Besparelser på syge dagpengemodtagere ender i dyrt bureaukrati

På trods af tilbagevendende skåltaler om behovet for gennemgribende forenklinger af dagpengesystemet er det kun gået én vej de sidste mange år: den forkerte.

Det lovforslag, som nu behandles om forringelse af dagpengene til dimittender og et dagpengetillæg til nogle grupper, er ingen undtagelse. Helt tosset er det i forhold til udmøntningen af de nærmere regler for satsnedsættelsen for dimittender, der bliver syge, inden de har fået dagpenge i tre måneder. 

Så skal vi nu ramme dem med en satsnedsættelse, mens de er syge! Selv om de jo er uarbejdsdygtige og derfor ikke i stand til at finde et arbejde i denne periode 

Hvor princippet hidtil har været, at man overgår til sygedagpenge fra kommunen med den sats, man havde ved sygemeldingen, så vil man nu lave det sådan, at kommunen skal sætte satsen ned præcis, når der samlet er forbrugt 481 timers ydelse i dagpenge + sygedagpenge. 

I stedet for – som i dag – at give ledige, der bliver syge, den sats i sygedagpengesystemet, som de havde ret til i dagpengesystemet, den dag de blev syge som ledige og i hele den periode, de er syge, skal vi nu ramme dem med en satsnedsættelse, mens de er syge! Selv om de jo er uarbejdsdygtige og derfor ikke i stand til at finde et arbejde i denne periode. 

Det lyder måske som en mindre teknikalitet. Men sådan er det ikke.

Konsekvensen, som vi for døve ører har påpeget, er, at a-kasser og kommuner skal bygge et stort og komplekst nyt IT-system op til mange millioner kroner for at sætte nogle få ledige dimittender ned i sats i sygedagpengesystemet, hvis de bliver syge, mens de er ledige.

Ud fra tidligere erfaringer er mit bedste bud, at vi taler om en udgift til it-tilretning og omfattende udvikling af nye beregningsmetoder og dataudvekslinger på mindst 20 millioner kroner og måske endnu mere alene for a-kasserne. Dertil kommer store beløb for de kommunale udbetalingssystemer, der som noget nyt skal kunne spille sammen med a-kassernes systemer.  

200 syge ledige skal ned i sats

Men spares der så ikke til gengæld en masse penge ved at sætte sygedagpengesatserne ned, før de sygemeldte raskmeldes, og igen skal have arbejdsløshedsdagpenge i a-kassen?

Nej, det gør der ikke. For med den nuværende dimittendledighed vil kun cirka 200 personer årligt blive ramt af reglen. For de cirka 200 personer er den satsnedsættelse, vi i gennemsnit taler om, cirka 3.250 kr. pr. måned i den tid sygemeldingen varer. 

Det kan anslås, at ”besparelsen” ved at gennemføre satsnedsættelsen under sygdom vil være knap 2,5 millioner kroner årligt – altså omkring en tiendedel eller mindre af den udgift, der vil være til at lave nye systemer.

Men de syge kan jo ikke spille sig selv på banen ift. at få et job. Og i tillæg bruger de syge ledige, mens de er syge, endda af den et-årige dagpengeperiode

Og de knap 2,5 millioner kroner forudsætter endda, at personer, der får forlænget sygedagpengeperioden ud over den normale periode på højest 26 uger, også skal sættes ned i sats. Og her taler vi om rundt regnet 50 ud af de 200 personer, det hele handler om.

De personer, der kan få forlænget sygedagpengeperioden, er typisk mennesker med langvarige alvorlige lidelser.  F.eks. kræftsyge. De bliver ramt af en satsnedsættelse, hvis formål angiveligt er at tilskynde raske og rørige dimittender til at komme hurtigere i arbejde. 

Men de syge kan jo ikke spille sig selv på banen ift. at få et job. Og i tillæg bruger de syge ledige, mens de er syge, endda af den et-årige dagpengeperiode, som i lovforslaget er sat ned fra to til et år for dimittender.

Vil forebygge ’uhensigtsmæssige tilskyndelser’

Beskæftigelsesministeriet begrunder satsnedsættelsen under sygdom med, at hvis man kan undgå satsnedsættelse ved at melde sig syg og trække sygeperioden i langdrag, så tilskyndes man til spekulation i det.  

Tror vi virkelig, at ledige hellere vil melde sig syge end gå på arbejde?

Således står der direkte i ministeriets bemærkninger i det fremsatte lovforslag og i høringsnotatet til Danske A-kassers høringssvar: ”Hvis det bliver muligt at modtage den indledningsvise højere dimittendsats i længere tid ved overgang til sygedagpenge, vil det give nogle uhensigtsmæssige tilskyndelser”. 

Men er det virkelig sådan, vi vil se på ledige og syge mennesker? Tror vi virkelig, at ledige hellere vil melde sig syge end gå på arbejde? At syge hellere vil forblive syge end at melde sig raske og komme i arbejde? Alt sammen for at få bare lidt mere i dagpenge?  

Og mener man virkelig, at det betyder så meget, at der er fornuft i at bruge over 20 millioner kr. til IT m.v. for at spare under 2,5 millionr ved at sætte syge ned i sats?