Nyhed

Nordiske a-kasser har udvekslet erfaringer i Trondheim

Da det årlige møde i Nordisk EU-gruppe blev afholdt den 20. – 21. september var Danske A-kasser repræsenteret sammen med medarbejdere fra 3F-a, FTFa og Frie. Sverige og Finland fortalte blandt andet om deres nationale planer om at indføre en indkomstbaseret arbejdsløshedsforsikring – med Danmark som forbillede

Nordisk EU-gruppemøde med  Sofia Francen der holder oplæg for deltagere

Chefkonsulent Sofia Franzén fra Danske A-kasser fortalte i sit oplæg blandt andet om de nye regler om beskæftigelsestillægget, og hvilken betydning det får for de udenlandske a-kasser.

Trondheim i Norge var den 20.-21. september rammen om det årlige Nordiske EU-gruppemøde. Den Nordiske EU-gruppe mødes en gang om året for at tale om praktiske problemer mv. i forbindelse med koordineringen af arbejdsløshedsforsikringen efter EU-forordning nr. 883/2004 og dele viden om aktuelle problemstillinger. Forordning nr. 883/2004 handler blandt andet om sammenlægning af arbejds- og forsikringsperioder og eksport af dagpenge for dagpengemodtagere, der bevæger sig over grænser. 

Fra Danmark deltog Danske A-kasser sammen med medarbejdere fra 3F-a, FTFa og Frie. Derudover deltog repræsentanter fra Sveriges A-kassor og a-kasserne i Sverige, fra TYJ i Finland og de finske a-kasser, fra ALS på Færøerne og fra NAV i Norge. 

Gruppen adskiller sig fra andre EU-samarbejdsgrupper på den måde, at a-kasserne i Danmark, Finland og Sverige er repræsenteret. Dette er en vigtig vinkel, da a-kasserne er de kompetente myndigheder efter forordningen, og da a-kasserne ikke deltager i de samarbejder, hvor myndighederne i disse lande ellers er repræsenteret. 

Her er det dog Danmark, der er en slags forbillede, fordi man netop hos os optjener ret til dagpenge på baggrund af forudgående indkomst og ikke arbejdets omfang.
Sofia Franzén

Afholdelsen af møderne går på skift mellem deltagerlandene – f.eks. var Danmark vært for mødet sidste år, hvor det blev afholdt i København. 

Danmark fortalte om nyt beskæftigelsestillæg

Chefkonsulent Sofia Franzén deltog på vegne af Danske A-kasser. Hun siger, at møderne med de nordiske kollegaer er vigtige – både i forhold til det løbende samarbejde om at koordinere arbejdsløshedsforsikringen inden for EU-området og i forhold til erfaringsudveksling generelt mellem landenes a-kasser.

”I år fortalte vi blandt andet de andre deltagere om de nye regler om beskæftigelsestillægget, hvor en af betingelserne for at få tillægget er, at man har været medlem af en a-kasse i fire år. Det vedrører jo de andre landes a-kasser, fordi medlemskab i udlandet også tæller med. Konkret betyder det, at vi nu beder de andre a-kasser om at oplyse om fire års forsikringsperioder i stedet for et enkelt år. Vi fortalte også om det nye sprogkrav, og den betydning det får for de andre nordiske lande,” forklarer Sofia Franzén, og tilføjer, at danskerne også får en masse med hjem fra møderne: 

”Både Sverige og Finland fortalte denne gang om deres respektive nationale planer om at indføre en indkomstbaseret arbejdsløshedsforsikring. Her er det dog Danmark, der er en slags forbillede, fordi man netop hos os optjener ret til dagpenge på baggrund af forudgående indkomst og ikke arbejdets omfang. Men derfor er det jo alligevel dybt interessant og lærerigt at følge med i hinandens erfaringer.”

Emne

Formålet med Nordisk EU-gruppe

Uddrag fra gruppens kommissorium: 

”Formålet med den nordiske EU-gruppe er, at deltagerne mødes for at udveksle erfaringer og dele praksis om koordinering af arbejdsløshedsforsikringen inden for EU-området – med udgangspunkt i forordning nr. 883/2004. Desuden skaber gruppen et fagligt netværk, der kan bruges i konkrete sager om sammenlægning af arbejds- og forsikringsperioder og eksport af dagpenge. 

Det konkrete formål med et nordisk EU-gruppemøde er at drøfte konkret sagsbehandling efter forordningen og dele viden om aktuelle problemstillinger. Dermed bliver forskelle i praksis og den måde hvert land fortolker EU-reglerne på belyst. Det gælder også de nationale regler i hvert land, der har betydning for håndtering af EU-sagerne i praksis. 

Samarbejdet har stor betydning for den daglige sagsbehandling på dette særlige sagsområde. Det har også stor betydning ved større omstillinger – f.eks. ved overgangen til EESSI og ved en fremtidig implementering af nye regler ifm. med opdateringen af forordningen.”