Overskriften for vores ønsker er ’forenkling’

Lederne har en lang række konkrete ønsker til, hvad politikerne skal arbejde for på dagpenge- og beskæftigelsesområdet efter et valg. Og ifølge Anne Bou Casals, direktør for A-kasse og Digitalisering hos Lederne, er overskriften for de fleste af ønskerne ’forenkling’.

Hun mener, at politikerne over årene har indført så mange forskellige nudgingtiltag og løsninger, der skal tage højde for alle tænkelige scenarier, at dagpengereglerne nu er blevet for uforståelige og for administrativt bøvlede.

”Der er jo ingen, der ønsker, at dagpengesystemet skal være et stort tag-selv-bord. Og det er klart, at reglerne og a-kasserne skal gøre alt for at sikre, at det ikke er det. Der skal til gengæld være fokus på ret og pligt. Derfor er forenkling meget vigtigt,” siger Anne Bou Casals, der også efterlyser en større villighed hos politikerne til at fjerne nye regler igen, hvis de ikke virker efter hensigten. 

”Det er jo fint nok, at politikerne fx indfører nudgingtiltag, men når vi så kan konstatere, at de ikke har den effekt som de håbede, og at det ovenikøbet er dyrt, administrativt bøvlet og svært at kommunikere til medlemmerne, så burde de samme politikere have villigheden til at rulle det tilbage i stedet for hele tiden bare at lave justeringer på justeringer og plastre mere på, så det hele bliver endnu mere kompliceret”.

Vigtigt med højere dagpenge

Inden Anne Bou Casals uddyber nogle af de forslag, Lederne har til forenkling af dagpengereglerne, vil hun gerne understrege, hvor vigtigt det er, at politikerne efter et valg bibeholder aftalen om de højere dagpenge i de første tre måneder af ledighedsperioden.

Dagpengesystemet er en af grundstenene i vores flexicurity-model, men mange a-kassemedlemmer vil opleve, at de får halveret deres bruttoindkomst, hvis de kommer på dagpenge.

For, som hun siger, vil det gavne mange, som kun kortvarigt er ledige efter at have været på arbejdsmarkedet og bidraget til arbejdsløshedsforsikringssystemet i mange år.

”Det er afgørende, at vi har et dagpengesystem der understøtter, at det kan betale sig at være arbejdsløshedsforsikret. Dagpengesystemet er en af grundstenene i vores flexicurity-model, men mange a-kassemedlemmer vil opleve, at de får halveret deres bruttoindkomst, hvis de kommer på dagpenge. Derfor skal der være en fornuftig dækning i starten af ledighedsperioden for den kernearbejdskraft, som er nettobidragsydere til dagpengesystemet. Det er nødvendigt, hvis vi også i fremtiden skal have opbakning til dagpengesystemet,” siger Anne Bou Casals, der også mener, at politikerne bør passe på med at lade dimittenderne betale for de forhøjede dagpenge. I hvert fald hvis forringelsen af dimittendsatsen ikke følges op af noget andet.

”Der er jo en ret bred politisk opbakning til denne her lave dimittendsats, så jeg tror ikke, det er til at rykke. Selv om vi ikke selv har mange dimittender blandt medlemmerne, så er det ikke et forslag, der er groet i vores baghave, for vi er også bekymrede for, at de unge mister incitamentet til at være i en a-kasse. Og så er det også helt afgørende for os, at politikerne gør en større indsats for at få de nyuddannede hurtigere i job, så de ikke bare bliver ladt i stikken på en virkelig lav sats”.

Afskaf eller justér karensreglerne

Og nu vender Anne Bou Casals tilbage til den forenkling af reglerne, som der er så stort behov for. Hun forklarer, at de hos Lederne gerne ser, at politikerne enten afskaffer eller justerer de karensregler, der blev indført med dagpengereformen fra 2017 for at nudge ledige til at tage job af kortere varighed.

Når det så viser sig i STARS evaluering, at der er rigtig mange, der får en karensdag, så ser det jo ikke ud til at have den ønskede effekt på beskæftigelsen

Reglerne betyder, at ledige får en karensdag (en dag uden dagpenge), hvis de over en fire måneders periode ikke har mindst 148 timers beskæftigelse som fuldtidsforsikret. Men som Anne Bou Casals peger på, så viser STAR’s evaluering af dagpengereformen, at knap hver anden dagpengemodtager får en karensdag, og at der ikke er nogen klare indikationer på, at nudgingen faktisk virker. 

”Karensreglerne er også bøvlede, og det er svært for medlemmerne at forstå, at de bliver trukket i dagpenge, hvis de ikke har haft minimum 148 timers beskæftigelse i en firemåneders periode. Det virker som en dummebøde på dem. Og når det så viser sig i STARS evaluering, at der er rigtig mange, der får en karensdag, så ser det jo ikke ud til at have den ønskede effekt på beskæftigelsen. Det har politikerne også været ude at sige, men de bibeholder jo reglen i et eller andet omfang, fordi det giver nogle penge tilbage til systemet. Men det synes vi altså er tosset,” forklarer a-kasse-direktøren, som helst så reglen afskaffet. Alternativt foreslår hun, at reglen baseres på ledighed i stedet for.

”Vi foreslår, at reglen i stedet baseres på ledighed. Det vil betyde, at der trækkes karens, hvis man som ledig har fået udbetalt dagpenge i mindst 494 timer de seneste fire måneder. Har man fået udbetalt mindre end det, trækkes der ikke karens. De 494 timer svarer til fire måneders dagpenge fratrukket det antal timer, man i dag skal have arbejdet for at undgå karens,” siger Anne Bou Casals.

Hjælp til selvstændige og efterlønnere

Det er også et ønske fra Lederne, at selvstændige skal kunne bruge en arbejdsindtægt til optjening af dagpenge, når den er indberettet til SKAT.

”Vi har en del selvstændige medlemmer, og i dag skal de ofte vente på dagpenge, fordi indtægt, der stammer fra selvstændig virksomhed, først kan bruges, når medlemmets årsopgørelse er endelig. Og der går jo typisk lang tid, før den er klar. Det giver udfordringer; det er svært for medlemmerne at forstå, og vi synes egentlig heller ikke, at det er rimeligt,” siger Anne Bou Casals.

Derudover vil Lederne gerne hjælpe en anden gruppe, nemlig efterlønnerne. Og som Anne Bou Casals understreger, så vil forslaget hjælpe hele samfundet, der i øjeblikket har brug for arbejdskraft. Hun foreslår, at der indføres et fribeløb for arbejdsindtægter, når man er på efterløn.

”Som reglerne er nu, fradrages arbejde på efterløn som hovedregel time-for-time. For lavere lønnede gælder et lempet fradrag. Der bør der i stedet indføres et fribeløb for, hvor meget man må tjene som efterlønner. Det vil gøre det mere tillokkende at arbejde lidt ved siden af efterlønnen,” siger Anne Bou Casals, der også mener, at man fra politisk hold burde se på G-dagene, der virker som en ekstra skat på arbejdskraft, der kan dæmpe arbejdsgivernes lyst til at ansætte personer, som er lidt længere væk fra arbejdsmarkedet.

Drop ’one-size-fits-all’

I beskæftigelsesindsatsen ønsker Lederne sig et opgør med ’one-size-fits’all’-tænkningen. Anne Bou Casals peger på, at der er meget stor forskel på gruppen af ledige.

Derudover vil vi ikke have, at STAR sidder og dikterer, hvor mange samtaler vi skal holde. Vi ønsker ikke alle deres rigide regler omkring, hvordan vi skal gøre tingene

”Nu har vi jo fx rimelig mange ressourcestærke ledige hos os, og det virker omsonst, at vi skal blive ved med at køre de mange standard-samtaler lige meget om behovet er der eller ej. Så vil vi 100 gange hellere have, at der er færre krav til den gruppe, som har en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. I stedet vil vi bruge ressourcerne på dem, der har behovet for noget mere hjælp og en mere håndholdt indsats, så vi forhåbentligt undgår at se dem i langtidsledighed efterfølgende,” siger Anne Bou Casals og medgiver, at der bliver lidt bedre muligheder for fleksibilitet og håndholdt indsats, hvis aftalen om mere ansvar til a-kasserne og mulighed for digitale samtaler bliver til noget. 

”Den aftale er vi rigtig glade for, og vi vil sådan set gerne have endnu mere ansvar. Og derudover vil vi ikke have, at STAR sidder og dikterer, hvor mange samtaler vi skal holde. Vi ønsker ikke alle deres rigide regler omkring, hvordan vi skal gøre tingene”. 

Til slut har Anne Bou Casals to helt konkrete ønsker til forbedringer vedrørende beskæftigelsesindsatsen. Nemlig, at a-kasserne skal kunne registrere medlemmer, der er omfattet af mindre intensiv indsats og, at ledige på vej i job ikke skal udfylde et CV.

”Det er jo meningsløst, at det kun er jobcentrene der kan registrere, om vores medlemmer er omfattet af mindre intensiv indsats, og med hensyn til kravet om at medlemmer skal udfylde et CV, hvis de skal modtage dagpenge i mere end to uger, så er det jo helt tosset, hvis der er tale om et medlem der allerede har et job på hånden. Det er i realiteten spild af tid og ressourcer, da de jo ikke er relevant arbejdskraft for en arbejdsgiver. Så igen vil jeg sige, at vores ønsker handler om forenkling og hvad der giver mening for medlemmerne”.