende i en krise for det enkelte medlem, der er blevet ledigt,” siger Benny Yssing, som derfor har det ønske til politikerne, at a-kasserne kan få mere ro til at hjælpe de ledige i job i stedet for, at a-kassen skal have så meget fokus på krav til ledige, kontrol og indviklede regler:

”Når vores medlemmer bliver ledige helt uforskyldt, så forstår de altså ikke, at de skal mødes af det her system, der virkelig trækker tænder ud. Og vi som a-kasse forstår det heller ikke – det må jo handle om at få samlet de ledige medlemmer bedst muligt op og få sendt dem videre i job med masser af god energi. Men sådan er systemet altså ikke skruet sammen i dag”:

Benny Yssing efterlyser derfor en gennemgående regelforenkling og afbureaukratisering.

Det kan være rigtig svært for de ledige at gennemskue, hvad de er berettigede til

Han mener, at et første godt skridt er, at a-kasserne får ansvaret for egne ledige i de første tre måneder. Så den aftale håber FAK-formanden bliver fastholdt efter folketingsvalget. 

Derudover har han et ønske om, at det bliver mere gennemskueligt for medlemmerne, hvilke satser de kan få, hvis de bliver ledige:

”Det kan være rigtig svært for de ledige at gennemskue, hvad de er berettigede til. Derfor ville jeg ønske, at man også her kan lave en forenkling, så vi med tryghed i stemmen kan sige, at det er dette beløb her, du får som ledig ved at være medlem af en a-kasse. Men desværre bliver det nu endnu mere forvirrende efter indførelsen af dagpengeløftet i tre måneder”.

Beskæftigelsestillæg er en begyndelse

Men selvom Benny Yssing beklager, at sats-junglen bliver mere forvirrende som følge af det som a-kasserne og Danske A-kasser kalder DP23 - det vil sige følgerne af indførelsen af beskæftigelsestillægget til visse grupper i tre måneder – så er han meget glad for selve beskæftigelsestillægget.

”Jeg synes, det er positivt, at man efter mange års udhuling af dagpengene endelig får indført det her beskæftigelsestillæg. Men når jeg ser på vores medlemmer, så ser jeg det altså kun som en begyndelse. Dagpengene er jo så lave nu, at det ikke kun er de højtlønnede, som går væsentligt ned, men også vores faglærte lønmodtagere. De oplever, at de reelt ikke bliver kompenseret længere, hvis de bliver ledige”.

Benny Yssing advarer om, at det bringer hele dagpengesystemet og den danske model i fare, når sådan nogle som hans medlemmer oplever, at værdien af et a-kassemedlemsskab svinder ind. Og den lave ledighed spiller også en rolle her. 

Nu har mange altså en reel bekymring om, hvorvidt det er værd at være medlem af en a-kasse længere

”Når vi taler med de unge, så er det ikke længere bare en teoretisk snak om opbakning til systemet eller ej. Nu har mange altså en reel bekymring om, hvorvidt det er værd at være medlem af en a-kasse længere. Så når man som et ungt menneske tjener ret godt, så skal man vurdere, om man synes, det er godt at være medlem af sådan en ordning. Eller om man tror man kan klare sig helt uden eller måske i stedet tegne en privat lønforsikring. De overvejelser, tror jeg, bliver forstærket af, at vores ledighed blandt nogle af grupperne sjældent er særlig høj,” siger Benny Yssing, og tilføjer, at tvivlen hos de unge generationer ikke kan aflæses for alvor i statistikkerne – endnu:

”Vi har lidt flere end tidligere, der vælger a-kassen fra, men det er ikke voldsomme tal. Endnu i hvert fald. Men vi prøver virkelig også at sælge systemet og a-kassen til vores medlemmer, for de skal jo forstå – også de grupper med lav ledighed – at når uheldet er ude, og du bliver ramt af ledighed, så er der trods alt ikke meget andet end a-kassen og dagpenge, der kan hjælpe dig”. 

Mere generel genopretning

Men FAK-formanden kan godt forstå, at tvivlen omkring systemet og trygheden opstår hos medlemmerne. Han giver to eksempler på dækningsgraden hos hans medlemmer for at anskueliggøre det.

Og så skal man jo huske på, at de her to grupper også får pension oveni, når de arbejder, og at de har en fritvalgs-ordning

Det ene eksempel er med en maler, der lige er blevet ledig, og som går fra en løn på 34.215 kroner til dagpenge på 19.353 kroner. Det vil sige, at dagpengene giver maleren 56 procents dækning i forhold til lønnen.

Det andet eksempel er med en elektriker, der lige har meldt sig ledig. Han går fra en løn på 40.181 kroner om måneden ned på dagpenge på 19.353 kr. Det er en 48 procents dækning i forhold til lønnen. 

”Og så skal man jo huske på, at de her to grupper også får pension oveni, når de arbejder, og at de har en fritvalgs-ordning. Hvis man tager det med i regnestykket, så er der for elektrikeren kun en 41 procents dækning. Ligesom han fx også har sagt farvel til en sundhedsordning. Så lige pludselig bliver det meget tydeligt, at det altså ikke kun er højtlønnede akademikere, som bliver voldsomt ramt økonomisk ved at komme på dagpenge,” siger Benny Yssing, der derfor mener, at de tre måneder med beskæftigelsestillægget kun er en begyndelse: 

”Der skal også en mere generel genopretning til, hvor man fx siger, at dagpengene begynder at følge med lønningerne op. Så længe vi har den udmærkede regel med, at dagpengene ikke kan udgøre mere end 90 procent af den tidligere løn, så er det da kun fair. Og sidst men ikke mindst bør der gøres noget nu og her i forhold til inflationen – fx er det en god ide med det inflationstillæg på 3,5 procent, som Danske A-kasser har foreslået”.

Afgørende spørgsmål til politikerne

Benny Yssing håber, at politikerne efter valget ret hurtigt vil stille sig selv det store og afgørende spørgsmål om, hvorvidt de ønsker at bevare den danske model, og om de ønsker, at det store fællesskab herhjemme skal bakke op om vores dagpengesystem:

”For så skal der også være en reel tryghed for den enkelte og de enkelte familier. En tryghed for at skulle man stå i en periode uden job, så behøver man ikke går fra hus og hjem. Men det skal jo ikke være sådan ’at det kan betale sig’ at være på dagpenge – så der er en balance, der skal findes, men vi er altså ikke i nærheden af, at nogen kan finde på at være på dagpenge for sjov”.
 

Men jeg kan sige, at forringelserne for dimittenderne ikke er noget, der er groet i vores baghave

Med hensyn til finansieringen af beskæftigelsestillægget, så synes Benny Yssing, at det er en besynderlig logik, at der er nogle dagpengemodtagere, der skal have mindre i dagpenge, for at andre får mere: 

”Vi har ikke så mange ledige dimittender, så vi bliver ikke hårdest ramt. De allerfleste hos os, fortsætter det samme sted, når de bliver færdiguddannede, eller også har de allerede fundet et andet sted, hvor det kunne være spændende at være. Men jeg kan sige, at forringelserne for dimittenderne ikke er noget, der er groet i vores baghave”. 

Ro på reglerne

Udover at Benny Yssing ønsker sig bedre dagpenge og afbureaukratisering, så ønsker han sig helt generelt, at politikerne lade være med at lave om på reglerne konstant. 

”For hver gang de laver om på en regel, så ender det i nogle dyre it-løsninger ude ved a-kasserne, og vi har kun et sted at hente de penge, og det er ude ved medlemmerne. Så det er sgu lidt for omkostningsfrit for politikerne at forandre reglerne konstant. Det kunne være skønt, hvis vi kunne få indført, at hver gang politikerne kommer med regelændringer, så skulle de også komme med en pose penge til de it-ændringer, der følger ude hos os. For det er næsten for nemt for dem, at vi bare betaler for det hele hver gang, uden at vi brokker os. Hvis de selv skulle betale noget af det, så tror jeg, de ville tænke sig lidt mere om politisk. Så det er det sidste ønske herfra,” siger Benny Yssing.