Politikerne bør huske, at den hurtigste vej i job ikke altid er den bedste

Stod det til Metals A-kasse, så blev hele beskæftigelsesområdet gentænkt efter folketingsvalget. Den nye model skulle blandt andet bestå af et større ansvar til a-kasserne, for som John Larsen, hovedkasserer og leder af Metals A-kasse siger:

”Vi er rigtig glade for den aftale, der fra 2024 giver os ansvaret for egne ledige i de første tre måneder, men vi kan bare endnu mere end det. Så derfor ser vi gerne ansvaret udvidet til seks måneder”.

Han er ikke enig med de politikere, der siger, at jobcentrene bør lukkes, men han mener, at der er behov for en bedre arbejdsfordeling mellem a-kasser og jobcentre, så begge parter kan bruge deres kompetencer og ressourcer dér, hvor de giver de bedste resultater:

”Vi er som udgangspunkt bare bedst til at hjælpe vores egne ledige, imens jobcentrene kan levere på et højt fagligt plan i forhold til de ledige, som også har andre udfordringer, end at de mangler et job. Lige nu er vi i Metals A-kasse nede på at have omkring 800 ledige, og der kan vi godt se, at der er nogle i den gruppe, som har brug for ekstra ressourcer og en anden type hjælp end den, vi er specialiserede i – og så giver det god mening, at vi har jobcentrene,” forklarer John Larsen, der også mener, at politikerne bør gøre op med beskæftigelsesindsatsens ensidige fokus på, at alle ledige skal hurtigst muligt i job. 

”I dag har beskæftigelsesindsatsen fokus på, at ledige skal hurtigst muligt i arbejde igen – også selvom det måske kun er i kort tid. I Metals A-kasse mener vi dog ikke, at den hurtigste vej altid er den bedste vej. Vi mener i stedet, at fokus bør være på at hjælpe ledige i varig beskæftigelse. Og vejen til varig beskæftigelse er efter min bedste overbevisning uddannelse, opkvalificering og nogle gange sporskifte. Derfor bør politikerne udvide de lediges muligheder for uddannelse. Det kan blandt andet gøres ved at flere får adgang til voksenlærlingeordningen og til uddannelsesløftet, der giver mulighed for 110 procent dagpenge, mens man uddanner sig,” siger John Larsen, der også mener, at det ændrede fokus vil være løsningen på at sikre faglærte hænder nok til den grønne omstilling. 

Stå vagt om de højere dagpenge

I Metal er de meget glade for den politiske aftale, der er indgået om et beskæftigelsestillæg til visse grupper i de første tre måneder, og det er et meget stort ønske hos John Larsen, at en regering efter et valg fastholder aftalen om tillægget til ledige med en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet:

”Den kommende regering skal stå vagt om aftalen om en højere dagpengesats til arbejdsmarkedets kernetropper. Det er helt afgørende, at danskernes tryghed øges – særligt i den nuværende situation, hvor den ene krise følger den anden, og hvor usikkerhed om stigende priser fylder for rigtig mange,” siger han og understreger, at der også er behov for, at den generelle udhuling af dagpengene stoppes:

”Vi er som nævnt rigtig glade for tillægget, men det ændrer ikke på, at dagpengene fortsat udhules. Det er på tide, at udhulingen stoppes engang for alle, så man ikke fortsætter med at forværre det system, som er til for at skabe tryghed for rigtig mange lønmodtagere i svære tider”. 

Med hensyn til, at det er dimittenderne, der skal finansiere, at andre kan få højere dagpenge gennem et beskæftigelsestillæg, så siger John Larsen, at det ikke er et forslag, der er groet i Metals baghave.

Jeg synes ikke, det er det rigtige sted, de har fundet finansieringen af beskæftigelsestillægget. Og vi forholder os da også til om forringelsen for dimittenderne kan få nogle til helt at vælge a-kassen fra.

”Men i Metal har vi valgt at fokusere på de sejre, der er. Altså forhøjelsen af dagpengene. Men det andet er ikke noget vi ønsker, og det er ikke noget vi har opfundet. Jeg synes ikke, det er det rigtige sted, de har fundet finansieringen af beskæftigelsestillægget. Og vi forholder os da også til om forringelsen for dimittenderne kan få nogle til helt at vælge a-kassen fra. I forvejen kan vi jo se, som en faglig afgrænset a-kasse, at hver gang der ryger tre ud af vores system, så kommer der kun én ind. Og for systemet som helhed gør dimittendforringelserne jo ikke det her bedre”.

Afskaf tossede, bureaukratiske regler 

Et andet stort ønske fra John Larsen til politikerne efter valget er, at de gør dagpengesystemet mere enkelt ved at afskaffe det han kalder tossede, bureaukratiske regler.
 
”Over de seneste år er der kommet en lang række tossede regler, som ikke bør være der. Her tænker jeg på mindsteudbetalingsreglen, reglerne om karensdage, loftet over antal år med kontingentfritagelse og mange flere. Og generelt er reglerne for dagpengemodtagere i dag så komplicerede, uigennemskuelige og bureaukratiske, at det kun er et fåtal, der kan gennemskue dem. Det er et problem for lønmodtagernes tryghed og retssikkerhed. Fx kan det være svært for mange at regne ud, hvad de får udbetalt, hvis de bliver ledige”, siger John Larsen, der også beklager, at de unødvendige regler og det komplicerede regelsæt stjæler tid fra kerneopgaven i a-kasserne.

”Nemlig vores opgave med at hjælpe ledige i job. Derfor bør politikerne engang for alle rydde op i regeljunglen. Så der kan frigives ressourcer til det der virkelig betyder noget – nemlig at vi kan hjælpe vores ledige medlemmer i job”. 

John Larsen henviser til, at mange af de tossede, bureaukratiske regler bliver indført, fordi der opstår enkelthistorier i pressen, og der bliver pisket en stemning op blandt nogle politikere, der vil vise handlekraft. Han nævner de gamle eksempler med ’Dovne Robert’ og ’Fattig Carina’, der engang var på alles læber og fik lov til at tegne billedet af en typisk ledig, som én der ikke gider at arbejde og som får alt for mange offentlige kroner. Og så nævner han et nyere eksempel, hvor daværende beskæftigelsesborgmester i København, Cecilia Lonning-Skovgaard, lykkedes med at få pisket en stemning op omkring lediges rådighed, og hvordan de blev sanktioneret af a-kasserne.

”Altså det passede jo ikke, men alligevel endte det med, at vi fik denne her ’nye’ sanktion for manglende jobsøgning i en måned. Og det er jo bare et enkelt eksempel på, hvad der sker: Der kommer en enkelthistorie, der går i selvsving i medierne og på Twitter og den slags, og så er der nogle politikere, der tænker, at nu skal vi levere. De eneste, der tjener på det her, er it-firmaerne, og så nogle tilfredse politikere, der mener, de har gjort en kæmpe indsats, fordi de har fået mast endnu mere ind i lovgivningen,” siger John Larsen.

Pas på flexicuritysystemet

Hos Metals A-kasse mener de, at det grundlæggende er vigtigt, at politikerne nu får fokus på at gøre dagpengesystemet attraktivt for den enkelte – og her tænker de både i forhold til ydelsesniveauet og det regelsæt, som altså ifølge John Larsen, er blevet alt for kompliceret. Hvis ikke fokus kommer på det, så frygter hovedkassereren, at flere vil forsikre sig uden om dagpengesystemet.

I sidste ende kan det skabe et usolidarisk A- og B-hold, hvor økonomisk tryghed kun er forbeholdt dem med de højeste lønninger, og sikkerhed i ansættelsen.

”Hvis dagpengesystemet ikke formår at sikre en rimelig økonomisk kompensation ved ledighed, og hvis der ikke kommer en bedre balance mellem tillid og straf, så bliver det mindre attraktivt at være en del af det kollektive dagpengesystem. Og et svækket dagpengesystem vil føre til mere utryghed, mindre mod på forandring, flere krav om sikkerhed i ansættelsen og dermed mindre fleksibilitet og lavere jobmobilitet. Det taber alle på,” siger John Larsen og fortsætter: 

”Lønmodtagere vil opleve mindre økonomisk kompensation og større utryghed. I sidste ende kan det skabe et usolidarisk A- og B-hold, hvor økonomisk tryghed kun er forbeholdt dem med de højeste lønninger, og sikkerhed i ansættelsen. Og i sidste end vil arbejdsgiverne stå over for krav om længere opsigelsesvarsler og højere fratrædelsesgodtgørelse, og derved vil de få sværere ved at hyre og fyre. Det er altså hele vores berømmede flexicuritysystem, vi risikerer at sætte over styr, hvis ikke man fra politisk hold gør noget nu”.