Repræsentantskabsmøde

DAK’s bestyrelse på plads til endnu et travlt år

Formanden blev genvalgt og der kom to nye ansigter i Danske A-kassers bestyrelse, da der mandag den 19. september blev afholdt repræsentantskabsmøde i brancheorganisationen

Danske A-kassers bestyrelse 2022

Bagerst fra venstre: Vivi Arnoldus, Lasse Bjerg Jørgensen, Brian Rosendal, Morten Binder, Steen Lund Olsen og Eva Obdrup. I forreste række fra venstre: Hans Peter Messerschmidt Andersen, Villy Dyhr og Marianne Ehlers. Bestyrelsesmedlem John Larsen er ikke med på billedet.

Danske A-kasser har netop afholdt repræsentantskabsmøde og dermed valgt, hvem der det næste år skal stå i spidsen for brancheorganisationen.

Forretningsfører i 3F’s A-kasse, Eva Obdrup, blev genvalgt som formand for Danske A-kasser og tager dermed hul på sit tredje år i formandsstolen. Adm. direktør Villy Dyhr fra Akademikernes A-kasse fortsætter ligeledes som næstformand.

De øvrige bestyrelsesmedlemmer, der fortsætter, er Brian Rosendal, a-kassechef hos FOA-A; Morten Binder, direktør i HK-A; John Larsen, hovedkasserer Dansk Metals A-kasse; Lasse Bjerg Jørgensen, formand i BULP-A; Marianne Ehlers, medlemschef i Krifa, og Hans Peter Messerschmidt Andersen, direktør i Magistrenes A-kasse.

De nye ansigter i bestyrelsen er Steen Lund Olsen, formand for FTFa og Vivi Arnoldus, forsikringschef i Frie. De afløser henholdsvis Anni Pilgaard, formand i Din Sundhedsfaglige A-kasse og Anne Bou Casals, direktør for medlemsrådgivning & IT hos Lederne.