Dagpengene skal være bedre, men det skal være a-kassens mindst attraktive produkt

Egentlig mener han, at dagpengeniveauet generelt burde sættes op, men som Mads Samsing, formand for HK’s A-kasse og næstformand i HK selv siger, så er han ikke så naiv, at han tror, at der står politikere klar med en stor pose penge til at imødekomme det ønske. 

Derfor modererer han ønskesedlen til politikerne op til et valg og beder blandt andet om et stop for udhulingen af dagpengene, en anden finansiering af det tillæg som nogle ledige kan få til dagpengene de første tre måneder og en forenkling af dagpengereglerne.

Vores system skal ikke bare være attraktivt for de få, det skal være attraktivt for de mange

De ønsker kommer af, at Mads Samsing er oprigtig bekymret for, at for lav en ydelse og for komplicerede regler kan føre til en svigtende tilslutning til dagpengesystemet. 

”Og hvis ikke lønmodtagerne og de selvstændige vil forsikre sig, så går det ud over den aktive arbejdsmarkedspolitik, og det vil i sidste ende gå ud over samfundet og dermed os alle sammen. Altså vores system skal ikke bare være attraktivt for de få, det skal være attraktivt for de mange. For ellers vil det blive alt for dyrt for de få at forsikre sig. Solidariteten må nødvendigvis opretholdes i ordningen for at den fungerer og for at den er rimelig,” siger Mads Samsing og fortsætter:

”Derudover er en høj forsikringsgrad forudsætningen for, at vi rent faktisk kan lave en fornuftig indsats for vores medlemmer, som også hjælper dem videre i arbejde”.

Godt med tre måneders højere dagpenge, men…

Mads Samsing håber, at der også efter et folketingsvalg er flertal bag et dagpengetillæg i de første tre måneders ledighed.

Jeg synes simpelthen ikke, det er i orden at skære yderligere i dimittendsatsen og i den periode dimittender kan få dagpenge, og jeg kan heller ikke se belægget for at gøre det

Men han mener, det er forkert at finansiere det ved at sænke dimittendsatsen. Derfor er et af hans ønsker til politikerne, at de finder en anden finansiering af dagpengeløftet.

”Jeg synes simpelthen ikke, det er i orden at skære yderligere i dimittendsatsen og i den periode dimittender kan få dagpenge, og jeg kan heller ikke se belægget for at gøre det,” siger han og henviser til den evaluering af dagpengereformen, som for nylig blev offentliggjort af STAR og som flere gange konkluderer, at man ikke kan sige, om det er reformen eller konjunkturerne, der har haft en positiv effekt på beskæftigelsen. 

”Det eneste sted hvor evalueringen så forsøger at sige, at et tiltag har haft en positiv effekt, det er med hensyn til den nedsatte dimittendsats. Men for det første er effekten forsvindende lille, og samtidig kan det ikke med sikkerhed siges, hvad den skyldes. Det vil altså sige, at der slet ikke er noget belæg for de forringelser, de nu kommer med,” siger Mads Samsing, der mener, at der må findes penge et andet sted til dagpengeløftet.

”Særligt med så lav en ledighed som vi har nu, hvor hele dagpengesystemet er selvfinansierende, så synes jeg slet ikke, det er fair, at forbedringer skal finansieres via forringelser af dagpengene for andre grupper. Det er vist det, som nogle kalder at ’fodre hunden med sin egen hale’”.

A-kasseformanden mener i øvrigt ikke, at de argumenter, der bruges som forklaring på dimittendforringelserne, holder. Han giver således ikke meget for argumentet med, at det skulle være et problem, at nogle nyuddannede går lidt op i indtægt, når de går fra SU til dagpenge, for som Mads Samsing siger, så får en del af dem også højere udgifter på det tidspunkt, som fx højere husleje.

”Den underliggende præmis synes at være, at dimittender er dovne mennesker, der ikke vil arbejde. Det er jo en absurd påstand uden hold i virkeligheden”. 

Behov for enklere regler

Mads Samsing har også et ønske til politikerne om en gennemgribende forenkling af dagpengereglerne, som i dag er alt for komplicerede.

Reglerne er blevet så komplicerede, at man skal være chefkonsulent i Danske A-kasser for at forstå dem

Han nævner reglerne om supplerende dagpenge som et eksempel på et hjørne af regelsættet, der i høj grad trænger til forenkling. 

”Reglerne er blevet så komplicerede, at man skal være chefkonsulent i Danske A-kasser for at forstå dem. Og når kompleksiteten er så høj, så betyder det jo også, at politikerne ikke kan justere lidt, for selv små ændringer har konsekvenser for lovgivningen som helhed. Reglerne kan derfor også være sin sag at forvalte – og nærmest umulige at forstå for dem, der bliver ramt af dem,” siger han og fortsætter:

”Og den kompleksitet kan i sig selv skræmme nogen væk fra systemet, så man er simpelthen nødt til at regelsanere, så man gør systemet nemmere at finde rundt i for dagpengemodtagerne. Når du i andre sammenhænge skal tegne en forsikring, så forventer du jo også at modtage en forsikringspolice, som er til at forstå, og så du ved, at hvis der sker sådan og sådan, så kan du regne med, at udfaldet bliver sådan her,” siger Mads Samsing, der mener, at regelsættet er blevet så kompliceret, fordi politikerne altid vil tage højde for alting. 

”Og når man hele tiden vil tage højde for alt, så skyldes det jo blandt andet, at der grundlæggende ikke er nogen tillid. Der er ingen tillid til de ledige, og der er ingen tillid til dem, der forvalter reglerne – hverken a-kasse- eller og jobcentermedarbejderne. Der er en grundlæggende tro på, at de ledige snyder, og at de ansatte i a-kasser og jobcentre er for flinke og eftergivende,” siger Mads Samsing og fortsætter: 

”Både politikere og embedsmænd burde arbejde ud fra et grundprincip om enkelthed. Og det er ikke fordi enhver skal kunne sætte sig ned og forstå lovgivningen til punkt og prikke. Der må gerne være et skønsmæssigt rum. Men hvis en medarbejder i en a-kasse eller et jobcenter skal kunne foretage et skøn, så skal det jo være ud fra nogle regler, som er til at hitte rede i. Og der er vi bare ikke i dag”.
 

Så kan det måske blive attraktivt for nogen at finde en lønforsikringsordning, som er fuldstændig afkoblet fra dagpengesystemet og den aktive arbejdsmarkedspolitik​​​​

Mads Samsing frygter, at kombinationen af en dagpengeydelse, der ikke er prangende, og de alt for komplicerede regler kan få folk til at stille sig selv spørgsmålet om, hvorfor de dog skal forsikre sig. Eller måske få folk til at forsikre sig et andet sted – uden om dagpengesystemet.

”Så kan det måske blive attraktivt for nogen at finde en lønforsikringsordning, som er fuldstændig afkoblet fra dagpengesystemet og den aktive arbejdsmarkedspolitik, men hvor reglerne er til at forstå, og ydelsen er højere. Men der kan alle jo ikke være med, og så står vi pludselig med et A- og et B-hold. Så politisk er man simpelthen nødt til at tage stilling til, om det er den vej, man vil gå,” siger Mads Samsing og forklarer, at HK’s egen lønsikring også er et modsvar på, at dagpengeydelsen er blevet så udhulet. 

Stop bashing af jobcentre

Mads Samsing er meget glad for, at a-kasserne – hvis alt går vel – nu får ansvaret for egne medlemmer i de første tre måneder. Så han har et stort ønske om, at den aftale ikke ryger i svinget i forbindelse med et valg. 

Men koret om at vi er væsentligt bedre end jobcentrene vil jeg altså ikke deltage i

”Vi er begyndt at have en talemåde i HK-A, hvor vi siger, at dagpengene skal være bedre, men det skal være vores mindst attraktive produkt. Forstået på den måde, at det bedste, vi kan gøre, er at hjælpe folk i arbejde. Det prøver vi så vidt muligt at gøre allerede i opsigelsesperioden, hvor vi jo har nogle muligheder, jobcentrene ikke har. Og hvis det så ikke lykkes, så har vi nu nogle flere måneder at hjælpe i. Og HK har hele tiden sagt, at tre måneder til os var fint. Men vi havde da også haft smil på, hvis det havde været seks måneder,” siger han og fortsætter:

”Men koret om at vi er væsentligt bedre end jobcentrene vil jeg altså ikke deltage i. Vi kan noget andet end jobcentrene, primært fordi vi kan noget i opsigelsesperioden og i de første måneder. Men jo længere tid et medlem går ledigt, jo større er risikoen for, at der er andre problemer end ledighed, og så er de ledige altså bedre hjulpet i et jobcenter. Så alt det forfærdelige vrøvl med, at man skal lukke jobcentrene, bør stoppe nu – det vil være et kæmpe anslag mod den aktive arbejdsmarkedspolitik”. 

Mere uddannelse til de ledige

Med hensyn til beskæftigelsessystemet så ønsker Mads Samsing bedre muligheder til at bruge uddannelse i indsatsen for de ledige. 

”Vi hører jo hele tiden, at det er godt at uddanne sig, men det er pudsigt nok bare ikke godt at uddanne sig i beskæftigelsesindsatsen. For uddannelse forlænger ledighedsperioden, lyder det. Det stemmer dog ikke – hvilket Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har vist med al tydelighed. Men hvorom alting er, må politikerne altså igen tage et valg: Skal beskæftigelsesindsatsen handle om, at man hurtigst muligt skal i arbejde, eller skal den handle om at opnå varig beskæftigelse. Jeg synes, den skal handle om det sidste,” siger Mads Samsing, der mener, man bør begynde at måle beskæftigelsesindsatsen anderledes. 

”Så vi ikke bare måler på, hvor hurtigt ledige kommer i arbejde, men også måler på, hvad det er for et arbejde, de kommer i, og om de har det i længere tid. Og her er det, at jeg hævder, at uddannelse gør, at flere ender i varig beskæftigelse, og så gør det altså ikke noget, at de går arbejdsløse i 14 dage ekstra. I øvrigt er mere uddannelse også noget af løsningen på de to kæmpe omstillinger af samfundet, som vi står over for. Nemlig den digitale og den grønne omstilling. For at det skal lykkes, så skal arbejdsstyrken have de kompetencer, der skal til. Og for dem, der ikke har et arbejde, der er man altså nødt til at gøre brug af uddannelse, så de kan blive kvalificerede til at være en del af den omstilling”.