Forsvar den danske flexicurity-model – før det er for sent!

Indlæg af Torben Poulsen, Formand for brancheforeningen Danske A-kasser. (Bragt i flere regionale dagblade i uge 45)

Man forstår først rigtigt, hvad man havde, når man har mistet det. Hvem kender ikke visdommen i de ord. Og hvem kender ikke den bitterhed, man kan opleve, når noget godt er gledet én af hænde, fordi man bare tog det for givet. Den fejl skal vi for alt i verden undgå i forhold til den danske flexicuritymodel.

Flexicuritymodellen bygger på tre stærke elementer: Et fleksibelt arbejdsmarked, hvor det er nemt at hyre og fyre. Tryghed for lønmodtagerne – i praksis i form af en arbejdsløshedsforsikring, der sikrer, at arbejdsløshed ikke er en økonomisk katastrofe for den enkelte og endelig en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der sikrer, at arbejdskraften altid matcher virksomhedernes behov. De tre dele har tilsammen sikret et af verdens bedst fungerende arbejdsmarkeder. Mange nyder godt af modellen – både virksomhederne, lønmodtagerne og samfundsøkonomien.

Det er derfor ikke uden grund, at flexicuritymodellen er genstand for stor interesse og beundring fra nær og fjern. Men modellen er under pres på flere fronter.

Trygheden i dagpengesystemet reduceres år for år. Kompensationsgraden – altså den andel af lønnen, som dagpenge dækker – reduceres nemlig hvert år. Dels betyder skattereformen fra 2012, at værdien af dagpengene beskæres skive for skive frem mod 2023. Samtidig udhuler beskæftigelsesfradraget også kompensationsgraden. Fradraget forsvinder nemlig, hvis jobbet ryger.

Også den aktive arbejdsmarkedspolitik er under voldsom pres. En ny opgørelse fra Danske A-kasser dokumenterer, at indsatsen er reduceret med 3/4 de sidste 5 år – på trods af politiske intentioner og løfter om det direkte modsatte. Det er tude tosset, at vi ikke opkvalificerer ledige, når vi har chancen og folk alligevel er sat på udskiftningsbænken i en periode. Særligt i en situation hvor virksomhederne skriger på kvalificeret arbejdskraft.

Meget tyder på, at det ikke stopper her, hvis ikke vi går i brechen. Det er nu, der skal handles. I Finansministeriets mørke kontorer hvæsses knivene i disse dage. Det er helt efter bogen, når der skal landes en finanslov. Oveni mangler regeringen af finde 5 mia. kroner til Jobreform II. Det er derfor min klare opfordring til alle, der har den danske flexicuritymodel kær at sætte spørgsmålet på dagsordenen. Opfordringen gælder alle gode kræfter på det danske arbejdsmarked. Ellers risikerer vi at vågne en morgen og konstatere, at et af det danske samfunds fineste særtræk er gledet os af hænde, blot fordi vi ikke fik sagt fra i tide.