AKA ønsker et nyt syn på de ledige og på arbejdsmarkedet

Dagpengesystemet bør stå sin prøve i en lavkonjunktur, men der er en tendens til, at politikerne indretter systemet, så det passer bedst i en højkonjunktur. Det mener Lasse Grønbech, formand for Akademikernes A-kasse (AKA), der derfor ønsker, at politikerne gør dagpengesystemet så robust, at det også kan klare kriser og svære tider med høj ledighed.

Han forklarer, at det, at systemet passer bedst til ’gode tider’ med høj beskæftigelse, få ledige og korte ledighedsperioder, blandt andet viser sig tydeligt i den dagpengesats, som politikerne mener er rimelig.

”Når man beskærer dagpengesatsen for visse grupper, eller bare udhuler satsen ved ikke at regulere den, så er det jo ikke så slemt i opgangstider, fordi der ikke er så mange på dagpenge og de typisk er det i kortere tid. Men for lave satser rammer rigtig hårdt, når krisen kradser,” siger Lasse Grønbech og minder om, hvor lav dagpengenes dækningsgrad er for AKA’s medlemmer:

”Når vores medlemmer bliver ledige, så bliver deres indkomst typisk mere end halveret. Og når dækningsgraden ligger under 50 procent, så fjerner det noget af relevansen ved en forsikringsordning. Det svarer jo til, at en indbo- eller brandforsikring, hvor selvrisikoen er alt for høj, ikke er særlig attraktiv. Og jeg kan godt være bange for, at vores medlemmer til sidst synes, at dagpengesystemet ikke er attraktivt nok, og hvis vores medlemmer ikke vil være medlem af a-kassen længere, så er det jo de bredeste skuldre, der melder sig ud af systemet. Det er heller ikke godt for samfundet som helhed,” siger Lasse Grønbech, der derfor – hvis han frit kunne vælge på alle hylder – gerne så, at politikerne indførte en højere dagpengesats.

Det virker som om nogle politikere har glemt, at det er en forsikringsordning, som medlemmerne selv betaler til

”Vi er glade for de forhøjede dagpenge i tre måneder for de såkaldte kernetropper. Det er da et skridt på vejen, og det formindsker den indkomstreduktion, som vores medlemmer typisk oplever, når de går på dagpenge. Men vi kunne da godt drømme om forhøjede dagpenge i fx seks måneder – med det in mente, at man jo ikke skal have mere udbetalt i dagpenge, end man fik i løn før. Det er klart. Det giver mening med den generelle begrænsning med, at dagpenge maksimalt kan udgøre 90 procent af lønnen. Men vi ved jo godt, at det ikke er sådan, at der lige pludselig vælter en masse penge vores vej. Der er dog ingen tvivl om, at en højere dækningsgrad ville gøre dagpengesystemet mere relevant for de relativt højtlønnede,” siger Lasse Grønbech og minder politikerne om, at dagpengesystemet faktisk er en forsikringsordning:

”Det virker som om nogle politikere har glemt, at det er en forsikringsordning, som medlemmerne selv betaler til. De får det til at lyde som om, staten bare betaler det hele til nogle dovne mennesker, der ikke gider arbejde. Men det kan jo ikke være mere forkert, og faktisk er det sådan, at dagpengesystemet er selvfinansierende med den ledighed vi har lige nu. Det synes jeg, politikerne skal huske på”. 

Lasse Grønbech nævner også, at dagpengesystemet ikke helt kunne stå prøven under Coronakrisen, hvor der løbende skulle laves en del nye aftaler omkring fx suspendering af regler om forbrug, supplerende dagpenge og karens og om midlertidig arbejdsfordeling med en højere sats til de delvist hjemsendte.

For et dagpengesystem skal jo virkelig stå sin prøve i en lavkonjunktur ​​​​

 ”Så der er vel også nogle erfaringer fra den tid, man kan tage med i de nye regelsæt fremover, så det ikke bliver sådan noget hovsa-noget hver gang, der kommer en krise. For et dagpengesystem skal jo virkelig stå sin prøve i en lavkonjunktur, og forsikringseffekten skal altså være der, når krisen begynder at kradse og når ledigheden kommer igen,” siger Lasse Grønbech, der også mener, at systemet kan gøres mere konjunktur-robust ved fx at gøre reglerne om hvor mange job, man som ledig skal søge mv., mere fleksible, så de passer til den tid, man er ledig i.

Behov for et mere nuanceret syn på ledige 

Selv om de i AKA er glade for beskæftigelsestillægget, der giver højere dagpenge i tre måneder, så er de meget bekymrede over, at det er dimittenderne, der er endt med at skulle betale regningen. Så et ønske til politikerne er også, at de finder finansieringen af beskæftigelsestillægget et andet sted.

”Vi er blandt andet bange for, at det vil ramme tilslutningen til a-kassesystemet. Derudover synes vi ikke, det er rimeligt – for når du står som færdiguddannet ser du altså ind i en helt anden økonomi med højere udgifter. Og vi vil gerne have, at de nyuddannede kommer godt videre, og vi vil gerne have, at de føler, at a-kassesystemet også er til for dem,” siger Lasse Grønbech, der er træt af alle de myter om, at nyuddannede dimittender er for dovne og for længe om at finde job og at de derfor burde være mere villige til at sætte sig ned i Netto.

”Her kunne vi godt tænke os, at nogle politikere fik et nyt syn på de ledige dimittender. For de myter holder simpelthen ikke. Det som måske får nogle til at drage forhastede konklusioner er, at der kommer cirka 10.000 dimittender ud om sommeren, som rammer vores a-kasse på én gang – og så ser tallene selvfølgelig voldsomme ud. Men de seneste år er de nyuddannede faktisk blevet absorberet af arbejdsmarkedet ret hurtigt. Efter tre måneder har langt de fleste allerede fundet et job,” forklarer Lasse Grønbech, og tilføjer, at statistikkerne viser, at AKA’s dimittender kommer lige så hurtigt i job som a-kassens øvrige medlemmer.

”Og det er faktisk ret godt gået, for under afslutningen af deres studie har dimittenderne jo meget naturligt 110 procent fokus rettet på netop studiet. Det er der hele deres energi har ligget, og sådan lægger vores uddannelsessystem op til, at det skal være. Og så kan det næsten ikke undgås, at en del af dem ikke har et job på hånden i den sidste del af deres studie, men at de lige skal bruge en måned eller to på at finde det, når de er færdige. Men det gør de så også, så jeg synes faktisk, at dimittenderne gør det rigtig godt. Det ville være rart, hvis politikerne også kunne se sådan på dem”.

Og et mere nuanceret syn på arbejdsmarkedet

Lasse Grønbech mener også, at arbejdsgiverne er bedre end deres rygte i forhold til at ansætte nyuddannede. 

”Vi oplever som udgangspunkt både interesserede dimittender og arbejdsgivere, der gerne vil finde hinanden,” siger Lasse Grønbech, der igen minder om at se nuanceret på de ledige og arbejdsmarkedet.

 ”De fleste dimitterer jo op til sommerferien, hvor mange arbejdsgivere ikke lige ansætter. De fleste arbejdsgivere ansætter løbende hen over året, så der går lidt tid før alle de nyuddannede er i gang, men vi oplever ingen uvilje eller træghed hos arbejdsgiverne med hensyn til at ansætte dem. Det er bare en forklaring på, at der lige går et par måneder, før alle dimittender er i job,” siger Lasse Grønbech, der også minder om, at ansættelsesprocedurerne på akademikerarbejdsmarkedet er anderledes end blandt andre faggrupper. 

Så igen ønsker jeg, at politikerne får et nuanceret og realistisk syn på virkeligheden

”Fra en arbejdsgiver slår en stilling op, til ansøgningerne er kommet ind og er blevet sorteret, og der måske holdes både 1. og 2. samtalerunde inklusive tests, og til man får rundet den næste 1. i måneden, så går der hurtigt to og tre måneder. Og det er ikke fordi, nogen har ligget på den lade side. Sådan foregår det bare på vores arbejdsmarked, hvor det nok er lettere at ansætte fra dag til dag i håndværkerbranchen. Så igen ønsker jeg, at politikerne får et nuanceret og realistisk syn på virkeligheden.”

Mere ansvar

I AKA ser de frem til at få ansvaret for egne ledige de første tre måneder, og de vil faktisk gerne have haft ansvaret endnu længere – gerne i seks måneder.

”Vi står med en medlemsgruppe, der selv er aktive i deres jobsøgning og som generelt set hurtigt får job, så det vil give rigtig meget mening, at vi fik mere ansvar for at hjælpe dem, for vi er en fagligt afgrænset a-kasse og kender vores medlemmers arbejdsmarked og deres kompetencer. Så der ser vi helt klart, at vi vil være bedst til at hjælpe dem videre – i hvert fald de første seks måneder, hvor de fleste kommer i job, hvis der ikke er andre udfordringer end netop det manglende job,” siger Lasse Grønbech og peger på, at det også vil være med til at nedbringe frustrationen hos ledige medlemmer, når de ikke skal sendes i både jobcenter og a-kasse i starten. 

Enklere regler

Lasse Grønbechs sidste ønske til politikerne er en forenkling af reglerne.

”Det er et uhyggeligt komplekst regelsæt, der er på vores område, og vi drømmer jo nærmest ugentligt om en ny regelforenkling. Jeg tror, det er blevet så kompliceret, fordi der hele tiden er nogle huller, der skal lappes. Og der er alle mulige gode argumenter for det, men til sidst bliver det et stort kludetæppe af lappeløsninger. Altså bare med det nye regelsæt, vi er ved at implementere på grund af aftalen med tre måneders højere dagpenge og nedsat dimittendsats, så kan vi se ind i 14 nye dagpengesatser. Altså det går jo ikke. Hverken for a-kasserne eller vores stakkels medlemmer, der skal forstå det. Så jeg håber, der snart er nogle politikere, der tør sætte gang i en regelsanering”.