Danske A-kasser skeptiske overfor ”Den midlertidige jobpræmie”
Umiddelbart lyder det fristende med en kontant præmie til langtidsledige, der kommer i job. Men jobpræmieordningen er både dyr og forskelsbehandler, effekten er ukendt og der lægges op til en problematisk administration
Giv langtidsledige en klækkelig kontant præmie, hvis de kommer i job - det lyder både rigtigt og godt. Men spørgsmålet er, om regeringens forslag om en jobpræmie til langtidsledige reelt får flere mennesker i arbejde. Det er der faktisk ingen, der ved. Det er derfor voldsomt at bruge 800 millioner på ordningen – 800 millioner, der i stedet kunne bruges på tiltag, hvor jobeffekten er veldokumenteret. Det mener brancheforeningen Danske A-kasser.
Oveni lægges der i forslaget op til en klar forskelsbehandling af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Kontanthjælpsmodtagere har adgang til jobpræmien efter 47 ugers ledighed, mens der skal 71 ugers ledighed til for en dagpengemodtager. Men er man mere langtidsledig efter at modtaget kontanthjælp end dagpenge?
Administrationen af præmien er også problematisk: Man har både valgt at slække på kontrollen af, om præmien går til de rette og at begrænse klageadgange. Samtidigt lægges der op til at udveksle omfattende datamateriale mellem STAR og Udbetaling Danmark – også om personer der ikke er omfattet af ordningen eller berettiget til jobpræmie. En dataudveksling som Danske A-kasser stiller spørgsmålstegn ved. Lever den op til EUs nye persondatabeskyttelsesregler, der træder i kraft, mens ordningen er i gang?
