Salamimetoden: Så skæres der igen et par skiver af dagpengesystemet.

[Bragt i Politiken den 15. oktober 2015]

Af Verner Sand Kirk, Direktør i AK-Samvirke, brancheforeningen for danske a-kasser.

Siden 2006 er der gentagende gange skåret den ene skive efter den anden. Spørgsmålet er, om vi snart skærer os selv i fingrene?

For bedre at kunne vurdere det, er her et overblik over de skiver, der er skåret af dagpengesystemet de seneste 10 år:

2006 Velfærdsreformen

Med velfærdsreformen fra 2006 blev det besluttet løbende at hæve efterlønsalderen til 62 år og hæve pensionsalderen til 67. Der indførtes derudover et nyt princip: Pensions – og efterlønsalderen skal følge den gennemsnitlige levealder. Det betyder f.eks., at en person født i 1970 får en pensionsalder på 70 år.

2010 Dagpengereform /Genopretningsplanen

I 2010 blev den siden så omtalte dagpengereform besluttet. Dagpengeperioden blev halveret og genoptjeningskravet fordoblet. Resultaterne er i dag velkendte: Mere end 80.000 mennesker er faldet ud af dagpengesystemet. Oveni afskaffede man feriedagpenge til dimittender.

2011 Efterlønsreform

I 2011 skar man de næste tykke skiver: Efterlønsperioden blev sænket fra 5 til 3 år. Man indførte pensionsmodregning for alle. En modregning, der reelt afskaffer efterlønsordningen for store grupper på arbejdsmarkedet. Oveni fremrykkede man pensionsalderen hurtigere end vedtaget med velfærdsreformen fra 2006.

2012 Skattereform

Med skattereformen fra 2012 var dagpengesystemet ikke i direkte fokus, men et par skiver blev det til alligevel: Dels blev beskæftigelsesfradraget øget. Det betyder, at dagpengenes kompensationsgrad indirekte forringes, fordi beskæftigelsesfradraget kun går til mennesker i job – forskellen på lønindtægt og dagpenge bliver dermed via skattesystemet gjort større. Oveni besluttede man direkte at forringe dagpengenes værdi ved fremover at regulere dagpengesatsen (og alle andre overførselsindkomster) mindre end lønningerne. Mindrereguleringen er på knap 10 pct. - 10 pct. som dagpengene skal vokse mindre end lønnen i 2013-2023

2015 Dagpengereform

Dagpengereformen fra 2015 skiller sig ud fra de øvrige reformen ved både at lægge til og trække fra. På minussiden bliver dimittendsatsen forringet og der bliver indført karensdage. Omvendt skal dagpengeforbrug nu regnes i timer i stedet for uger og der gives mulighed for at forlænge dagpengeperioden op til 1 år. Det er klare forbedringer. Med dagpengeforliget skabes samtidig bred politisk enighed om dagpengesystemet. Dermed kunne man tro, at dagpengesystemets rammer lå fast, men nej…

Finansloven for 2017

Med Finanslovsforslaget for næste år lægges der nu op til, at afskaffe feriedagpengeoptjening for sygedagpenge. Det svarer reelt til at sætte satsen ned med 11 pct.

2025-planen: Dagpengeområdet

Endelig er der regeringens udspil til 2025-plan. Her er kniven nok engang hvæsset og klar til at skære nogle seriøse skiver: Dimittenderne må igen holde for med en måneds dagpengekarens.

Regeringen vil forhøje den del af a-kassekontingentet, der går til statskassen. Man hævder, at ”Øgede muligheder for digitalisering i dagpengesystemet kan frigøre et effektiviseringspotentiale i a-kasserne”. Og det siger man, efter der er gennemført en beskæftigelsesreform og en dagpengereform, der koster kassen at implementere og administrere. Reelt pålægges alle a-kassemedlemmer en merbetaling på ca. 100,- om året.

Seniorjobordningen – et central element i efterlønssystemet forringes – da seniorjob for fremtiden alene aflønnes til højeste dagpengesats i stedet for overenskomstmæssig løn som nu.

Man udhuler igen kompensationsgraden direkte ved at fortsætte mindrereguleringen af dagpengene i 2024-25 og indirekte gennem højere beskæftigelsesfradrag og andet. Endelig fremrykkes efterløns- og pensionsalderen yderligere.

Flexicurity kræver sikkerhed

Spørgsmålet er, om vi er ved at løbe tør for pølse at skære i. I Sverige er man gået den modsatte vej. Man har hævet dagpengesatsen og nedsat kontingentet efter års forringelser. Kursskiftet i Sverige er bredt politisk funderet. Og er en erkendelse af, at der er et samfundsbehov for et dagpengesystem, hvor det er attraktivt at forsikre sig. Måske samme erkendelse vil nå Danmark med tiden.