Supplerende dagpenge skal passe til nyt dagpengesystem

Grundtanken i dagpengekommissionens anbefalinger og i den politiske aftale om et nyt dagpengesystem er, at ledige skal have større tilskyndelse og bedre muligheder for at tage alle typer af job – også såkaldte småjobs. Det skal være tydeligt fra første ledighedsdag og i hele den periode, man får dagpenge.

Derfor vil man blandt andet indføre en ”beskæftigelseskonto”, som skal give overblik over, hvor meget man eksempelvis har tilbage af sin dagpengeperiode og hvor meget arbejde, man har på sin konto og kan veksle til en længere periode med dagpenge.

De supplerende dagpenge er helt centrale for, at det bliver muligt for de ledige at leve op til grundtanken i anbefalingerne og den politiske aftale.

Supplerende dagpenge er med til at sikre, at vi har et fleksibelt arbejdsmarked, hvor ledige småjob og vikariater kan blive hurtigt besat.

Anbefaling fungerede mod hensigten

Kommissionens anbefaling til nye regler for de supplerende dagpenge kom ikke med i den politiske aftale om et nyt dagpengesystem. Reglerne ville da også komme til at fungere stik imod intentionen om, at det i højere grad skal kunne betale sig at tage alt slags arbejde – også småjobs – når man er ledig og får dagpenge. Og reglerne ville føre til, at retten til supplerende dagpenge for nogle ledige ville blive væsentligt forringet i forhold til i dag.

Kommissionen lagde nemlig op til, at den nuværende 30-ugers begrænsning skulle ændres til en ny otte-måneders-begrænsning i retten til supplerende dagpenge. Dette er umiddelbart en forbedring. Men hvor man i dag forbruger sin ret til supplerende dagpenge ugevis, skulle man gå over til et månedsbaseret forbrug af retten til supplerende dagpenge.

Kort sagt betyder det, at hvor man i det nuværende system bruger én uge ud af 30, når man f.eks. har haft to dages arbejde i den pågældende uge, ville man med den nye model bruge en måned ud af otte ved de samme to dages arbejde. Ovenikøbet ville man bruge to måneder ud af otte, hvis de to dages arbejde lå hen over et månedsskifte. Altså en voldsom forringelse.

Problemet er, at når man har opbrugt retten til supplerende dagpenge, har man ikke pligt til – og reel mulighed for – at tage imod mindre end fuldtidsarbejde(Mindst 30 timer pr. uge i en hel måned). Hvis man alligevel tager f.eks. en uges arbejde, har man kun lønnen fra denne uge, da man ikke kan få dagpenge i de resterende tre uger, man er ledig i måneden.

Til gengæld kunne man løbende optjene ret til en forlængelse af retten til de supplerende dagpenge – men kun ved at arbejde på fuld tid i en hel kalendermåned.

Inddrag alle gode kræfter

Torben Poulsen, formand for AK-Samvirke, glæder sig derfor over, at man politisk har besluttet ikke at følge dagpengekommissionens anbefaling. I stedet vil man analysere muligheden for at få supplerende dagpenge i det nye dagpengesystem nærmere:

”Selvfølgelig skal vi sikre, at ingen indretter sig permanent på deltidsarbejde med supplerende dagpenge. Men det går altså ikke, at man i sit ønske om at sikre dette, rammer alle de ledige, man med det nye dagpengesystem ønsker at få til at tage de småjob, de kan få,” siger Torben Poulsen.

Torben Poulsen mener, at det er vigtigt at få skabt en ny model, der flugter med grundtanken om, at det skal kunne betale sig at tage alle typer af job, når man er ledig. Lige så vigtigt er det at få skabt en model, som passer til virkeligheden:

”Supplerende dagpenge er med til at sikre, at vi har et fleksibelt arbejdsmarked, hvor ledige småjob og vikariater kan blive hurtigt besat. Virkeligheden er jo, at jobåbningerne er bestemt af det behov, der er for arbejdskraft her og nu. Og de ledige skal jo netop kunne tage jobbene, når de er der. Det skal de gøre, og det skal den nye model understøtte,” siger Torben Poulsen og fortsætter:

”Jeg ved godt, at det ikke er nogen nem opgave at udforme en god model for supplerende dagpenge. Men det er en virkelig vigtig opgave. Jeg vil derfor opfordre til at trække på alle gode kræfter og inddrage den særlige viden, der er på området. Den findes f.eks. i AK-Samvirke og i a-kasserne, som gerne vil være med til at sikre, at det ikke kun bliver en skrivebordsløsning, men en løsning, der rent faktisk passer ind i det nye dagpengesystem og som fungerer i praksis.”