Fakta om det svenske dagpengesystem
Den aktuelle debat om dagpengene har bragt det svenske dagpengesystem på banen. Her får du overblikket over, hvad de væsentligste forskelle er.
Fagforeningerne Dansk Metal og HK’s forslag om at sænke genoptjeningskravet og samtidig eventuelt reducere dagpengeperioden til halvandet år, er inspireret af det svenske system.
Men hvad karakteriserer det svenske dagpengesystem?
480 timer i Sverige
I Sverige har man en dagpengeperiode på 90 uger, hvis man har børn, og 60 uger hvis man ikke har børn.
Genoptjeningskravet i Sverige opgøres ikke på samme måde som i Danmark. I Sverige kan man nøjes med blot 480 arbejdstimer indenfor en periode på et halvt år. I Danmark kræves der 1924 arbejdstimer, som kan ligge indenfor en periode tre år tilbage.
Der er også en del andre forskelle på måden, man opgør ”dagpengeforbruget” og beregner genoptjeningen.
Løntilskud tæller hinsidans
I Danmark bruger man en hel uges dagpenge, blot man er ledig én dag i ugen. I Sverige bruger man kun dagpengeret i de timer, man faktisk får udbetalt dagpenge.
I Danmark giver løntilskudjob, vikarjob i jobrotation m.v. ikke genoptjening. I Sverige kan man medregne visse former for løntilskudsjob.
Læs hele AK-Samvirkes rapport
AK-Samvirke har længe argumenteret for at afkorte genoptjeningskravet og lave andre tiltag, der kan forhindre, at så mange mister dagpengene. Men AK-Samvirke har ikke diskuteret og forholdt sig til den konkrete model, som HK og Metal har været fremme med.
Vil du have et mere grundig overblik over de nordiske dagpengesystemer så læs AK-Samvirkes rapport om de nordiske dagpengesystemer.
