Mortens Kaspersens beretning til repræsentantskabet

Jeg vil lige starte med at sige tillykke.

For vi har jo fået en ny a-kasse, siden vi var sammen sidst.

Så selvom det er velkendte ansigter, synes jeg, at vi skal sige velkommen til Akademikernes og ønske et stort tillykke med sammenlægningen.

Hvis man skal sige én ting om 2013, så er det, at AK-Samvirke har forsøgt at lære politikerne og ministerierne at tælle.

Foreløbigt har vi talt 27.000 ledige, som ikke længere har ret til dagpenge.

Og som tingene ser ud nu, skal vi fortsætte med at tælle. For som vi alle kan se, fortsætter de ledige medlemmer med at falde ud over dagpengekanten.

Så det er foreløbig resultatet af den dagpengereform, som jo blev præsenteret og pakket ind som en fin gave til beskæftigelsen, og som de ledige kun ville føle som et lille stik i armen.

Men som vi forudsagde, var det altså ikke blot et stik. Det er nok snarere et slag med en mukkert lige i ansigtet på det, som vil vise sig at være over 30.000 ledige - alene her i 2013.

Det er simpelthen den gennemført mest brutale reform, jeg kan mindes. Og det værste er, at man udmærket godt vidste hvad man gjorde. Man fortiede bare konsekvenserne og holdt stædigt fast i, at det højest ville gå ud over nogle få tusinde ledige.

Nu står vi midt i det hele, og det er sgu svært at lade være med at slå ud med armene og sige:

Hvad sagde vi?

Problemet er bare, at det ikke rigtig hjælper nogen.

Så i stedet for bliver vi ved med at tælle, så vi kan vise, at dagpengereformen har skabt nogle varige konsekvenser, som politikerne er nødt til at forholde sig til.

Konsekvenserne bliver tydelige i Samvirkes nye prognose, som vi præsenterede for tre uger siden. Den viser, at 15.000 ledige i de kommende 12 måneder risikerer at miste dagpengene.

Det er prisen for dagpengereformen. Så må politikerne vurdere, om det er en passende pris at betale.

Bestyrelsen

Med den storm reformen har blæst op, er jeg glad for at se, at AK-Samvirkes nye politiske ledelse i bestyrelsen står sammen.

Derfor er jeg glad for, at vi traf beslutningen om, at ændre det gamle forretningsudvalg til en ny bestyrelse med 10 medlemmer. Det betyder flere meninger, flere gode tanker og en bredere repræsentation.

Det gør AK-Samvirke til en stærk organisation, men det er også nødvendigt, når det trækker op til storm om a-kasserne.

For vi kan jo se at fokus på a-kasserne og beskæftigelsesområdet fortsætter, om det så er DA der forsøger at slå tvivl om vi kan rådighedsvurdere, eller når kommunerne vil have flere af a-kasserne opgaver over til dem.

Carsten Kochudvalget

Meget apropos kommer Carsten Kochs udvalg med deres anbefalinger inden årets udgang.

Hovedopgaven lyder på hvordan man sikrer en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige hurtigst muligt i varig beskæftigelse, som det bl.a. hedder i kommissoriet.

Samvirke har løbende kontakt og møder med udvalgets medlemmer, så vi kan præsentere facts og viden, udvalget kan bruge i deres arbejde.

Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at blæsten vil tage til når Carsten Koch præsenterer, hvad man er kommet frem til.

Samtidig venter vi jo spændt på kommissoriet til den dagpengekommission udvalget jo også skal nedsætte.

Så det ser ud til, at vi også kommer til være i orkanens øje det næste stykke tid.

Den Gode Samtale

I over 100 år har a-kasserne vist, at vi både forstår at følge med tiden og være på forkant af den.

Det bedste aktuelle eksempel er Den Gode Samtale, som godt nok stadig er et forsøg, men som vi kun kan forestille os bliver gjort permanent og udbredt til alle a-kasser.

For at inspirere de kasser, som ikke er med endnu, holder vi konference den 23. oktober. Her vil vi forsøge at bringe den begejstring, de erfaringer og den viden, som de syv kasser har fået, videre til alle os andre, der endnu ikke er med.

Op til konferencen åbner vi også op for en helt ny hjemmeside.

Den skal fungere som guide til Den Gode Samtale for alle de medarbejdere og ledere i kasserne, som selv skal i gang, når vi forhåbentligt får grønt lys af ministeren og Folketinget.

Lige nu er forsøget ved at blive evalueret, og vi regner med, at man er færdig med det engang i december.

Digital medlemsoverflytning

Her i september måned skulle den digitale medlemsoverflytning have været sat i drift. Men projektgruppen har besluttet at udsætte idriftsættelsen.

Det er fordi, at a-kasserne har brug for mere tid til at teste systemet. Vi kan se, at specielt integrationen til kassernes egne systemer kræver tid.

Projektet bliver selvfølgelig fulgt tæt, og vi regner med at kunne fastsætte en dato for, hvornår vi kan komme i gang omkring 1. november.

Men det afhænger naturligvis af, at alle er klar.

Synlighed og analyse

I de sidste par år er Samvirkes synlighed i medierne blevet større.

Specielt i hele debatten om dagpengereformen, men også da vi skulle udbetale efterlønsbidragene, havde vi en markant ekspertrolle i medierne.

Vi får løbende lavet analyser, og som I kan se, er antallet af omtaler steget fra små 600 i 2009 til næsten 3.700 i løbet af de første 9 måneder af 2013.

Der er ikke nogen tvivl om, at det store antal omtaler de sidste par år er båret frem af dagsordnerne. Men på den anden side kan vi heller ikke være andet end tilfredse med, at AK-Samvirke nu er blevet en etableret stemme i mediebilledet – i hvert fald på arbejdsmarkedsområdet.

En af grundene er, at vi løbende laver analyser, rapporter og optællinger, som vi giver videre til medierne. Det er et stort arbejde – både for sekretariatet – men også for a-kasserne, som jo oftest leverer tal og viden, som vi kan arbejde videre med.

Vores synlighed er derfor også afhængig af jeres indsats, og det skal I have en stor tak for.

Den indtægtsdækkede virksomhed

Det er ikke nogen hemmelighed, at der har været en faldende efterspørgsel på de traditionelle grundkurser for a-kassemedarbejdere gennem de sidste år.

Det er jo besluttet, at uddannelsesaktiviteterne skal være selvfinansierende. Så derfor har der været nødvendigt at ændre uddannelsesudbuddet og reducere i medarbejderstaben.

Der har dog været rigtig meget anden aktivitet på uddannelsesfronten. Det har været en stor succes at udbyde uddannelser indenfor specialområder og målrette dem til erfarne medarbejdere, som i forvejen har en god viden om området.

I forbindelse med akutindsatsen har vi arrangeret eller givet oplæg på mere end 40 temadage, som har haft langt over 1.000 deltagere i alt. Og nu ser vi så den næste bølge af arrangementer i anledning af uddannelses- og arbejdsmarkedsydelsen.

Det tager vi som et udtryk for, at mange a-kasser og masser af jobcentre har et stort behov for at få klarhed over, hvem der egentlig gør hvad i forbindelse med de nye midlertidige ydelser og de ydelsesskift, som sker for tusindvis af mennesker.

Det viser også, at jobcentre, kommuner, a-kasser og fagforeninger har fået øjnene op for, at vi er nødt til at arbejde tæt og forpligtende sammen for at få vores beskæftigelsessystem til at fungere bare nogenlunde fornuftigt. Så det er den positive effekt af de senere års regelændringer og politiske lappeløsninger.

Hvad nu?

Jeg startede med at sige, at vi har forsøgt at lære politikerne og ministerierne at tælle. Men kampen om at pakke dagpengereformen ind som en succes eller fiasko vil fortsætte.

Vi har lige set Tænketanken Kraka fremstille reformen som en bragende succes, fordi ca. 4.000 flere har forladt dagpengesystemet i første halvdel af 2013, end hvis dagpengeperioden havde været fire år – hvad det så end betyder.

Det fortoner sig også ud i det uvisse, i hvilken grad de rent faktisk har fået et arbejde, og om det er varig beskæftigelse.

Men under alle omstændigheder vil der komme flere undersøgelser, analyser og rapporter som vil pege i alle mulige retninger.

Og nogle af dem vil reformens tilhængere bruge til at fortælle, at reformen har været en fantastisk succes på trods af, at 30.000 falder ud i år og 15.000 risikerer at gøre det samme i det næste år.

Vi vil også se kommunerne i offensiven overfor a-kasserne og agitere for at rådighedsvurderingen bedst ligger i jobcentrene, og at vi ikke sanktionerer nok, og hvad ved jeg. Og fra DA og deres såkaldte analyser vil der også komme et pres.

Med andre ord kan vi godt forberede os på, at barometeret vil stå på foranderligt.

Men her til slut vil jeg gerne understrege, at det hverken skal forstås eller ses som noget negativt. Fordi forandring betyder også udvikling, og vi er ikke bange for at tage kampen op for at sikre de bedst mulige vilkår for a-kasserne og medlemmerne

Vi skal bare være med til at sikre, at udviklingen går i den retning, vi gerne vil have den til.

Og her er jeg sikker på, at fællesskabet i Samvirke har styrken til, at a-kasserne kommer styrket ud af stormen.

Tak for ordet.