Dagpengereformen: A-kasserne tager hul på sidste etape

Overgangen til et såkaldt månedssystem er en af de største omlægninger i det nye dagpengesystem.

- Umiddelbart kan det lyde enkelt at gå fra et ”uge-system” til et ”månedssystem”, men det er det langt fra. A-kasserne skal nu regne i både timer, dage, uger, måneder og indkomst – simpelthen fordi forskellige regler nu opererer med forskellige enheder. Og det kaster myriader af udfordringer af sig, når alle regler skal spille sammen – både ret juridisk, administrativt og i forhold til a-kassernes IT-systemer, siger Verner Sand Kirk, der er direktør i Danske A-kasser.

- A-kasserne har de sidste 1 1/2 år arbejdet intents på at blive klar til reformen - blandt andet i et tæt og godt samspil med STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering red.). Der er virkelig blevet brugt mange kræfter på at få alle detaljer på plads i en meget stor reform med mange komplekse elementer og ny IT. Og vi er nu så forberedte, som det er menneskeligt muligt at være, siger Verner Sand Kirk.

- Det er en stor reform at skulle implementere, men er der nogen, der kan, så er det a-kasserne. Vi er blandt de skarpeste administratorer i landet, så jeg er overbevist om, at vi også kommer godt i mål med denne opgave, så a-kassernes medlemmer oplever overgangen så problemfrit som muligt, siger Verner Sand Kirk.

FAKTA

Fra lørdag den 1. juli er den dagpengereform, der blev vedtaget i 2015, trådt i kraft på langt de fleste områder. Her beskrives kort de mest centrale elementer:

• Man kan fremover optjene dagpengeret på baggrund af indkomst. Man skal i så fald opfylde et indkomstkrav. Genoptjening af ret til dagpenge sker fortsat i timer.
• Dagpengesatsen beregnes ikke længere på baggrund af de sidste 3 måneders lønindkomst, men på baggrund af den bedste indkomst i op til 12 ud af de seneste 24 måneder.
• Man kan forlænge sin ret til dagpenge. For hver løntime kan man forlænge sin dagpengeret med to dagpengetimer. Forlængelsen trådte i kraft i januar 2017, men opgøres fremover i timer i stedet for uger. For at holde styr på timerne indføres der fra 1. juli 2017 en beskæftigelseskonto (en ”timebank”).
• Dagpenge udbetales ikke længere for 4 eller 5 uger hver måned. Fremover udbetales der dagpenge for hele måneden. Dagpengene er til disposition den sidste bankdag i måneden. Den første månedsudbetaling sker ved udgangen af juli.
• Man skal ca. en uge inden månedens udgang indsende et dagpengekort for måneden. På kortet oplyser man hvor mange løntimer man har haft i måneden, og hvor mange løntimer mv. man forventer at have den sidste del af måneden. Man må derfor gætte i forhold til månedens sidste dage.
• A-kasserne skal efter hver månedsudbetaling kontrollere om oplysningerne på dagpengekortet, herunder ”gættetimerne”, stemmer overens med arbejdsgivernes indberetninger til SKAT om løntimer mv. Hvis der er noget, der ikke stemmer, sker der en regulering enten i form af en efterbetaling eller en modregning i månedens dagpenge.
• Der indføres en karensdag hver fjerde måned – det vil sige et træk i dagpengeudbetalingen svarende til én dags dagpenge. Man undgår karensen, hvis man har haft mere end 148 timers arbejde i 4-månedersperioden.
• Man forbruger fremover af sin dagpengeret i timer, nemlig de timer man får udbetalt dagpenge for. Forbruget er hidtil blevet opgjort i uger. Havde man således fået udbetalt 1 dags dagpenge i en uge, havde man haft et dagpengeforbrug på 1 hel uge.