Krifas A-kasse: Mindre kontrol og mere tillid

Overskrifterne for Krifas A-kasses ønsker til politikerne er fleksibilitet og frihed og ’mennesket før systemet’. De overskrifter dækker over ønsker til en nytænkning af beskæftigelsessystemet, mere tillid til de ledige og til a-kasserne og så en forenkling af dagpengereglerne. Det forklarer Krifa’s medlems- og beskæftigelseschef Marianne Ehlers:

”Vi er godt klar over, at vi ikke kan blive sat fri af regler mv., men vi kunne rigtig godt tænke os, at det i højere grad var det enkelte menneske, der var i centrum, og at der var fokus på den motiverende tilgang til den ledige frem for den kontrollerende tilgang. Hovedparten af dem, der er på dagpenge, er det jo ikke, fordi de synes, det er hyggeligt. Det er en nødløsning, og de fleste vil rigtig gerne ud af den situation hurtigst muligt,” siger Marianne Ehlers og fortsætter:

”Men vi oplever jo, at de regler, vi har, er mere baseret på mistillid end på tillid til, at du hurtigst muligt vil i arbejde. Så hele tænkningen kunne vi godt ønske os blev ændret. Altså kunne den ledige få mere ansvar? Kunne man have mere tillid til, at vi som a-kasse i samarbejde med de ledige selvfølgelig gør, alt hvad vi kan for at få dem i arbejde?”.

Marianne Ehlers mener, at en ændret tænkning kunne passe fint ind med, at a-kasserne nu har fået ansvaret for egne ledige i de første tre måneder.

Vi kunne godt tænke os, at perioden var længere, men det er et godt sted at starte ​​​​​

En politisk aftale som Krifa hylder meget, selv om de godt kunne have ønsket sig endnu mere ansvar.

”Vi kunne godt tænke os, at perioden var længere, men det er et godt sted at starte. Vi synes, perioden skal være så lang som mulig, men som minimum et halvt år. Og det handler rigtig meget om, at der bare i et helt almindeligt forløb, hvor du bliver opsagt, søger job, kommer til samtaler mv., hurtigt er gået tre måneder. Så hvis vi skal kunne nå at se en effekt og skal nå at kunne gøre en forskel for den ledige, så er tre måneder kort tid. Men det er bedre end ingenting, så vi er så glade for det større ansvar,” siger Marianne Ehlers, der derudover efterlyser, at politikerne løsner op for nogle af de regler, der baserer sig på ren mistillid og som bare fører mere bureaukrati med sig.

Manglende registrering giver bureaukrati

Her tænker hun blandt andet på alle de krav, der ligger for de ledige i løbende at skulle registrere jobsøgning i en digital Joblog – og for a-kasserne i løbende at skulle følge op.

Marianne Ehlers peger på, at en glemt registrering i Joblog kan gøre, at a-kassen er tvunget til at kalde den ledige til en samtale, selv om a-kassen ved fx lige at skrive til den ledige eller ringe pågældende op kan konstatere, at der faktisk er søgt job og få den ledige til at efterregistrere jobsøgningen i sin Joblog.

Hovedparten af vores medlemmer søger selvfølgelig alle de job, de skal og mange flere, fordi deres ønske er at komme i arbejde ​​​​​​

Den samtale, der skal indkaldes til, skal så handle om, at det altså bare ikke går an, at den ledige har glemt en registrering – heller ikke selv om der faktisk er søgt job. 

”Hovedparten af vores medlemmer søger selvfølgelig alle de job, de skal og mange flere, fordi deres ønske er at komme i arbejde. Men det er ikke nok at have været aktivt jobsøgende, for hvis du har glemt at joblogge, så skal du indkaldes til samtale og endda have karantæne, hvis du ikke kan dokumentere jobsøgningen. Det giver jo ingen mening med et så rigidt  ”set up”, når vi ved, at de ledige faktisk har søgt. Vi har løbende samtaler med de ledige, og vi holder jo øje med, om de søger job og registrerer de job, de søger, for vi har også en myndighedskasket på. Men vi vil gerne af med det rigide i systemet og i højere grad have plads til at være den motiverende og coachende samarbejdspartner, som selvfølgelig også holder øje med om de ledige gør det, de skal for at komme i job,” siger Marianne Ehlers. 

Ud med regelmoradset

Derudover står en generel forenkling af reglerne højt på Krifas ønskeseddel til politikerne. Marianne Ehlers mener, at der er en tendens til, at den ene beskæftigelsesminister efter den anden – uanset partifarve – taler om forenklinger på området, men at det alligevel altid ender med nye, mere komplicerede regler med udgangspunkt i undtagelserne.

”Sådan opleves det i hvert fald, for politikerne trumfer jo et svært regelsæt med endnu mere komplicerede regler for at dække alle undtagelser ind. Og det betyder jo, at hovedparten af de ledige, som ikke falder ind under undtagelserne, skal passe ind i et mere og mere rigidt lovsystem”.

Marianne Ehlers nævner eksemplet med de nye regler, der kommer med den seneste politiske aftale om at give nogle ledige højere dagpenge i tre måneder og samtidig sætte dagpengeperioden og satsen ned for ledige dimittender.

Det koster i hvert fald spidsen af en jetjager 

De nye regler går i Danske A-kasser og i a-kasserne under navnet DP23. Reglerne for dimittenderne er blandt andet blevet til, fordi der var en mistillid omkring dimittender, der vil på dagpenge. 

”På grund af det så kigger vi ind i at skulle implementere nye regler, der simpelthen bliver så komplicerede med forskellige og skiftende dagpengesatser for den enkelte ledige – og hvor det er næsten umuligt at få tekniske systemer til at understøtte det. Det koster i hvert fald spidsen af en jetjager. Og det bliver meget mere kompliceret, når vi også skal til at forklare et helt almindeligt medlem, hvordan det kan være, at vedkommendes sats skifter flere gange i en dagpengeperiode, måske ligefrem i samme måned,” siger Marianne Ehlers, der godt ved, at reglerne kommer sammen med en forhøjelse af dagpengene de første tre måneder.

”Og den dagpengeforhøjelse er vi rigtig glade for, fordi dagpengeudhulingen også er et problem. Men det ændrer ikke ved, at det ender med et regelmorads af en anden verden, som næsten ikke er til at forstå – og som man godt kunne have konstrueret enklere. Altså  jurister, der arbejder med det og kender til tænkningen, kan til nød forstå det, selv om de også kan være udfordrede. Men vi har endnu ikke helt gennemskuet, hvordan vi får kommunikeret det til medlemmerne, så de forstår det, og så det giver mening for dem - det bliver noget af en opgave”. 

Marianne Ehlers ville også ønske, at politikerne havde undladt at skære i dimittendsatsen og i perioden, som de nyuddannede kan få dagpenge. Hun mener både, at det er disrespekt for de unge, og at politikerne gør det sværere for a-kasserne at tiltrække de næste generationer.

Lyt til branchen

Og apropos regelmorads og behovet for forenkling, så har Marianne Ehlers endnu et ønske til politikerne, og det er, at de lytter lidt mere til branchen og til Danske A-kasser:

”Når der kommer noget fra Danske A-kasser og fra os som branche, så er det faktisk meget gennemarbejdet, og så kunne jeg da godt ønske, at man fra politisk side kigger lidt mere på det, end vi oplever, at de gør,” siger Marianne Ehlers, der som eksempel nævner, at hun gerne havde set, at politikerne havde taget nogle flere af de mange gode forslag til sig, som Danske A-kasser og a-kasserne kom med i deres evaluering af dagpengereformen fra 2017. For forslagene taler jo ind i politiske ønsker og ambitioner, som man bare ikke er nået helt i mål med. Og mange af forslagene kan gøres til virkelighed, hvis politikerne vil det. 

Marianne Ehlers vil dog gerne anerkende politikerne for at have lyttet med hensyn til at ændre reglerne omkring teknisk belægning:

”Vi er meget glade for, at der nu kommer mere lempelige regler for de medlemmer, der tilfældigvis arbejder på forskudte tidspunkter - fx i weekenden - og bliver straffet for det og modregnet ’dobbelt’ på grund af nogle urimelige, tekniske belægningsregler. Reglerne understøtter ikke, at de ledige tager alt det arbejde, de kan få, også arbejde på skæve tidspunkter mv., selv om det har været et politisk ønske og ambition med dagpengereformen. Men det bliver der heldigvis rettet op på nu – efter at a-kasserne og Danske A-kasser i årevis, og senest i dagpengereformevalueringen, har peget på problemet. Den ros skal politikerne have”.

Fortsat fokus på uddannelse

Marianne Ehlers har endelig to sidste ønsker, og det er, at politikerne fortsat prioriterer uddannelse af ledige, og at de til gengæld stopper bashingen af jobcentrene. 

Vi har et rigtig godt samarbejde med jobcentrene. I det hele taget synes jeg ikke, det er en fair kritik, jobcentrene får

”Vi er virkelig glade for, at man fremadrettet vil sikre en permanentgørelse af ordningen om, at man kan få uddannelse på 110 procent dagpenge, og vi håber, uanset hvilken regering, der kommer fremadrettet, at den også har fokus på efter- og videreuddannelse af de danske lønmodtagere og de ledige. Vi er jo en tværfaglig a-kasse og har rigtig mange brancheskift, og der er uddannelse tit helt afgørende,” forklarer Marianne Ehlers og fremhæver videre samarbejdet med jobcentrene om at få ledige i både job og uddannelse:

”Vi har et rigtig godt samarbejde med jobcentrene. I det hele taget synes jeg ikke, det er en fair kritik, jobcentrene får – problemerne kommer nok snarere af de vilkår, som jobcentrene er underlagt. Det skulle politikerne nok tænke mere på,” siger Marianne Ehlers og afrunder: 

”Vi har jo nogle gange sagt – og jeg ved, at det er kontroversielt – at man kunne lade borgerne i Danmark vælge frit, om de vil hjælpes af a-kassen eller af jobcenteret. For der er en tendens til, at a-kasser siger, at vi er de allerbedste, og vi kender vores medlemmer bedst. Det gør vi også langt hen ad vejen, men der er simpelthen også nogle ting, som jobcentrene er bedst til”.